William Barr

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
William Barr
Officielt portræt fra 2019
USA's justitsminister
Embedsperiode
14. februar 2019 – 23 december 2020
Præsident Donald Trump
Foregående Jeff Sessions
Efterfulgt af Merrick Garland
Embedsperiode
26. november 1991 – 20. januar 1993
Præsident George H.W. Bush
Foregående Dick Thornburgh
Efterfulgt af Janet Reno
Personlige detaljer
Født 23. maj 1950 (73 år)
New York City, New York, USA
Politisk parti Republikanske parti
Far Donald Barr
Uddannelses­sted George Washington University
Columbia University
Horace Mann School
Religion Romerskkatolske kirke
Underskrift
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

William Pelham Barr (født 23. maj 1950 i New York City) er en amerikansk forretningsadvokat og republikansk politiker. Han var USA's justitsminister fra februar 2019 til 23. december 2020, udnævnt af præsident Donald Trump. Barr var også justitsminister under præsident George H.W. Bush fra november 1991 til januar 1993.

Familie og arbejdsliv[redigér | rediger kildetekst]

Barr blev født i New York City i 1950. Hans far, Donald Barr, underviste i engelsk litteratur på Columbia University, før han blev rektor for Dalton School på Manhattan og senere Hackley School i Tarrytown, New York. Barrs mor, Mary Margaret (født Ahern), underviste også på Columbia.[1] Barrs far var jøde og opvokset i jødedommen, men konverterede senere til kristendommen og blev medlem af den katolske kirke. Hans mor er af irsk afstamning. Barr blev opdraget som katolik.[2][3] Barr er den anden af fire sønner, og hans yngre bror Stephen Barr er professor i fysik ved University of Delaware.[4]

Han voksede op i Upper West Side på Manhattan.[5] Han giftede sig i 1973 med Christine Moynihan.[6] De har tre børn.[7]

Barr har en bachelorgrad i offentlig politik fra Columbia University fra 1971, mastergrad i offentlig politik og sinologi fra samme universitet fra 1973 samt kandidatuddannelse i jura med Summa cum laude fra George Washington University fra 1977. Han var analytiker for etterretningstjenesten CIA 1973–1977, assistent for dommer Malcolm Wilkey ved U.S. Court of Appeals for the District of Columbia Circuit 1977–1978 og advokat i advokatfirmaet Shaw, Pittman, Potts & Trowbridge LLP 1978–1989, med undtagelse af tiden som indenrigspolitisk rådgiver i præsident Ronald Reagans stab 1982–1983.[8][9]

USA's justitsminister 1991–1993[redigér | rediger kildetekst]

I 1989 blev han udnævnt til assisterende justitsminister (administrativ leder) i justitsministeriet under præsident George H.W. Bush, og fik efter sigende anerkendelse for sin professionelle ledelse af administrationen.[10][11][12] Barr blev forfremmet til vicejustitsminister i 1990, og etterfulgte Dick Thornburgh som justitsminister i 1991. Thornburgh trak sig tilbage for at stille til Senatet, og Barr blev konstitueret justitsminister. Barrs håndtering af en gidselsituation i et føderalt fængsel skal have imponeret præsidenten, som nominerede ham til justitsminister og fik Senatets godkendelse nogle uger senere.[13]

Vicepræsident Quayle og justitsminister Barr overværer at præsident Bush underskriver en borgerrettigshedslov i 1991.

Som justitsminister var Barr en stærk tilhænger af vide fuldmagter til præsidenten, og forsvarede USA's invasion af Panama og arrestationen af Manuel Noriega, og fastholdt at FBI kunne operere på udenlandsk territorium uden samtykke fra værtslandet for at arrestere mistænkte terrorister og narkotikasmuglere.[14] Barr blev beskrevet som en konsekvent, konservativ politiker,[15][16] og som elskværdigt med en tør og selvironisk humor.[17][18] Han arbejdede særligt med bekæmpelse af voldskriminalitet, regulering af finansinstitutioner, borgerrettigheder og antitrustlovgivning.[19]

Barr gik af sammen med resten af Bushs regeringsapparat i 1993, efter at Bush havde tabt til Bill Clinton ved præsidentvalget.

Tilbage til erhvervslivet[redigér | rediger kildetekst]

Efter tiden som justitsminister havde han topstillinger i erhvervslivet i over 14 år. Han var administrerende vicedirektør og juridisk rådgiver i GTE Corporation fra 1994 til selskabet fusionerede med Bell Atlantic og dannede telekommunikationsselskabet Verizon Communications i 2000. Barr ledte blandt andet et vellykket arbejde for at deregulere branchen, og førte selv flere sager for føderale appeldomstole og USA's højesteret.[20][21] Han var administrerende vicedirektør i Verizon 2000–2008, derefter advokat i advokatfirmaet Kirkland & Ellis LLP i Washington, D.C. og fritstående konsulent.[19]

Barr var bestyrelsesmedlem i mediekoncernen Time Warner fra 2009 til 2018.[22]

USA's justitsminister 2019-2020[redigér | rediger kildetekst]

