Wilhelm Tell

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Mindesmærke for Wilhelm Tell og hans søn (ca. 1900)
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Wilhelm Tell (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Wilhelm Tell)

Friedrich Schiller benyttede en gammel historie om Schweiz' løsrivelse og selvstændighed til skuespillet Wilhelm Tell. Den gamle historie har lånt en vandrehistorie fra Gesta Danorum om en fader (Palnatoke) som tvinges til at skyde et æble af sin søns hoved. Historien om Wilhelm Tell foregår omkring år 1300, og den dag han skyder æblet af sin søns hoved er sat til 18. november 1307.

Sagnet om Wilhelm Tell er en historie om mod og oprør. Kongens stedfortræder Gessler opstiller en hat på gaden, og alle som går forbi den, skal bukke for den. Det nægter Tell imidlertid, og bliver derfor indhentet af en karl, som fører ham for Gessler. Der bliver han idømt den straf, at han skal skyde et æble af sin søns hoved, da det er vidt og bredt kendt, at Tell elsker sine børn. Det lykkes ham at ramme plet, og æblet bliver delt i to. Tell har imidlertid to pile i sit kogger, og da Gessler spørger, hvad den anden var til, svarer Tell, at dersom den første havde skudt hans søn, var den anden til Gessler. Den replik bliver starten på et oprør imod Gessler, kongen og ordensmagten på det tidspunkt.

Det er ikke til at sige, hvorvidt sagnet er sandt, men oprøret har fundet sted. Det ved man med sikkerhed.


Historie Stub
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.