Zumwalt-klassen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Zumwalt-klassen
USS Zumwalt (DDG1000) på vej ind på flådestation Mayport.
USS Zumwalt (DDG1000) på vej ind på flådestation Mayport.
Klasseoversigt
Type Destroyer
Bruger(e) Flag of the United States.svg United States Navy
Værft Bath Iron Works, Bath, Maine
Ingalls Shipbuilding, Mississippi
Byggeperiode 2011-2019
Planlagte enheder 32
Byggede enheder 3
Pris 22,5 mia USD for alle tre (2015-priser)[1][2]
Annullerede enheder 29
Operative enheder 2
Tekniske data
Deplacement 14.564 tons
Længde 182,80 meter
Bredde 24,60 meter
Dybgang 8,40 meter
Fremdrift 2× Rolls-Royce MT30 gasturbiner (35,4MW (47.500 hk) hver) til strømproduktion
Hjælpemaskineri 2× Rolls-Royce RR4500 turbinegeneratorer (3,8 MW (5.100 hk) hver)
Fart 30 knob
Besætning 147 mand (samt 28 mand helikoptergruppe)
Sensorpakke AN/SPY-3 multifunktionsradar
Artilleri 2× 155 mm artilleripjecer
2× 30 mm Mk 46 Mod 2 maskinkanoner
Missiler 20× MK 57 VLS (i alt 80 celler)
Disse kan indeholde følgende:
RIM-162 Evolved Sea Sparrow Missile (ESSM), 4 per cell
Tactical Tomahawk, 1 per cell
Vertical Launch Anti-Submarine Missile (ASROC), 1 per cell
Fly Op til 2× SH-60 LAMPS eller MH-60R helikoptere
Op til 3× MQ-8 Fire Scout UAV
Flyfaciliteter Dobbelt hangar (enten 2 helikoptere eller 1 helikopter og 3 Fire Scouts) og helipad

Zumwalt-klassen er en destroyerklasse benyttet af United States Navy. Skibet er designet som et alsidigt skib, men har fokus på ildstøtteopgaver til landoperationer. Skibets andre opgaver er traditionel søkrig og luftforsvar. I konceptfasen af klassens design ønskede den amerikanske kongres at klassen skulle erstatte slagskibene af Iowa-klassen som flådens primære ildstøtteenheder.[3] Skibet er derfor opbygget omkring de to avancerede 155 mm kanoner, deres magasiner og den unikke LRLAP (Long Range Land Attack Projectile) ammunition.[4] anskaffelsen af LRLAP-projektiler blev dog aflyst hvorved den planlagte ildstøtte ikke kunne lade sig gøre,[4] derfor er US Navy i færd med at omdanne skibene til at fokusere på traditionel søkrigsførelse.[5]

Klassens unikke udseende kommer som et resultat af behovet for et lavt radartværsnit (RCS). Zumwalt-klassen har en bølgegennembrydende skrog der er benævnt "Thumblehome-skrog" som skråner indad over vandlinjen, hvilket reducerer RCS betydeligt frem for et traditionelt skrog. Klassens skrogform er blevet sammenlignet med den historiske USS Monitor,[6] selvom det mere ligner CSS Virginia, Monitors berømte modstander.

Klassen har et integreret strømsystem som fra turbogeneratorerne kan forsyne det elektriske fremdrivningssystem, våbensystemer, skibets computersystemer, [7] automatiske brandbekæmpelsessystemer og rørlækstopningssystem.[8] Klassen er designet til et højt niveau at automatisering hvorfor det behøver væsentligt færre besætningsmedlemmer og løbende udgifter i brug i forhold til lignende amerikanske krigsskibe.

Oprindeligt var der planlagt 32 skibe og man havde afsat 9,6 mia amerikanske dollar til udviklingen af disse skibe med omkostningerne fordelt ud på alle 32 skibe. Efterhånden som budgetoverskridelserne blev større skar man i antallet af skibe, først til 24, så til 7 og til sidst endte man på 3 skibe, hvorfor prisen per skib blev 4,24 mia amerikanske dollar i rene produktionsomkostninger[1][9][2] og dermed blev væsentlig dyrere per styk end atomubåedene af Virginia-klassen på 2,69 mia USD.[10] I april 2016 var de samlede udviklings og produktionsomkostninger på 22,5 milliader amerikanske dollar, hvilket giver en prislap på 7,5 milliarder dollar per skib.[2]

Strøm og fremdrift[redigér | redigér wikikode]

Hver enhed i klassen er udstyret med fire gasturbiner. Heraf er de to hovedturbiner af typen Rolls-Royce MT 30, hver med effekt på 35 MW samt to hjælpeturbiner, også Rolls-Royce, hver med cirka 4 MW effekt. Til fremdrift bliver skibenes to skruer drejet af to trefasede asynkronmotorer. På denne måde har klassen et komplet elektrisk fremdrivningssystem og alle skibets komponenter får strøm fra det samme omfattende strømnet.

