Zuiderzeemuseum
| Zuiderzeemuseum | |
|---|---|
 | |
| Generelle informationer | |
| Type | Stichting  |
| Beliggenhed | Enkhuizen |
| Grundlagt | 1. juli 1950 |
| Eksterne henvisninger | |
| Museets hjemmeside | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. | |
Zuiderzee Museum, beliggende på Wierdijk i det historiske centrum af Enkhuizen, er et nederlandsk museum, der er viet til bevarelsen af kulturarv og maritim historie fra den tidligere Zuiderzee-region. Med lukningen af Afsluitdijk (spærringsdæmningen) den 28. maj 1932 blev Zuiderzee delt i to dele: farvandene syd for Afsluitdijk kaldes nu IJsselmeer, mens farvandene nord for dæmningen nu regnes som en del af Waddenzee.
Museet blev grundlagt i 1948. Det er opdelt i en indendørs udstilling og en større udendørs udstilling med frilandsmuseum og flere bevarede historiske huse og bygninger.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]
Enkhuizen kaldes ”Haringstad” (sildeby) og var i århundreder en vigtig fiskerihavn, indtil Zuiderzee blev lukket i 1932 med opførelsen af Afsluitdijk. Fiskeriområderne blev herefter ferskvand, og fiskeriet ændrede sig fra fisk som sild og ansjos til ål, smelt og rød aborre. I dag er ål sjældne i IJsselmeer; de mest sandsynlige årsager er vandforurening samt industrielt fiskeri af deres yngel (”glasål” på grund af deres gennemsigtighed) under deres vandring tilbage til Europa fra ålenes gydeområder i Sargassohavet for opdræt i landbaserede beholdere. Det store antal skarver i regionen lever også af ål.[1]
Baggrunden for grundlæggelsen af Zuiderzeemuseet i Enkhuizen var en udstilling, der blev afholdt omkring 1930 i parken langs havdiget. På denne Zuiderzee Visscherij Tentoonstelling (Zuiderzee-fiskeriudstillingen) (ZVT) blev papmachehuse og lokale beboere i egnsdragter fra området omkring Zuiderzee præsenteret. Planerne om et museum blev sat i bero, efterhånden som truslen om krig voksede (og senere brød ud). Sommeren 1949 blev den første udstilling etableret i Drommedaris, et forsvarstårn fra 1500-tallet i havnen; dette markerede fødslen af museets indendørs afdeling.
På grund af udstillingens succes erhvervede Zuiderzee Museum pakhuse på Wierdijk (herunder Peperhuis) fra frøfirmaet Sluis & Groot for den symbolske sum af 1 gylden. Den nederlandske stat overtog senere disse bygninger, restaurerede dem og vedligeholder dem den dag i dag.
I 1984 vandt museet prisen som Årets museum i Europa.
Indendørsmuseet
[redigér | rediger kildetekst]
Indendørsmuseet åbnede den 1. juli 1950. Det består af en række (originale og rekonstruerede) bygninger fra 1600-tallet, hvoraf nogle blev anvendt af VOC, og rummer både midlertidige udstillinger og permanente installationer. Særligt bemærkelsesværdig er ”Schepenhal” (skibshallen), som giver besøgende mulighed for at se nærmere på nogle af de mest almindelige historiske bådtyper fra Zuiderzees rige fiskeriindustri samt enkelte fritidssejlskibe. Blandt disse fartøjer er Sperwer (spurvehøg), en ”boeier”, der engang tilhørte den engelske eventyrer Merlin Minshall, som sejlede båden fra England over Donau til Sortehavet i 1930’erne på sin bryllupsrejse og senere endnu en gang for den britiske efterretningstjeneste. Desuden udstilles en historisk ”Midzwaardjacht” (sænkekøl).
Indendørsmuseet viser også genstande fra andre aspekter af Zuiderzees kulturelle fortid, herunder malerier, møbler og traditionelle, lokalt anvendte dragter (”klederdracht”).
Frilandsmuseet
[redigér | rediger kildetekst]
Den daværende dronning Beatrix åbnede frilandsmuseet den 6. maj 1983 som en ny udvidelse af Zuiderzee Museum. Indtil 1970 havde området været anvendt som oplagsplads for Zuiderzee-værkerne.
