Wilhelm Tell

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Wilhelm Tell med sin søn og armbrøsten. Bronzestatue i Altdorf.
Tell med sin søn, skulptur i Mülhausen.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Wilhelm Tell (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Wilhelm Tell)

Wilhelm Tell er en schweizisk sagnhelt, og episoden med æblet i Altdorf har været dateret 18. november 1307; men nogen historisk Wilhelm Tell er aldrig fundet.[1]

Sagnet[redigér | redigér wikikode]

Ifølge sagnet var Wilhelm Tell landmand og viden kendt jæger, og sammen med sin søn på vej over torvet i Altdorf i kantonen Uri. Her havde Habsburg-kongens foged Albrecht Gessler sat sin hat på en stang, og alle forbipasserende skulle tage hatten af for den. Det gjorde Tell ikke, og blev straks slæbt for Gessler, som beordrede et æble sat på hovedet af Tells søn. Tell fik at vide, at hvis han ikke fik skudt æble af med én pil fra 120 skridts afstand, ville både han og sønnen blive henrettet. Tell spændte sin armbrøst og skød æblet i to. Gessler ville lade ham gå, men spurgte først, hvorfor Tell havde stukket en pil ind i sin jakke, før han skød. "Hvis min første pil havde dræbt min søn," svarede Tell, "var min anden pil ment for dig, og da havde jeg ramt plet." Rasende gav Gessler ordre til, at Tell skulle bindes, slæbes ned til Vierwaldstättersøen og smides i en båd for at fragtes til et fangehul i det dystre Küssnacht-slot]. Gessler erklærede, at Tell aldrig skulle gense sol eller måne.[2]

Men på sejlturen blæste det op, og mandskabet overlod roret til Wilhelm Tell for at få dem til land. Det gjorde han også, greb sin bue og sprang i land på det sted, der i dag kaldes Tellsplatte.[3] Han lagde sig på lur ved hulvejen til Küssnacht. Der skød og dræbte han fogden Gessler, da han var på hjemvej. I næste omgang skal Tell have mødtes med mænd fra tre schweiziske kantoner - Uri, Schwyz og Unterwalden, der havde gjort opstand mod det østrigske styre. 1. august 1291 - i dag fejret den schweiziske nationaldag - aflagde mændene et højtideligt løfte om fortsat modstandskamp,[4] kendt som Rütli-eden, der har været afbildet på pengesedler fra Pennsylvania.[5]

Vandrehistorien[redigér | redigér wikikode]

Friedrich Schiller benyttede en gammel historie om Schweiz' løsrivelse og selvstændighed til skuespillet Wilhelm Tell. Han har lånt en vandrehistorie, også anvendt i Gesta Danorum, hvor Saxo beretter om Palnatoke, der af Harald Blåtand angiveligt blev tvunget til at skyde et æble af sin søns hoved, samt stå på ski ned ad Kullen i Skåne. Ligeens kendes Thormod Torfæus' beretning om Heming Aslakssøn, mesterskiløberen fra Nord-Norge i 1000-tallet,[6] der af Harald Hårderåde skal være tvunget til at skyde en nød ned fra sin brors hoved.

Voltaire omtalte Tell i sine Annales de l'empire.[7]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ [1] Wilhelm von Janko: Fabel und Geschichte: Eine Sammlung historischer Irrtümer und Fälschungen
  2. ^ https://www.smithsonianmag.com/history/in-search-of-william-tell-2198511/
  3. ^ https://www.outdooractive.com/de/poi/zentralschweiz/tellsplatte/26302108/
  4. ^ https://www.myswitzerland.com/en-se/destinations/ruetli-ruetli-meadow/
  5. ^ https://blog.nationalmuseum.ch/en/2017/05/the-ruetli-oath-on-an-american-banknote/
  6. ^ Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/511 - Wikikilden
  7. ^ [2] Voltaire: Annales de l'empire