William Herbert, 1. jarl af Pembroke (død 1469)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
William Herbert, 1. jarl af Pembroke
Født 1423 Rediger på Wikidata
Død 27. juli 1469 Rediger på Wikidata
Banbury, Storbritannien Rediger på Wikidata
Dødsårsag Halshugning Rediger på Wikidata
Far William ap Thomas Rediger på Wikidata
Mor Gwladys ferch Dafydd Gam Rediger på Wikidata
Søskende Richard Herbert (död 1469) Rediger på Wikidata
Ægtefælle Anne Devereux (fra 1455) Rediger på Wikidata
Børn William Herbert, 2. jarl af Pembroke,
Maud Herbert,
Richard Herbert,
Sir Walter Herbert,
Lady Mary Herbert,
Catherine Herbert,
Sir William Herbert,
ukendt datter Herbert,
Lady Margaret Herbert,
ukendt datter Herbert,
ukendt datter Herbert,
ukendt datter Herbert,
ukendt datter Herbert,
Sir George Herbert Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Aristokrat Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Hosebåndsordenen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

William Herbert, 1. jarl af Pembroke KG (født ca. 1423, død 27. juli 1469), kendt som "Black William", var en walisisk adelsmand, soldat, politiker og hofmand.[1] Han var søn af William ap Thomas, grundlægger af Raglan Castle, og Gwladys ferch Dafydd Gam og barnebarn af Dafydd Gam, en støtte til kong Henrik 5. af England.

Hans far havde været en allieret med Richard af York, og Herbert støttede den York-sagen i Rosekrigene. I 1461 blev Herbert belønnet af Kong Edvard 4. med titlen Baron Herbert af Raglan (efter at have antaget et engelsk efternavn i stedet for det walisiske patronym), og blev slået til ridder af Hosebåndsordenen.

Kort efter den afgørende York-sejr i Slaget ved Towton i 1461 erstattede Herbert Jasper Tudor som jarl af Pembroke, hvilket gav ham kontrol over Pembroke Castle, og dermed det fik han formynderskabet over den unge Henrik Tudor. Imidlertid blev han uvenner med Lord Warwick "Kongemageren" i 1469, da Warwick gjorde oprør mod kongen. Herbert blev fordømt af Warwick og hertugen af Clarence som en af kongens "onde rådgivere".[2] William og hans bror Richard blev henrettet af Lancaster-fraktionen, nu ledet af Warwick, efter Slaget ved Edgecote Moor nær Banbury.[3]

Herbert blev efterfulgt af sin søn, William, men jarldømmet blev overgivet i 1479. Det blev senere genoprettet for hans barnebarn, en anden William Herbert, søn af Black Williams uægte søn, Sir Richard Herbert af Ewyas.

Ægteskab og børn[redigér | rediger kildetekst]

Han giftede sig med Anne Devereux, datter af Walter Devereux, Lord Chancellor of Ireland og Elizabeth Merbury. De fik mindst ti børn:

William havde tre uægte sønner, men deres mødres identitet er ubekræftet:

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ [[Oxford Dictionary of National Biography]] (online udgave). Oxford University Press. doi:10.1093/ref:odnb/13053.  Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp) (Abonnement eller britisk offentligt biblioteksmedlemskab kræves.)
  2. ^ Doubleday, H.A., (red.) (1945). The Complete Peerage. 10 (2nd udgave). London: St. Catherine Press. s. 401 n. 'g'. 
  3. ^ The Battle of Edgecote or Banbury (1469) Through the Eyes of Contemporary Welsh Poets, Barry Lewis, Journal of Medieval Military History: Volume IX, ed. Anne Curry, Adrian R. Bell, (Boydell Press, 2011), 101.
  4. ^ "Sir George Herbert". tudorplace.com. [upålidelig kilde]
  5. ^ "Ruth E. Richardson,'Mistress Blanche, Queen Elizabeth I's Confidante'"