Yuval Noah Harari

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Yuval Noah Harari
Yuval Noah Harari photo.jpg
Harari i 2013
Personlig information
Fødselsdato 24. februar 1976Rediger på Wikidata
Fødested Kiryat Ata, Israel
Nationalitet Israeler
Bopæl Mesilat Zion, Israel
Uddannelse og virke
Faglig interesse Historie
Kendt for Sapiens: En Kort Historie om Menneskeheden
Påvirket af Jared Diamond
Nomineringer og priser
Udmærkelser
  • Polonsky Prize for Creativity and Originality (2009 and 2012)
  • Society for Military History's Moncado Award
  • Young Israeli Academy of Sciences
  • National Library of China prisen for årets bedste bog
Eksterne henvisninger
Hjemmeside ynharari.com
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Yuval Noah Harari (hebraisk: יובל נח הררי, født 24. februar 1976 i Haifa, Israel) er en israelsk historiker og forfatter samt professor ved Det hebraiske universitet i Jerusalem.

Efter historiestudier ved Hebrew University of Jerusalem 1991-1998 afsluttede Yuval Harari i 2002 en PhD ved University of Oxford om forholdet mellem militærhistorie og personlig identitet i Renæssancen. [1]

Harari har siden specialiseret sig i menneskehedens makro-historie, senest manifesteret i den internationale bestseller Sapiens: En kort historie om menneskeheden (originaltitel: Sapiens: A Brief History of Humankind), der udkom på dansk i juli 2015[2]

Hans seneste bog er Homo Deus: A Brief History of Tomorrow, oprindeligt udgivet på hebraisk i 2016 og senere oversat til engelsk i 2016.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Harari blev født i Kiryat Ata, Israel i 1976 og voksede op i en sekulær jødisk familie af østeuropæisk oprindelse i Haifa, Israel.[3]

Career[redigér | redigér wikikode]

Harari startede med at specialisere sig i middelalderhistorie og militærhistorie i sine studier fra 1993 til 1998 ved Det hebraiske universitet i Jerusalem. Han færdiggjorde i 2002 sin Dr.Phil grad ved Jesus College, Oxford, under tilsyn af Steven J. Gunn. Han udførte fra 2003 til 2005 postdoc studier i historie som en Yad Hanadiv følger.[4]

Han har siden udgivet adskillige bøger og artikler, herunder Special Operations in the Age of Chivalry, 1100–1550;[5] The Ultimate Experience: Battlefield Revelations and the Making of Modern War Culture, 1450–2000;[6] The Concept of 'Decisive Battles' in World History;[7] og Armchairs, Coffee and Authority: Eye-witnesses og Flesh-witnesses Speak about War, 1100–2000.[8] He spcialisere sig nu i verdenshistorie og makrohistoriske processer.

Hans bog Sapiens: En Kort Historie om Menneskeheden blev i 2011 udgivet på hebraisk og efterfølgende på engelsk i 2014. Den er siden hen blevet oversat til omkring 30 sprog udover disse.[9] Bogen kortlægger hele den menneskelige historie, fra Homo sapiens evolution i Paleolitikum hele vejen til det 21. århundredes politiske og teknologiske revolutioner. Den hebraiske udgave blev en bestseller i Israel og vakte stor interesse i både det akademiske miljø og blandt offentligheden, hvilket gjorde Harari til en berømthed. .[10] YouTube videoklip med Harari's hebraiske forelæsninger om verdenshistorien er blevet set af titusinder af isrealere.[11]

Harari giver desuden et gratis online kursus i engelsk med navnet A Brief History of Humankind. Mer eend 100,000 mennesker over hele verden har allerede taget dette kursus.

Harari har to gange vundet Polonsky Prisen for kreativitet og originalitet, i 2009 og 2012. Han vandt i 2011 Society for Military History's Moncado Pris for fremragende artikler i militærhistorie. Han blev i 2012 valgt til Young Israeli Academy of Sciences. Sapiens blev i 2015 valgt af Mark Zuckerberg, grundlæggeren af Facebook, til hans online bogklub. Mark inviterede hans følgere til at læse hvad hans beskriver som "en stor historie fortælling om den menneskelige civilisation".

