William Shakespeare

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
William Shakespeare
Aktiv Renæssancen
Shakespeare.jpg
Muligt portræt af Shakespeare fra 1610. Olie på lærred 552 mm x 438 mm.
Område: Engelsk litteratur
Født: Dato ukendt (døbt 26. april 1564)
Død: 23. april 1616 (52 år)
Genre(r): skuespil/digte
Kendt(e) værk(er): Romeo & Julie
Hamlet
Macbeth
Købmanden fra Venedig

William Shakespeare (23. april 156423. april 1616) er en af de største forfattere, der har skrevet på engelsk. Som skuespilforfatter skrev han nogle af de mest berømte tragedier, historiske skuespil og komedier. Han skrev også digte, herunder sonnetter.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

William Shakespeare blev døbt den 26. april 1564 i Holy Trinity Church i Stratford-upon-Avon, og man sætter derfor hans fødselsdag til den 23. april. Samme dato som han døde i Stratford 1616, kun 52 år.

Shakespeare skrev 37 skuespil, hvoraf mange er blevet klassikere. Vores viden om hans liv er ganske omfattende i betragtning af perioden, og hans betydning for udviklingen af det elizabethanske teaters gyldne tid er overvældende. Han fødtes og døde i Stratford-upon-Avon som søn af en selvejerbonde og forretningsmand. Faderen er sandsynligvis gået fallit, og en række af Shakespeares ungdomsår (de "tabte år") ved vi intet om. Han giftede sig i 1582 som 18-årig med den 26-årige Anne Hathaway (1556-1623), som han fik tre børn med: Susanna, og tvillingerne Hamnet og Judith. Hamnet døde som 11-årig, mens begge piger voksede op.

Fra 1592 arbejdede Shakespeare i London, først som skuespiller, derefter som forfatter og meddirektør ved Globe-teatret (1599-1613). Han nåede en betydelig social position, blev grundejer og trak sig tilbage til hjembyen i 1613. Flere teorier om hans privatliv og tidlige år er blevet fremsat (f.eks. at han var jurist eller lærer). Mange har nærlæst hans skuespil og digte for at finde biografiske oplysninger, men resultaterne er usikre.

Værker[redigér | redigér wikikode]

John Shakespeares hus, der menes at være William Shakespeares fødested i Stratford-upon-Avon.

Shakespeare skrev i alt 34 skuespil (37 hvis 1. og 2. del af visse stykker medregnes) mellem 1585 og 1613. Der hersker usikkerhed om tilblivelsestidspunktet, men generelt placeres komedierne først i hans produktion, de fleste tragedier efter 1600, og romancerne (eventyrspillene) i årene omkring 1610. De deles i tragedier og komedier med underafdelinger i historiske skuespil med engelsk eller antikt emne. En lang række af titlerne er så kendte, at de er gået ind i sproget: Romeo og Julie, Hamlet, Stor ståhej for ingenting, En skærsommernatsdrøm, Når enden er god er alting godt, Trold kan tæmmes, Lige for lige og Som man behager. Andre titler er: Købmanden i Venedig, Julius Cæsar, Othello, Macbeth, Kong Lear og Richard III.

Foruden skuespillene skrev han en række fortællende digte: The Rape of Lucrece (Lucretias Voldførelse), The Passionate Pilgrim, Venus and Adonis, A Lover's Complaint og Phoenix and the Turtle. Endelig skrev han 154 sonetter, formfaste digte med filosofisk indhold, følelsestilkendegivelser eller lyrisk naturstemning.

Hans kendskab til klassisk kultur menes at være hentet fra et opslagsværk, en thesaurus sat sammen af biskop Thomas Cooper, og en gang kastet i ilden af hans kone, hvorpå Cooper begyndte forfra igen. Så mange fejl i Coopers bog gentages hos Shakespeare, at det ikke kan være tilfældigt. Andet menes at være hentet fra Thomas Wilsons håndbog Arte of Rhetorique [1] (= Retorikkens kunst); men det er også alt. Der fandtes ingen andre litterære, lingvistiske eller leksikale kilder. [2]

Skuespillene efter kategori[redigér | redigér wikikode]

De danske udgaver er udkommet i forskellige oversættelser. De her valgte titler har bredest dækning. Stykkernes formodede tilblivelsesår er angivet i parentes.

Visse shakespeareforskere deler komedierne ind i komedier og romancer. Romancerne omfatter så Cymbeline, Vintereventyret, Perikles, og Stormen.

