Yallahrup Færgeby

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Yallahrup Færgeby
Information
Genre Julekalender
Spilletid 10 minutter
Sæsoner og afsnit
Antal afsnit 24 + 7 ekstra episoder samt nytårstale
Produktion
Produktionsland Danmark
Udsendt
Oprindelig kanal DR2
Først sendt 1.-24. december 2007
Links
Yallahrup FærgebyIMDb (engelsk)

Yallahrup Færgeby er en dansk voksen-dukkejulekalender. Den havde premiere på DR2 den 1. december 2007.

Yallahrup Færgeby er i sit visuelle udtryk en parodiDR1s klassiske dukkejulekalender Jullerup Færgeby fra 1974 – men sat ind i en ny og tidssvarende kontekst. Serien foregår i en betonforstad, som trækker på elementer fra Brøndby Strand, Avedøre Stationsby, Hundige, Vollsmose og Gellerup.

Daværende redaktør på DR Ung, journalist Mads Brügger, er idémanden bag Yallahrup Færgeby og DR2-journalist Nanna Westh er hovedforfatter[1] på den satiriske serie. Serien er instrueret af Rune "Kalle" Bjerkø og produceret af Bjarke Ahlstrand. I maj 2008 blev serien nomineret til en europæisk tv-pris.[2]

Handling[redigér | rediger kildetekst]

Seriens omdrejningspunkt er de to tredjegenerationsindvandrere Ali og Hassan på henholdsvis 12 og 13 år, der drømmer om et liv som ægte gangstere i byen Yallahrup Færgeby. De føler sig inspireret af byer som Miami og Los Angeles og prøver at opnå status til at få en toptunet BMW-slæde, masser af lette damer og en velfungerende pusherforretning. Idoler for Ali, seriens hovedperson, er den afdøde gangsterrapper, og (ifølge Ali selv) hans onkel Tupac Shakur og den fiktive mafiaboss Tony Montana fra filmen Scarface.

Yallahrup Færgeby er en co-produktion med SVT og NRK, hvor den sendes i løbet af 2008 som hhv. "Wollah Wollah" (Sverige og Finland) og "Jallarud" (Norge).

Figurer[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Figurer fra Yallahrup Færgeby
Figur Stemme Rolle
Ali Özlem Saglanmak Hovedperson
Hassan Hadi Ka-Koush Alis ven
Hanne Vibeke Hastrup Skolelærerinde og -inspektør
Morten Esben Pretzmann Skolebibliotikar
Louise Annevig Schelde Ebbe Leder af "Crazy Girls"
Dilan Louise Hart Medlem af "Crazy Girls"
Den stille pige Cecilie Enevold Medlem af "Crazy Girls"
Dennis Vibeke Dueholm Den lokale pusher
Skolelægen Pauline Rehné Skolelæge
Abu Babu Farshad Kholghi Lokal terrorist
Ghandi Kuku Agami Pizzamand
2pac Kuku Agami Alis forbillede (2pac)
Lille Knud Otto Mølgaard Jakobsen Skolens prygelknabe
Alkoholikeren Rune "Kalle" Bjerkø Alkoholiker
Fifi Hannes hund
Bad dog Kamphund

Afsnit[redigér | rediger kildetekst]

Afsnit Titel Længde
1. Onkel Tupacs kamptrick 08:45
2. Syg shit 10:49
3. 100% dansker 11:28
4. En syg mand 10:28
5. Mega gangster underbukser 08:45
Ekstra Lord of Yallahrup 07:59
6. Kamphunden Fifi 10:02
7. Ali undercover 10:57
8. Ali vokser 10:18
9. Bad trip 09:30
10. Petting 09:51
11. Syg i hovedet 10:26
12. Beskyttelsespara 10:41
13. Ensom og forladt 11:03
Ekstra Lucia og brunkagerne 08:32
14. 72 guzzlar 11:46
15. Pusher 09:55
16. Mulm og mørke 11:38
17. Bogluder 09:40
18. Kæmpe kærestesorger 08:41
19. Arfjæs 10:40
20. Hassan som poet 11:10
Ekstra Mobbeskolen 10:27
21. Morten i den tredje verden 09:30
22. En lykkelig drøm 10:57
23. Ali bliver dansk 1. del 09:38
24. Ali bliver dansk 2. del 08:28
Ekstra Kærlighed gør blind 10:40
Ekstra Alis Nytårstale 05:36

