Yo-Yo Ma

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Yo-Yo Ma
Yo-Yo Ma 2013.jpg
Yo-Yo Ma i 2013.
Information
Født Yo-Yo Ma
7. oktober 1955 (66 år)
Paris Rediger på Wikidata
Oprindelse Frankrig Paris, Frankrig
Statsborger Frankrig,
Kina,
USA Rediger på Wikidata
Sprog Engelsk Rediger på Wikidata
Genre Klassisk
Beskæftigelse Cellist, musikpædagog, komponist, musiker Rediger på Wikidata
Medlem af Committee of 100, American Academy of Arts and Sciences Rediger på Wikidata
Pladeselskab Columbia Records,
RCA Records,
Sony Classical Rediger på Wikidata
Instrumenter
Cello
Eksterne henvisninger
yo-yoma.com
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Yo-Yo Ma (født 7. oktober 1955 i Paris) er en fransk-født amerikansk-kinesisk cellist. Han fik sin skolegang i New York City, og blev betragtet som et vidunderbarn. Har har udgivet over 90 musikalbum, og modtaget 18 Grammy Awards.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Han blev født i Paris af kinesiske forældre med musikalsk baggrund. Da Ma var fem år gammel flyttede familien til New York City.

Siden en ung alder har Yo-Yo Ma spillet cello med de største klassiske orkestre i verden, ligesom han har modtaget en lang række internationale priser og anerkendelser for sit arbejde. Blandt andet fik han Polar Music Prize i 2012.[1]

Diskografi[redigér | rediger kildetekst]

1978:

  • Finzi: Concerto for Cello and Orchestra Op. 40 (reissued 2007)

1979:

  • Robert White Sings Beethoven

1980:

  • Saint-Saëns: Carnival of the Animals | Variations on a Theme of Beethoven, OP. 35 | Polonaise, OP. 77
  • Saint-Saëns and Lalo: Cello Concertos
  • Beethoven: Triple Concerto in C Major, Op.56

1981:

  • Haydn: Cello Concertos
  • Beethoven: Complete Sonatas for Cello and Piano, Vol. 1 (med Emanuel Ax)

1982:

  • Kreisler, Paganini

1983:

  • Bach: Sonatas for Viola da Gamba and Harpsichord
  • Bach: The Six Unaccompanied Cello Suites
  • Shostakovich and Kabalevsky: Cello Concertos
  • Beethoven: Cello Sonatas, Op.5, Nos.1 & 2
  • Kreisler, Paganini: Works

1984:

  • Bolling: Suite for Cello and Jazz Piano Trio
  • Beethoven: Complete Sonatas for Cello and Piano, Vol. 2 (med Emanuel Ax)
  • Schubert: String Quintet
  • Haydn: Three Favorite Concertos -- Cello, Violin and Trumpet Concertos
  • Beethoven Sonatas, Volume 2, No. 3, Op. 69; No. 5 Op. 102, No. 2

1985:

  • Japanese Melodies
  • Elgar, Walton: Cello Concertos
  • Mozart: Divertimento, K.563
  • Brahms: Sonatas for Cello and Piano (med Emanuel Ax)
  • Schubert: Quintet in C Major

1986:

  • Strauss: Don Quixote; Schoenberg: Concerto
  • Beethoven: Complete Sonatas for Cello and Piano, Vol. 3 (med Emanuel Ax)
  • Dvořák: Cello Concerto
  • Beethoven: Cello Sonata No.4; Variations

1987:

  • Boccherini: Concerto | J.C. Bach: Sinfonia Concertante and Grand Overture
  • Mozart: Adagio and Fugue in C Minor | Schubert: String Quartet No.15
  • Beethoven: Complete Cello Sonatas

1988:

1989:

1990:

1991:

1992:

1993:

1994:

1995:

1996:

1997:

1998:

  • John Tavener: The Protecting Veil
  • Erich Wolfgang Korngold/ Schmidt: Music for Strings and Piano Left Hand
  • Inspired by Bach: "Falling Down Stairs" -- Cello Suite No.3
  • Inspired by Bach
  • Inspired by Bach: "Struggle For Hope" -- Cello Suite No.5
  • Inspired by Bach: "The Music Garden" -- Cello Suite No.1
  • Inspired by Bach: "Sarabande" -- Cello Suite No.4
  • Inspired by Bach: "The Sound of the Carceri" -- Cello Suite No.2
  • Inspired by Bach: "Six Gestures" -- Cello Suite No.6

1999:

2000:

2001:

2002:

2003:

2004:

2005:

2007:

2008:

2009:

2010:

2011:

2015:

2016:

2018

  • Six Evolutions - Bach: Cello Suites[2]

2020

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Million-musikpris går til garvede mænd, (8. maj 2012), DR
  2. ^ Woolfe, Zachary (18. september 2018). "Yo-Yo Ma Wants Bach to Save the World". New York Times (engelsk). Hentet 2018-10-19.
  3. ^ Kelly, Sharon (14. februar 2020). ""Anne-Sophie Mutter Announces Beethoven: Triple Concerto & Symphony No. 7". udiscovermusic.com (engelsk). Hentet 2020-03-25.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]