Homo sapiens interesser[redigér | redigér wikikode]

Harari er interesseret i hvordan Homo Sapiens opnåede dets nuværende tilstand og i dets fremtid. Hans forskning fokuserer på makrohistoriske spørgsmål såsom: Hvad er sammenhængen mellem historie og biologi? Hvad er den væsentligste forskel mellem Homo Sapiens og andre dyr? Er der retfærdighed i historie? Har historie en retning? Blev folk gladere mens historien udfoldte sig?

Harari betragter utilfredshed som den vigtigste del af menneskelig realitet og som relateret til evolution.[12]

Harari hævdede i 2017 at ved vedvarende teknologiske fremskridt og fremskridt indenfor kunstig intelligens "kan en ny klasse af folk opstå i 2050, den nyttesløse klasse. Folk som ikke blot er arbejdsløse, men uansættelige."[13]

Dyrevelfærd[redigér | redigér wikikode]

Harari har kommenteret på de frygtelige dyreforhold, især for domesticerede dyr, siden indførelsen af agerbruget og er veganer.[3] I 2015 kaldte han i en artikel hos The Guardian i 2015 under navnet "Industrielt landbrug er en historiens de værste forbrydelser" "De industrielt opdrættede dyrs skæbte (...) en af vor tids mest presserende etiske spørgsmål."[14]

Privatliv[redigér | redigér wikikode]

Harari mødte i 2002 sin mand Itzik Yahav.[15] De blev gift i Toronto i Canada, fordi man ikke kan blive gift i israel med undtagelse af ved religiøse ceremonier og desuden tillader ingen officielt anerkendt religion i Israel homovielser.[16] Parret lever i en moshav (en type af et kooporativt landbrugsfælleskab med enkelte gårde) i Mesilat Zion tætpå Jerusalem.[17][18][19]

Harari siger at Vipassana meditation, som han begyndte på imens han var i Oxford i 2000, har "which he began whilst in Oxford in 2000,[20] has "forvandlet mit liv".[21] He praktisere for to timer hver eneste dag (en time ved begyndelsen og enden af hans arbejdsdag[22]), foretager dermed 30 dage eller mere af meditation årligt, i ro og med ingen bøger eler sociale medier,[23][24][12] og der desuden en assisterende meditationslære.[25] Han dedikerede Homo Deus til "min lærer, S. N. Goenka, som kærligt lærte mig vigtige ting," og sagde at "Jeg ikke kunne have skrevet denne bog uden det fokus, den fred og den indsigt opnået efter at have praktiseret Vipassana i 15 år."[26] Han betragter også meditation som en måde at forske.[12]

Harari er veganer, og siger at dette resulterede fra hans forskning, herunder hans opfattelse af at mejeriindustriens fundamentet er brydningen af båndet mellem moder og kalve køer.[3][27] Han går i skoven med sin hund en time hver dag når han har tid.[27] Harari har ikke en smartphone.[28]

Bøger[redigér | redigér wikikode]

Yuval Harari har udover nedenstående bøger skrevet et større antal artikler om specielt militærhistorie

  • History and I: War and the Relations between History and Personal Identity in Renaissance Military Memoirs, c. 1450-1600 (PhD-these, 2002)
  • Renaissance Military Memoirs: War, History and Identity 1450-1600, 2004
  • Special Operations in the Age of Chivalry, 1100-1550, 2007
  • The Ultimate Experience: Battlefield Revelations and the Making of Modern War Culture, 1450-2000, 2008
  • Sapiens: A Brief History of Humankind, 2014 - på dansk: Sapiens: En kort historie om menneskeheden, Lindhardt og Ringhof, 2015
  • Homo Deus: A Brief History of Tomorrow, 2016

'Videnskabelige skrifter[redigér | redigér wikikode]