Skibe i klassen[redigér | redigér wikikode]

I april 2006 annoncerede US Navy at man havde til hensigt at navngive det første skib i klassen "Zumwalt" efter den tidligere flådechef, Admiral Elmo R. "Bud" Zumwalt Jr.[11] Skibets pennantnummer ville blive 1000 hvorved man ikke ville fortsætte den nummerrækkefølge man benytter i flådens anden destroyerklasse, Arleigh Burke-klassen. Man ville derimod genoptage rækkefølgen benyttet til Spruance-klassen, som også blev benyttet til ildstøtte frem til deres udfasning.

Den 29. oktober 2008 offentliggjorde US Navy navnet på det andet skib i klassen, USS Michael Monsoor, en blev navngivet efter Petty Officer 2 class Michael Monsoor, den kun anden Navy SEAL som modtog Medal of Honor i krigen mod terrorisme.

Den 16. april 2012, offentliggjorde den amerikanske flådeminister Ray Mabus at DDG-1002 ville bære navnet Lyndon B. Johnson, en tidligere flådeofficer og amerikansk præsident.[12]

Pnt. Navn Kølen lagt Søsat Indgået Navngivet af Skæbne Kaldesignal
DDG-1000 Zumwalt 17. november 2011 28. oktober 2013 15. oktober 2016 Ann Zumwalt og Mouzetta Zumwalt-Weathers I tjeneste -
DDG-1001 Michael Monsoor 23. maj 2013 21. juni 2016 26. januar 2019 Sally Monsoor I tjeneste -
DDG-1002 Lyndon B. Johnson 25. februar 2003 9. december 2018 forventet 2019 Lynda Johnson Robb og Luci Baines Johnson Under konstruktion -

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b "GAO-15-342SP DEFENSE ACQUISITIONS Assessments of Selected Weapon Programs" (PDF). US Government Accountability Office. Marts 2015. s. 73. Hentet 1. februar 2018. 
  2. ^ a b c "Navy Requires $450 Million More to Complete Zumwalt-Class Due to Shipyard Performance". usni.org, 6 April 2016.
  3. ^ Sektion 1011 i den amerikanske forsvarsanskaffelseslov i finansåret 1996 (Public Law 104-106; 110 Stat. 421)
  4. ^ a b LaGrone, Sam (11. januar 2018). "No New Round Planned For Zumwalt Destroyer Gun System; Navy Monitoring Industry". USNI News. U.S. Naval Institute. Hentet 1. februar 2019. 
  5. ^ Eckstein, Megan (4. december 2017). "New Requirements for DDG-1000 Focus on Surface Strike". USNI News. U.S. Naval Institute. Hentet 1. februar 2019. 
  6. ^ "New Zumwalt-Class Destroyer Is Not Your Father's Tin Can". Los Angeles Times. 5. juli 2000. 
  7. ^ John Pike. "Navy Approves Raytheon's Zumwalt Total Ship Computing Environment Infrastructure". globalsecurity.org. 
  8. ^ Sanchez, Lucia (januar–marts 2007). "Electromagnetic Railgun – A "Navy After Next" Game Changer". CHIPS – the Department of the Navy Information Technology Magazine. Hentet 2. februar 2019. 
  9. ^ "Cutting-edge Navy warship being built in Maine". Fox News. 12. april 2012. Hentet 1. februar 2019. 
  10. ^ "Navy Virginia (SSN-774) Class Attack Submarine Procurement: Background and Issues for Congress" (PDF). fas.org. 22. oktober 2018. Hentet 1. februar 2019. 
  11. ^ "GAO-08-804, Defense Acquisitions: Cost to Deliver Zumwalt-Class Destroyers Likely to Exceed Budget". Government Accountability Office. 31. juli 2008. 
  12. ^ "Navy Names Zumwalt Class Destroyer USS Lyndon B. Johnson". Office of the Assistant Secretary of Defense (Public Affairs), United States Department of Defense. 16. april 2012. Arkiveret fra originalen 15. maj 2012. Hentet 1. februar 2019. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]