William Edward Burghardt Du Bois

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
William Edward Burghardt Du Bois
WEB DuBois 1918.jpg
Personlig information
Født 23. februar 1868Rediger på Wikidata
Berkshire CountyRediger på Wikidata
Død 27. august 1963 (95 år)Rediger på Wikidata
AccraRediger på Wikidata
Ægtefælle Shirley Graham Du BoisRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Harvard University,
Humboldt-Universität zu Berlin,
Fisk UniversityRediger på Wikidata
Medlem af Ungarsk Videnskabsakademi,
Alpha Phi Alpha,
Tysk Videnskabsakademi i Berlin,
National Association for the Advancement of Colored PeopleRediger på Wikidata
Beskæftigelse Menneskerettighedsaktivist, historiker, sociolog, forfatter, filosof, romanforfatter, socialarbejderRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Spingarn Medal (1920),
Lenins fredspris (1959),
National Association of Black Journalists Hall of Fame (2004)Rediger på Wikidata
Signatur
WEB DuBois signature.jpg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.

William Edward Burghardt Du Bois, som oftest forkortet W. E. B. DuBois (født 23. februar 1868 i Great Barrington, Massachusetts, død 27. august 1963 i Accra, Ghana) var en [[|USA|amerikansk]] sociolog, historiker, aktivist for civile rettigheder, forfatter og redaktør.

DuBois fik eksamen fra Harvard University, hvor han tog sin doktorgrad i historie som den første afro-amerikaner, som er blevet tildelt en doktorgrad fra dette universitet. Senere blev DuBois professor inden for historie og økonomi ved Atlanta University. Som leder for The National Association for the Advancement of Colored People (NAACP) i 1910, var DuBois også grundlægger og redaktør for NAACPs tidsskrift, som hed The Crisis.

DuBois' forældre var Alfred Du Bois og Mary Silvina Burghardt Du Bois. Han voksede op i Great Barrington, som hovedsagelig er en anglo-amerikansk by i Massachusetts. Deres familie stammede oprindeligt fra nederlandske og afrikanske forfædre. Tom Burghardt, en slave (født i Vestafrika omkring 1730), fik sin frihed ved tjeneste i 1780 under den amerikanske revolution som menig soldat i kaptajn John Spoors kompani. Ifølge DuBois var flere af hans moders forfædre specielt involverede i hjemstedets lokalhistorie.

Hans fader Alfred DuBois kom oprindelig fra Haiti, og han var af afrikansk afstamning. Hans bedstefader var doktor James Du Bois, som boede i Poughkeepsie, New York. DuBois' familie blev belønnet med omfattende landområder på Bahamas for deres støtte til den britiske konge Georg 3. under den amerikanske revolution. Alfred Du Bois og hans kone Mary Silvina Burghardt giftede sig den 5. februar 1867 i Housatonic, Massachusetts. Familien flyttede mange gange og overlevede hovedsagelig ved hjælp af penge fra familiemedlemmer, DuBois' ekstraarbejder og forskellige tilfældige jobs. I 1940, ved Atlanta University, grundlagde DuBois Phylon Magazine i tillæg til, at han også var en produktiv forfatter og skrev tilsammen 22 bøger. Fem af disse var romaner. Han bidrog til at etablere fire faglige tidsskrifter.

Du Bois begyndte at skrive om sociologi og kriminalitet i 1897 kort tid efter at have modtaget sin doktorgrad fra Harvard. Han var måske den første amerikanske kriminolog, der kombinerede historiske fakta med dybe sociale ændringer, og han anvendte denne kombination til at postulere mange af sine teorier. Du Bois blev tidligt medlem af Alpha Phi Alpha, det første broderskab, som blev etableret af afro-amerikanere, og som havde fokus på de civile borgerrettigheder, som de mente, at afro-amerikanere havde krav på.

Du Bois blev imponeret af den voksende styrke i det kejserlige Japan efter den japanske sejr i den russisk-japanske krig i september 1905. Dubois anså den japanske sejr over Zarrusland som et eksempel på "de farvedes stolthed". I løbet af 1936 besøgte DuBois også Nazi-Tyskland. Han bemærkede senere, at han havde mødt mere respekt blandt akademikerne, som han havde mødt i Tyskland, end han plejede at møde fra flere hvide, amerikanske kolleger. Da han returnerede til USA, udtrykte han sin ambivalens angående det nationalsocialistiske regime. Samtidig med, at han viste dyb beundring for, hvordan nationalsocialisterne havde forbedret den tyske økonomi i mellemkrigstiden, var han forfærdet over deres behandling af jøderne.

Den 27. august 1963 døde DuBois under en rejse sammen med sin kone i Accra, Ghana, i en alder af 95 år, blot én dag før Martin Luther King skulle holde sin berømte "Jeg har en drøm"-tale. Du Bois blev gravlagt på DuBois Memorial Centre, som ligger i Accra i Ghana. Du Bois var gift to gange: først med Nina Gomer Du Bois i 1896. Dette ægteskab varede frem til 1950. Under sit første ægteskab fik han to børn.

Du Bois var personlig ven med Franklin D. Roosevelt[kilde mangler] og deltog som officielt indbudt observatør, da FN oprettedes i San Francisco i 1945.

Du Bois var en stor inspirationskilde for Malcolm X.[kilde mangler]