  • "The Military Role of the Frankish Turcopoles – a Reassessment", Mediterranean Historical Review 12 (1) (June 1997), pp. 75–116.
  • "Inter-Frontal Cooperation in the Fourteenth Century and Edward III’s 1346 Campaign", War in History 6 (4) (September 1999), pp. 379–395
  • "Strategy and Supply in Fourteenth-Century Western European Invasion Campaigns", The Journal of Military History 64 (2) (April 2000), pp. 297–334.
  • "Eyewitnessing in Accounts of the First Crusade: The Gesta Francorum and Other Contemporary Narratives", Crusades 3 (August 2004), pp. 77–99
  • "Martial Illusions: War and Disillusionment in Twentieth-Century and Renaissance Military Memoirs", The Journal of Military History 69 (1) (January 2005), pp. 43–72
  • "Military Memoirs: A Historical Overview of the Genre from the Middle Ages to the Late Modern Era", War in History 14:3 (2007), pp. 289–309
  • "The Concept of ‘Decisive Battles’ in World History", The Journal of World History 18 (3) (2007), 251–266
  • "Knowledge, Power and the Medieval Soldier, 1096–1550", in In Laudem Hierosolymitani: Studies in Crusades and Medieval Culture in Honour of Benjamin Z. Kedar, ed. Iris Shagrir, Ronnie Ellenblum and Jonathan Riley-Smith, (Ashgate, 2007)
  • "Combat Flow: Military, Political and Ethical Dimensions of Subjective Well-Being in War", Review of General Psychology (September 2008)[29]
  • Introduction to Peter Singer's Animal Liberation, The Bodley Head, 2015.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Publications of Yuval Noah Harari - from The Hebrew University of Jerusalem
  2. ^ Michael Rothstein: Kritisk bestseller spørger: Hvorfor har vi udviklet os så besynderligt?, i Politiken 9. juli 2015 (hentet 9. juli 2015)
  3. ^ a b c Cadwalladr, Carole (5. juli 2015). Yuval Noah Harari: The age of the cyborg has begun – and the consequences cannot be known. Hentet 2. november 2016. 
  4. ^ CV at The Hebrew University of Jerusalem. 2008. 
  5. ^ Yuval Noah Harari, Special Operations in the Age of Chivalry, 1100–1550 (Woodbridge: Boydell & Brewer, 2007)
  6. ^ Yuval Noah Harari, The Ultimate Experience: Battlefield Revelations and the Making of Modern War Culture, 1450–2000 (Houndmills: Palgrave-Macmillan, 2008)
  7. ^ Yuval Noah Harari, The Concept of 'Decisive Battles' in World History, in Journal of World History 18:3 (2007), 251–266.
  8. ^ Yuval Noah Harari, Armchairs, Coffee and Authority: Eye-witnesses and Flesh-witnesses Speak about War, 1100–2000, Journal of Military History 74:1 (January 2010), pp. 53–78.
  9. ^ Payne, Tom (26. september 2014). "Sapiens: a Brief History of Humankind by Yuval Noah Harari, review: 'urgent questions'". The Telegraph. Hentet 29. oktober 2014. 
  10. ^ Fast talk / The road to happiness, in Haaretz, 25 April 2012
  11. ^ "A Brief History of Mankind course, in the Hebrew University of Jerusalem channel in YouTube (in Hebrew)
  12. ^ a b c Fast Talk The Road to Happiness. 25. april 2017. 
  13. ^ Harari, Yuval Noah (2017-05-08). "The meaning of life in a world without work" (på en-GB). The Guardian. ISSN 0261-3077. 
  14. ^ Harari, Yuval Noah (2015-09-25). "Industrial farming is one of the worst crimes in history" (på en-GB). The Guardian. ISSN 0261-3077. 
  15. ^ Fast talk / The road to happiness - Haaretz.com
  16. ^ The Times Group
  17. ^ Fast Talk The Road to Happiness. 25. april 2017. 
  18. ^ Appleyard, Bryan (31. august 2014). Asking big questions. Hentet 25. juli 2015. 
  19. ^ Reed, John (5. september 2014). Lunch with the FT: Yuval Noah Harari. Hentet 25. juli 2015. 
  20. ^ Yuval Harari, author of “Sapiens,” on AI, religion, and 60-day meditation retreats by Panoply Media | Free Listening on SoundCloud
  21. ^ Adams, Tim (27. august 2016). Yuval Noah Harari: ‘We are quickly acquiring powers that were always thought to be divine’. 
  22. ^ http://time.com/4672373/yuval-noah-harari-homo-deus-interview/
  23. ^ https://www.chathamhouse.org/sites/files/chathamhouse/field/field_document/Interview%20-%20Yuval%20Harari.pdf
  24. ^ Subscribe – theaustralian. 
  25. ^ Vipassana Research Institute
  26. ^ Homo Deus, dedication and Acknowledgements p426
  27. ^ a b Interview With Yuval Noah Harari: Masters in Business (Audio) by Bloomberg View | Free Listening on SoundCloud
  28. ^ 3/17 https://soundcloud.com/samharrisorg/waking-up-podcast-68-yuval
  29. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag: Der er ikke specificeret nogen fodnotetekst til navnet ynharari.com

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]