Wikipedia:Wikipediajournalen/Arkiv/december 2018/Fokusmåned oktober

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Wikipediajournalen

Resultatet af arbejdet med fokusmåned oktober

Af Amjaabc, 14. november 2018

Emnet for oktober var rockgrupper fra Danmark, og skønt emnet måske umiddelbart så lidt snævert ud, var resultatet meget fint. Dette skyldes måske også, at det blev tolket lidt bredere, da røde links af alle slags under kategorien var i spil, lige som der også blev arbejdet med solister mm.

  • Der blev oprettet 87 nye artikler, heraf 36 om sange og album af blandt andet Bifrost, Tim Christensen, Marie Key og Anne Linnet.
  • I hvert fald 9 røde links blev elimineret ved oprettelse af omdirigeringer
  • Der blev ryddet en del op i de såkaldte "DrDose"-artikler - en stribe typisk meget små og af og til noget uovervejede artikler om musiknavne, der for små ti år siden blev oprettet i stort tal af en medarbejder ved DR. Arbejdet er i stort omfang foretaget af Toxophilus - stor respekt skal lyde herfra.
    • 38 af disse artikler er forbedret
    • 45 af dem er foreslået slettet, heraf er 23 allerede slettet, typisk begrundet med, at skønt musiknavnene har udgivet enkelte plader, så vurderes de ikke (længere) til at være notable
  • En artikel er blevet udnævnt til GA: Outlaw Gentlemen & Shady Ladies
  • Flere artikler er forbedret/udvidet, der er tilføjet flere informationer i Wikidata, arbejdet med skabeloner og kategorier

Toxophilus har (som sædvanlig!) været den helt store bidragyder til fokusmåneden, ikke blot med DrDose-arbejdet. Derudover har der blandt andet været bidrag fra Villy Fink Isaksen, Ramloser, Tøndemageren og undertegnede, Amjaabc.

Resultatet lover godt for arbejdetmed fokusmåneder fremover, og i skrivende stund er der god gang i arbejdet med november-fokusset.

  • Skabelonen til Shu-Bi-Dua er også blevet forbedret, idet flere røde links i denne er blevet udfyldt. Tak for den rosende omtale, men jeg synes generelt, at der var rigtig god deltagelse i denne fokusmåned. Mvh. Toxophilus (diskussion) 3. dec 2018, 09:13 (CET)