Shakespeare var teatermand, og han skrev sine stykker udelukkende til opførelse – ikke som en litterær oplevelse. Han var ikke interesseret i deres udgivelse; de vigtigste, trykte udgaver er besørget af andre, dels i digterens levetid, dels efter hans død. Da Shakespeares originale manuskripter med få undtagelser er gået tabt, og da trykkene indeholder mere eller mindre åbenbare korruptioner af teksten, er det en vanskelig og fortsat opgave for tekstkritikerne at etablere en pålidelig tekst.

Indholdet af skuespillene[redigér | redigér wikikode]

Næsten alle Shakespeares skuespil bygger på andres værker, enten på fortællinger eller omarbejdelse af ældre skuespil. Han omformer dem som regel så radikalt, at de må anses for originale værker. Han overholder hverken tidens, stedets eller handlingens enhed, lader ofte dramatiske scener (mord, selvmord, slag) foregå direkte for øjnene af tilskuerne, og lader scener skifte, uanset antallet af personer på scenen. Ofte indfletter han tragiske monologer i komedierne og komiske indslag i tragedierne for at variere tonen i stykkerne. Replikkerne er ofte skrevet i blankvers.

Skuespillenes berømmelse skyldes mange forhold: Shakespeares evne til at fortælle en spændende historie, så både høj og lav kunne spejle sig i den; hans klare persontegning; hans evner som blankversemager; hans humoristiske og tragiske sans, osv.

Temaerne spænder vidt: I nogle skildres magtmenneskets kamp og fald (Richard III, Macbeth), i andre jalousiens ødelæggende virkning (Othello og Vintereventyret), utaknemmelighedens følger (Kong Lear) eller uforsonlighedens magt over ung kærlighed (Romeo og Julie og Troilus og Cressida). I sine komedier tager han som regel parti for livsglæden mod puritanisme og begrænsning, men uden at hylde en hæmningsløs livsudfoldelse. Selv i det antisemitiske Købmanden i Venedig (se handlingen underShylock) mærkes en vis objektivitet; skurken Shylock fordømmes for sin mangel på evne til tilgivelse, men Shakespeare viser baggrunden for hans holdning. Hamlet, det måske mest berømte og omdiskuterede stykke, kan både vise en ung mands reaktion på sin fars død, et menneskes fatale fremturen i blodhævn, og dets handlingslammelse og tvivl. Et tilbagevendende tema er magtens legitimitet og kravene til den magtfulde; et tema, der kommer stærkest til udtryk i Henrik IV 1 & 2, samt efterfølgeren Henrik V. Temaet om genoprettelse af menneskelighed efter store fejl dukker også op i forskellige skikkelser: I Titus Andronicus er det den barbariske romerske feltherre, der gennemgår de forfærdeligste lidelser for at genfinde sin menneskelighed; i Vintereventyret kan hovedpersonen først efter mange års bodsgang genvinde sin uskyldigt anklagede og forstødte hustru.

Skuespillene har mange gode kvinderoller, og i det hele taget har kvinderne en mere fremtrædende og nuanceret placering end i f.eks. det samtidige spanske teater. Som bekendt disponerede Shakespeare ikke over skuespillerinder; kvinderollerne udførtes i samtiden af drenge (skuespillerelever). At kvinderoller blev opført af drenge ses af, at rollerne trods deres store vægt var uden de store monologer.

Sproglig indflydelse[redigér | redigér wikikode]

Næst efter Bibelen er Shakespeares værker den flittigste kilde til engelske vendinger og talemåder. Også på dansk har mange citater vundet indpas. Her er nogle af de bedst kendte:

Der er noget råddent i Danmarks rige. (Marcellus i Hamlet) Replikken er tolket som en fordækt kommentar om Hamlets mentale tilstand, idet han var prins af Danmark; bemærkningen drejer sig måske ikke om Danmarks rige som sådant. [3]
Der er mere mellem himmel og jord. (Hamlet i Hamlet) Citatet bruges i dag fejlagtigt som en bekræftelse af universets mangfold og muligheden for overnaturlige fænomener. Hamlets bemærkning til Horatio lyder i sin helhed: "Der er mere mellem himmel og jord, end din filosofi kan forudse," og er en kritisk bemærkning for at sætte Horatio på plads.
Godt brølet, løve! (Demetrius i En skærsommernatsdrøm) Ros for en præcis udtalelse.
En hest, en hest, mit rige for en hest! (Kong Richard i Richard III, idet hesten segner under ham)
Hele verden er en scene, mænd og kvinder på den blot aktører. (Jacques i Som man behager)
Vi er gjort af samme stof som drømme. (Prospero i Stormen) Carly Simon har kaldt en af sine sange The stuff that dreams are made of, [4] og Chrissie Hynde i Pretenders synger i Birds of Paradise: "This is the life they say that dreams are made of". [5]
Vi få, vi lykkelige få! (Kong Henrik i Henrik V)
At være eller ikke at være, det er sagen. (Hamlet i Hamlet) [6]

