Yekta Uzunoglu

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Yekta Uzunoglu
Yekta Uzunoğlu portrait professionnel.jpg
Yekta Uzunoglu
Personlig information
Født 10. maj 1953 (64 år)
TyrkietRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted KarlsuniversitetetRediger på Wikidata
Beskæftigelse Læge, forfatter, iværksætter
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Yekta Uzunoğlu (kurdisk: Yekta Geylanî; født 10. maj 1953 i Diyarbakır, Nordlige Kurdistan) er læge, forfatter, oversætter og iværksætter.[1]

Liv og gerning[redigér | redigér wikikode]

Ophold i Tjekkoslovakiet[redigér | redigér wikikode]

Uzunoglu studerede i Paris i 1971 og senere i årene fra 1972-1979 på Karlsuniversitetet i Prag - med et stipendium fra Bedirhan. Fra 1968 til 1979 deltog han aktivt i modstanden mod Warszawapagtens invasion af Tjekkoslovakiet. I 1975 begyndte den daværende præsident Gustáv Husák at udlevere de kurdiske studerende, der kæmpede imod Saddam Hussein, fra Prag til Irak ved hjælp af den svenske ambassade i Prag (Sverige var anset som et neutralt land). Uzunoglu er én af de to kurdiske studerende, der dengang organiserede sultestrejke fra ambassaden. Den anden var Haji Ehmedi (Hacı Ahmedi), lederen af det kurdiske fri livs parti (kurdisk: Partiya Jiyana Azad en Kurdistanê), kendt som PJAK. Under sit studium i 1976 skrev han sine egne skrifter i "ARARAT (Agri)", det første kurdiske forlag i Europa, som han illegalt stiftede i Prag.

Yekta Uzunoglu boede i det socialistiske Tjekkoslovakiet, som en anti-kommunistisk ung mand under sine medicinstudier på Karlsuniversitet i Prag. På daværende tidspunkt var Vaclav Havel, som senere blev den første præsident i Tjekkiet, involveret i de politiske aktiviteter i organisationen "Charta 77". Havels blev arresteret i 1979 og Uzunoglu udvist. Han bosatte sig i Paris, hvor han dimitterede i 1982 med en master-grad i "médicine interne".

Deltagelse i Læger uden Grænser[redigér | redigér wikikode]

Den tidligere udenrigsminister Bernard Kouchner og en gruppe venner deltog sammen med franskmændene i "Læger uden Grænser".

Uzunoglu var fundet værdig af den franske regering til at få et "forskningsstipendium" på det respekterede Pasteur institut. I den femte måned af hans stipendium havde regeringen givet ham et påskønnelsesbrev. Han sluttede sig frivilligt til "Læger uden grænser" og tog til det østlige Kurdistan for at hjælpe østkurderne (iranske kurdere), der ydede modstand mod Den Islamiske Republik Iran, hvilket førte til opførelsen af mange feltsygehuse på stedet. Han var statsborger i Tyrkiet. Han blev udvist fra Tyrkiet i 1981 på grund af sit virke som menneskerettighedsfortaler for de kurdiske indbyggere.

I Tyskland ansøgte han om politisk asyl. I 1983 blev han en af grundlæggerne af Det Kurdiske Institut i Paris (Institut Kurde de Paris). Han etablerede også det kurdiske institut i Bonn (Kurdisches Institut) og var ansvarlig for dets administration fra 1983 til 1988. Under sine studier flyttede han fra land til land og talte og lærte at tale flydende på 10 sprog.

Retssager i Tjekkiet[redigér | redigér wikikode]

Yekta Uzunoglu med Vaclav Havel 2006

"Fløjlsrevolutionen" medførte, at Uzunoglu vendte tilbage til Prag, hvor han grundlagde 17 kommercielle selskaber. Fra 1994 begyndte han at få alvorlige problemer med den tjekkiske stat. I 1994 blev tyrkiske statsborgere med en falsk identitet angrebet af bevæbnede mænd.[kilde mangler] De blev anholdt af den tjekkiske politi. Uzunoglu blev fængslet og tortureret den 13. september 1994.[kilde mangler] Fra 1994 til 1997 var han varetægtsfængslet. Amnesty International ønskede at starte en undersøgelse, idet de mente, at processen ikke var fair. I 2007 blev den tjekkiske præsident Vaclav Havel involveret i sagen og den Oscar-vindende filminstruktør Zdenek Sverak deltog også i sultestrejken for at støtte Uzunoglus retslige kamp. Sagerne åbnedes og fortsatte i retten den 31. juli 2007, idet der ikke var noget bevis mod den anklagede. Efter 13 års juridisk kamp blev det besluttet, at alle anklager mod ham var ubegrundede. Han fremsatte 56 klagepunkter, der skulle tages stilling til i forbindelse med hans behandling under fængslingen og den skade, han havde lidt under sin tilbageholdelse. De retssager, der blev rejst, skulle afsluttes inden maj 2010, og han vandt sagen. Han blev den første udlænding, der modtog Fratisek Kriegel-prisen i 2006, landets mest prestigefyldte pris, der bliver uddelt af Charta 77 i Tjekkiet for civil tapperhed. "Staten i staten" accepterede beslutningen.[hvad?]


Den 21. januar 2015 blev han angrebet i sit hjem af en person, hvis opgave det var at myrde ham.[kilde mangler] Han overlevede angrebet og sagen bliver stadigvæk undersøgt.

Artikler om "staten i staten" vil blive samlet og udgivet i en bog med titlen "Den islamiske trojanske hest i Tjekkiet".

Yekta er tysk statsborger, har 3 børn og lever i Prag, i Tjekkiet. Uzunoglu har oversat 40 bøger.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]