Wikipedia:Wikipediajournalen/Arkiv/maj 2017/Succes for fokusmåned marts

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Wikipediajournalen

Succes for fokusmåned marts

Af Amjaabc, 5. april 2017

I det år, hvor Wikipedia:Fokusmåned har kørt, har der været varierende aktivitet, hvilket givetvis afhænger af, hvor bredt månedens emne appellerer. Set i det lys må man sige, at fokusset i marts må have ramt et tema, Forældreløse artikler, der har haft bred appel, for det er et virkelig imponerende resultat, der kom ud af anstrengelserne. En lidt grov optælling viser følgende:

  • 390 artikler af de 1000 største (pr. 1. marts) samt 19 fra specifikke emner er markeret til at have fået en eller flere forældre
  • 71 nye artikler er oprettet (hvoraf nogle måske nok selv er forældreløse)
  • Langt over 300 artikler har fået tilføjet links til nogle af de tidligere forældreløse artikler (heraf et ikke ubetydeligt antal dato- og år-artikler, hvor biograferede personer er tilføjet som født eller døde)
  • 13 navngivne og et par IP'er har deltaget i arbejdet

Lad os håbe, at andre kommende emner giver bare tilnærmelsesvist lige så godt et resultat.