Woodrow Wilson
Woodrow Wilson | |
---|---|
Wilson i 1912. | |
28. præsident i USA | |
Embedsperiode 4. marts 1913 – 4. marts 1921 | |
Vicepræsident | Thomas R. Marshall |
Foregående | William Howard Taft |
Efterfulgt af | Warren G. Harding |
34. guvernør i New Jersey | |
Embedsperiode 17. januar 1911 – 1. marts 1913 | |
Foregående | John Franklin Fort |
Efterfulgt af | James Fairman Fielder |
13. præsident på Princeton University | |
Embedsperiode 1902 – 1910 | |
Foregående | Francis L. Patton |
Efterfulgt af | John Aikman Stewart |
Personlige detaljer | |
Født |
28. december 1856 Staunton, Virginia, USA |
Død |
3. februar 1924 (67 år) Washington D.C., USA |
Gravsted | Washington National Cathedral |
Fulde navn | Thomas Woodrow Wilson |
Politisk parti | Demokrat |
Ægtefælle(r) |
Ellen Axson Wilson (død 1914) Edith Galt Wilson |
Børn |
Margaret Woodrow Wilson Jessie Wilson Eleanor R. Wilson |
Mor | Janet Woodrow |
Far | Joseph Ruggles Wilson |
Uddannelsessted |
Princeton University Johns Hopkins University |
Profession | Akademiker (Historie, Statskundskab) |
Religion | Presbyritaner |
Underskrift | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Nobels fredspris 1919 |
Thomas Woodrow Wilson, (28. december 1856 – 3. februar 1924), USA's 28. præsident (1913 – 1921).
Han ledte den progressive bevægelse i USA og var præsident for Princeton University 1902 – 1910, derefter guvernør for New Jersey fra 1911 til 1913. I 1912 valgtes han til demokratisk præsident i et kapløb med den progressive kandidat Theodore Roosevelt og republikaneren William Howard Taft. I sin første periode som præsident overtalte han kongressen til at gennemføre omsiggribende reformer, blandt de mest radikale indtil 1930ernes New Deal. Blandt hans tiltag var skattestigninger på indkomst, lån til landbruget, nye frihandelstraktater. Han indførte desuden restriktioner på børnearbejde og kortere arbejdsdage for jernbanearbejdere. Selvom han var langsom til at tage kvindesagen op var han senere blandt de stærkeste forekæmpere for kvindelig stemmeret.
Han genvalgtes i 1916, og ledte USA's indtræden i første verdenskrig som sammen med fredsforhandlingerne i Versailles blev fokus for hans anden præsident periode. Hans genvælgelses slogan var "He kept us out of war", men USA's neutralitet kunne ikke opretholdes da tyske ubåde begyndte at føre krig i amerikansk farvand og forsøgte at alliere sig med Mexico. Wilson bad kongressen om at erklære Tyskland krig i april 1917. Under krigen indførte han værnepligt for første gang i USA siden borgerkrigen, han skaffede desuden milliarder af dollars til krigsførsel gennem de såkaldte frihedsaktier, han styrkede militærindustrien og fik fagforeningerne til at samarbejde, og bekæmpede aktivt interne krigsmodstandere. I 1918 fremlagde han en 14-punkts fredsplan for Europa. Bl.a. stod der, at nationale mindretal skulle have selvbestemmelsesret m.h.t. hvilken stat, de ville tilhøre. Han styrede personligt fredsforhandlinger med Tyskland og stod for udformningen af Versaillestraktaten. I 1919 midt i en ophedet debat med sine republikanske modstandere om oprettelsen af folkeforbundet fik han et slagtilfælde der lammede ham. Han var formentlig USAs mest intellektuelle præsident, den eneste med en PhD grad, han var også presbyteriansk kristen. Han grundlagde USAs interventionistsiske pro-demokratiske udenrigspolitik. I 1919 modtog han Nobels fredspris for sin indsats i fredsforhandlingerne og for oprettelsen af Folkeforbundet.
Eksterne henvisninger
- Woodrow Wilson på nobelprize.org
Foregående: | USA's 28. præsident 1913-1921 |
Efterfølgende: |
William Howard Taft 1913-1921 |
Warren G. Harding 1923-1929 |