Mere end 1.700 ord i det engelske sprog er Shakespeares opfindelser, blandt andre bedroom for "soveværelse", mountaineer for en person, der klatrer i bjerge, gossip for "sladder" og laughable for "latterlig". [7] Han var ögså et opkomme af skældsord. [8] Gentagne forsøg har været gjort på en optælling af Shakespeares righoldige ordforråd, for at sammenligne det med andre forfatteres. [9]

Apokryfer og ophavsret[redigér | redigér wikikode]

Shakespeares mindesmærke.

Der har været forsket intenst i, om Shakespeare har skrevet andre værker end de nævnte, og om han selv har skrevet værkerne. Adskillige anonyme skuespil fra Elizabeth-tiden har været tilskrevet Shakespeare på grund af stilistisk lighed eller tradition. Disse Shakespeare-apokryfer omfatter Sir Thomas More, Kong Edward III, A Yorkshire Tragedy, The Two Noble Kinsmen (De to ædle Slægtninge, se ovenfor) samt mere end 30 andre. De fleste er afvist som usandsynlige, men forskning i stil og skrift kunne tyde på, at Sir Thomas More og Edward III har haft ham som medforfatter. Omvendt kan en del digte fra de anerkendte Shakespeare-skuespil være forfattet af kolleger. En meget populær, men aldrig accepteret teori er, at filosoffen og politikeren Francis Bacon var forfatter til alle Shakespeares værker. Baggrunden for teorierne har til dels været, at få tilskrev skuespilleren Shakespeare tilstrækkelig lærdom og boglig dannelse til at kunne udtrykke sig så formfuldendt.

Danske Shakespeare-oversættelser[redigér | redigér wikikode]

Interessen for Shakespeare begyndte for alvor med romantikken. De første oversættelser var ofte mangelfulde og forvanskede, da teatrene fandt hans sprog vulgært og indholdet anstødeligt. Et eksempel på sådan forvanskning af Macbeth se Borgvægterens Sang af Macbeth – Peter Foersom – Kalliope

Blandt de vigtigste oversættelser kan nævnes:

  • Johannes Sløk: Shakespeare-oversættelser (1969-1985). Meget korrekte oversættelser, så korrekte, at det er muligt at sidde med originalteksten ved siden af og følge med[Kilde mangler]. Følgende skuespil er oversat af Sløk:
    • Romeo og Julie, 1969.
    • Othello, 1970.
    • Macbeth, 1970.
    • Lige for lige, 1970.
    • Kong Lear, 1970.
    • Othello, 1971.
    • Hamlet Prins af Danmark, 1971.
    • Tragedien om Julius Cæsar, 1972.
    • Antonius og Cleopatra, 1972.
    • Som man behager; 1978.
    • Vintereventyret, 1981.
    • Uvejret, 1983.
    • Tragedien om Richard 3, 1984.
    • Kong Henrik 4 1. og 2. del, 1985.
  • Edvard Lembcke: William Shakespeare: Samlede Skuespil (1861-73). – Første danske oversættelse af samtlige dramatiske værker. Meget populær trods sprogligt ukorrekte detaljer. En moderniseret udgave af Lembckes oversættelser ved Anne Chaplin Hansen, Henning Krabbe og Erik H. Madsen udkom 1975-78, genudgivet 2001.
  • V. Østerberg: William Shakespeare: Dramatiske værker (1958) – omfatter kun en del af skuespillene, men nævnes ofte som mest korrekt oversat. Af samme oversætter desuden: William Shakespeare: Sonetter (1944).
  • Niels Brunse påbegyndte i 2010 en nyoversættelse af samtlige skuespil. Første bind udkom i 2012 og fjerde og indtil nu seneste bind i marts 2014.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikiquote har citater relateret til: