Vi har kun 38 fragmenter af hvad Xenofanes skrev.[kilde mangler] Mange af dem er overvejelser om, hvordan Gud må være. Der var opbrud i græsk religion på den tid, de apollinske gamle græske guder stod for skud, og en religionskritisk strømning opstod. Samtidig blev "vækkelsesbevægelser" populære, fx orfikerne, de dionysiske kulter, og også pythagoræernes hemmelige broderskab (en verdensanskuelse baseret på talmystik).