Museumslandsbyen er opbygget for at efterligne arkitekturen og ”stemningen” i landsbyerne omkring den tidligere Zuiderzee: bygninger fra det nordlige Groningen hele vejen langs kysten ned til øen Wieringen er repræsenteret. De fleste bygninger er autentiske – nogle gange endda flyttet i helhed i en stålramme – mens andre, såsom værftet og huset ”Siberie” fra øen Marken, er rekonstruktioner af de oprindelige bygninger. Selvom den første erhvervelse til museet allerede fandt sted i 1948, var den første bygning, der faktisk blev udstillet, ”Gasthuiskapel” (hospitalets kapel) fra Den Oever i 1971. Den første bygning, der blev erhvervet (et ”dijkhuis” (digehus) fra Hindeloopen), blev opbevaret i dele i 32 år, og interiøret blev i mange år udstillet i indendørsmuseet med Hindeloopen-dragter og møbler. I dag ligger bygningen langs diget i frilandsmuseet og rummer en kro.
Et stort udvalg af bygninger er udstillet i frilandsmuseet: vindmølle, kalkovne, fiskerøgeri, damperi, drogeri, apotek, kurvemager, smedje, ostelager, skole og frisør, blandt andet. Havnen er en kopi af dens udformning på Marken før udvidelsen dér. Visse aspekter af Zuiderzees lokale historie præsenteres også, især i perioden fra april til november, med typiske gamle nederlandske aktiviteter såsom gamle lege, bygning af pramme og demonstrationer af traditionelle håndværk som rebslageri, bødkerarbejde, kurvefletning og sildrøgning. I landsbyen Urk iscenesættes livet omkring 1905 gennem rollespil og levende historie.
Restauranter og kro
[redigér | rediger kildetekst]Både indendørs- og frilandsmuseet har flere restauranter, der er placeret i fredede bygninger, såsom Hindeloopen-kroen, Amsterdams-huset og Peberhuset på Wierdijk.
Åbningstider
[redigér | rediger kildetekst]Zuiderzeemuseets indendørs afdeling (Binnenmuseum) er åben hele året, mens frilandsafdelingen (Buitenmuseum) er åben dagligt fra påske til slutningen af oktober fra kl. 10.00 til kl. 17.00.
Transport til og fra museet
[redigér | rediger kildetekst]
Den officielle parkeringsplads ligger ved indkørslen til vejen mod Lelystad (langs diget). Fra indendørsmuseet er det muligt at komme til frilandsmuseet med færge eller til fods. I den gamle bykerne i Enkhuizen er parkering kun gratis om søndagen, men gratis parkering er mulig alle hverdage bag jernbanestationen (i gåafstand fra indendørsmuseet).
Enkhuizen jernbanestation kan nås med intercitytog fra Amsterdam Centraal på inden for 1 time. Overfart til indendørsmuseet er mulig med færge hver 30. minut.
Galleri
[redigér | rediger kildetekst]
Museets gårdhave
Pheme i museets gårdhave. Kopi efter originalen oven på en port i Zaanstreek
Flådeparade på Zuiderzee omkring 1900 med dronning Vilhelmine og regent Emma, hendes mor. Oprindeligt fra fiskehandleren Bunte i Utrecht. Keramik nu udstillet i indendørsmuseet. Fremstillet af Faience- og Tegelfabriek Holland i Utrecht
Skibshallen i indendørsmuseet i Enkhuizen med boeieren ”Sperwer”, som engang tilhørte Merlin Minshall
Havnen i frilandsmuseet kopieret fra øen Marken. Værftshuset er en rekonstruktion; det oprindelige værftshus ”De Hoop” findes på Hollands Frilandsmuseum i Arnhem
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ [1911 Encyclopædia Britannica, lemma ”Enkhuizen”] EB1911
- Minshall, Merlin, Guilt Edged, Bachman & Turner, 1975, ISBN 978-0-85974-032-6.
- Uit het Peperhuis, the annual magazine of the society 'Friends of the Zuiderzeemuseum' (many volumes in Dutch).
- Guidebooks for both the indoor and outdoor museum from different years, in both Dutch and English.