Barr blev i december 2018 nomineret af præsident Donald Trump som ny justitsminister.[23] Barr markerede sig som en entusiastisk støtte for præsident Donald Trump, og mente at Barrack Omamas sundhedsreform, "Affordable Care Act", var i strid med forfatningen.[24] Barr markerede sig også da specialefterforsker Robert Mueller fremlagde sin rapport, og offentliggjorde på forhånd et kort memo som tog lidt af brodden af de mere alvorlige punkter i rapporten.[25] Donald Trump tabte over 50 retssager om påstået valgfusk efter at han tabte præsidentvalget i 2020,[26] og Barr udtalte offentligt at det ikke forekom valgfusk af et sådan omfang at valget kunne have fået et andet resultat.[27]

15. december 2020 blev det offentliggjort at Barr ville fratræde sin stilling 23. december, mindre end en måned før han ellers måtte have stoppet fordi Trumps præsidentperiode var forbi.[25]

I sin memoirer udgivet i 2022 fremstiller Barr sig som et bolværk mod Trump.[28][29]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Saxon, Wolfgang (10. februar 2004). "Donald Barr, 82, Headmaster And Science Honors Educator". The New York Times. Hentet 7. december 2018.
  2. ^ Haltiwanger, John (7. december 2019). "Meet William Barr: What you need to know about the possible once and future attorney general". Business Insider. Arkiveret fra originalen 9. december 2018. Hentet 20. december 2018.
  3. ^ Miller, Judith (11. januar 2019). "Stepping Into the Fire". City Journal. Hentet 25. marts 2019.
  4. ^ Berardino, Mike (15. december 2019). "U.S. Attorney General William Barr decries attacks on religious freedom in Notre Dame speech". Indianapolis Star. Hentet 24. juni 2020.
  5. ^ C.C. Strand (15. januar 2019), "William Barr's Family: 5 Fast Facts You Need to Know", heavy.com, hentet 14. juni 2022
  6. ^ Schwartz, Mattathias (1. juni 2020). "William Barr's State of Emergency". The New York Times (amerikansk engelsk). ISSN 0362-4331. Hentet 14. juli 2020.
  7. ^ Dwilson, Stephanie Dube (15. januar 2019). "Christine Moynihan Barr, William Barr's Wife: 5 Fast Facts You Need to Know". Heavy.com. Hentet 20. april 2019.
  8. ^ "Attorney General: William Pelham Barr" (engelsk). U.S. Department of Justice. Hentet 25. januar 2019.
  9. ^ "William P. Barr (1991–1993)" (engelsk). Miller Center of Public Affairs. Hentet 25. januar 2019.
  10. ^ Johnston, David (30. august 1990). "Political Lifeguard at the Department of Justice". The New York Times.
  11. ^ Santini, Maureen (17. oktober 1991). "New Yorker Tapped". Daily News.
  12. ^ Jehl, Douglas (17. oktober 1991). "Acting Justice Dept. Chief Named Attorney General". Los Angeles Times.
  13. ^ Barrett, Paul (17. oktober 1991). "Bush Picks Barr for Attorney General Post". The Wall Street Journal.
  14. ^ LaFraniere, Sharon (12. november 1991). "For Nominee Barr, an Unusual Path to Attorney General's Office". The Washington Post.
  15. ^ Johnston, David (3. marts 1992). "New Attorney General Shifts Department's Focus". The New York Times.
  16. ^ LaFraniere, Sharon (5. marts 1992). "Barr Takes Center Stage at Justice Department With New Script". The Washington Post.
  17. ^ Ostrow, Ron (17. oktober 1991). "Barr: Conservative With 'Political Savvy' Is on Fast Track". Los Angeles Times.
  18. ^ Barrett, Paul (11. juni 1990). "At Justice Department, New No. 2 Man Brings Humor, Humility to Difficult Job". The Wall Street Journal.
  19. ^ a b "Former Attorney General and Verizon General Counsel Joins Kirkland & Ellis LLP". Kirkland & Ellis LLP. 7. januar 2009. Arkiveret fra originalen 2012-05-13. Hentet 2012-08-06.
  20. ^ Landler, Mark (20. januar 1997). "The Lawyer Leading the Charge Against the FCC's Regulations". The New York Times.
  21. ^ Barrett, Paul (5. december 1996). "GTE Lawyer Shapes Strategy for Telecommunications". The Wall Street Journal.
  22. ^ Laird, Lorelei (7. december 2018). "Who is William Barr, Trump's pick to replace Sessions as AG?" (engelsk). Hentet 10. marts 2020.
  23. ^ Pletten, Christina (16. januar 2019). "Han skulle begynne et luksuriøst pensjonistliv. Så ba Trump ham ta en av USAs vanskeligste jobber". Hentet 25. januar 2019.
  24. ^ CNN, Kaitlan Collins, Joan Biskupic, Evan Perez and Tami Luhby. "Barr urges Trump administration to back off call to fully strike down Obamacare". Hentet 2020-12-15.
  25. ^ a b "William Barr: US attorney general to leave post by Christmas". BBC News (britisk engelsk). 2020-12-15.
  26. ^ "Trump And His Allies Have Lost Nearly 60 Election Fights In Court (And Counting)" (engelsk). Hentet 2020-12-15.
  27. ^ "US election 2020: What legal challenges remain for Trump?". BBC News (britisk engelsk). 2020-12-14.
  28. ^ https://www.theguardian.com/books/2022/mar/03/william-barr-attorney-general-trump-book
  29. ^ "William Barr uses new book to outline case against Trump White House run" (engelsk). 2022-02-28. Hentet 2022-05-22.
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=William_Barr&oldid=11730919"