Ymer (nordisk mytologi)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Ymer. (Se også artikler, som begynder med Ymer)
Auðumbla, maleri af Nicolai Abildgaard (1790) forestillende jætten Ymer, der dier ved urkoen Auðumbla.

Ymer (norrønt Ymir el. Aurgelmir) optræder er i mytologien ved skabelsen (nordisk mytologi). Her beskrives Ymer som urjætten, der fødte de første jætter. Ifølge Snorri Sturluson's lærebog for skjalde, Edda, blev Ymer dræbt af Odin, Vile og Ve. Verden blev efterfølgende skabt af hans krop.

  • Kødet blev til jorden
  • Blodet til verdens have.
  • Hans knogler til bjergene på jorden.
  • Tænderne til sandet og stenene.
  • Håret blev til skovene.
  • Hjernen til skyerne.
  • Hjerneskallen til himmelvælvingen.

I eddadigtene Grímnismál og Vafþrúðnismál, samt Vølvens Spådom fra den såkaldte ældre Edda, optræder Ymer også i forbindelse med verdens skabelse, men denne version adskiller sig på en række punkter fra Snorris lærde kristne gendigtning.[1]

Den danske billedhugger Kai Nielsen skabte i 1912 skulpturen Ymerbrønden der viser Ymer diende ved urkoen.

Surmælksproduktet ymer er opkaldt efter jætten.

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder

  1. ^ Annette Lassen (2011). Odin på kristent pergament. Museum Tusculanums Forlag. s. 290ff.