Udover de normale 24 afsnit, der blev vist på DR2 i December 2007, producerede holdet bag syv ekstraafsnit, til senere udsendelse og udgivelse på DVD samt en særlig nytårstale, som kan ses på dr.dk/yallahrup

Soundtracks[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: En Ornli' Syg Soundtrack

Musik: Rune "Kalle" Bjerkø. Tekst: Nanna Westh. Teknik: Rune Westberg. Executive Producer: Bjarke Ahlstrand. Soundtracket "En Ornli' Syg Soundtrack" blev udgivet af Copenhagen Records (CPHREC0094) på CD og LP.

Modtagelse[redigér | rediger kildetekst]

Før første udsendelse havde Danmarks Radio lagt materiale frem om Yallahrup Færgeby. Allerede da blev julekalenderen mødt af kritik fra flere blogs, der kritiserede tv-serien fra forskellige vinkler.[3][4][5]

Efter præmieren fik Yallahrup Færgeby forholdsvis gode anmeldelser i dagbladene. Den fik således fem hjerter af seks mulige i Politiken's anmeldelse,[6] og blev kaldt "rå og sød" og "lille genistreg" af Berlingske Tidende.[7] Men julekalenderen blev indenfor den første uge også genstand for kritik for den grove sprogbrug og for at latterliggøre, stigmatisere og diskriminere unge med anden etnisk baggrund end dansk. Blandt kritikerne var integrationskonsulent Manu Sareen.[8] Alle store dagblade og elektroniske medier dækkede Yallahrup og Berlingske Tidende, Politiken, Jyllandsposten og Ekstra Bladet bragte alle ledere om serien og dens eksistensberettigelse.

Fahiem Khaja og Daniel Kazim anklagede Danmarks Radio for brud på ophavsretten, idet de to mænd i april 2006 blev inddraget i projektet og bidrog til udviklingen af Yallahrup Færgeby – men uden at blive krediteret for det efterfølgende.[9] Kazim sagde at blandt andet nøgleudtrykket "ornli' syge" var deres idé, og allerede i marts 2007 havde han skrevet til DR og truet med at lægge sag an. Omkring julekalenderens start tilbød DR's journalister Khaja og Kazim hver 25.000 kroner i honorar, men de to afslog dog og krævede 200.000 kroner. Fahiem Khaja er lillebror til en af DR's tilrettelæggere på julekalenderen Nagieb Khaja.[10]

I 2009 blev tv-serien solgt til den italiensk internet-kanal Bonsai TV.[11]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ YALLAHRUPs halalhippe mor, Berlingske Tidende, 8. december 2007
  2. ^ Danmark Radio (2008-05-06). "Yallahrup Færgeby fører os sammen".
  3. ^ Helen Latifi og andre, "DR2: Jul i Yallahrup Færgeby", Helen Latifis small talk, 22. november 2007.
  4. ^ Zehera Fela Messeles, "Yallahrup Færgeby" (Webside ikke længere tilgængelig), 22. november 2007.
  5. ^ Kim Møller, "Samfundskritik eller folke-opdragelse – DR2’s voksen-julekalender", Uriasposten, 1. december 2007.
  6. ^ Erik Jensen, "Anmeldelse: 5 hjerter til Yallahrup Færgeby" Arkiveret 16. december 2007 hos Wayback Machine, Politiken.dk, 2. december 2007.
  7. ^ Thomas Søie Hansen, "Rå og sød julekalender fra Yallahrup", Berlingske Tidende, 3. december 2007.
  8. ^ "Yallahrup opleves som stigmatiserende blandt indvandrere Arkiveret 7. december 2007 hos Wayback Machine, Politiken.dk, 5. december 2007.
  9. ^ "DR i slagsmål om 'Yallahrup Færgeby'" Arkiveret 9. december 2007 hos Wayback Machine, Politiken.dk, 7. december 2007.
  10. ^ Lars Fogt, Anne Winther, "Indvandrere: DR stjal vores julekalender", Nyhedsavisen, side 39, 7. december 2007.
  11. ^ Jan Dohrmann (16. december 2009). "Nu flytter Yallahrup Færgeby til Italien". DR.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]