Dansk Arkitektur Center

From Wikipedia
Jump to navigation Jump to search
Dansk Arkitektur Center i BLOX, 2018. Foto: Thomas Kimer-Jørgensen

Dansk Arkitektur Center (DAC) er er Danmarks nationale center for udvikling og formidling af viden om arkitektur, byggeri og byudvikling med fokus på fremtiden.

DAC er en projektorganisation med finansielt grundlag i et offentligt-privat partnerskab mellem Realdania og staten. Staten er repræsenteret ved Erhvervsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Kulturministeriet og Transport- Bygnings- og Boligministeriet. DAC er regeringens primære aktør på arkitekturområdet.

DAC har de sidste år vokset hurtigt og er i dag en organisation med mange aktiviteter som spænder vidt. Aktiviteterne omhandler bl.a. udstillinger, guidede ture, konferencer, seminarer, foredrag og undervisningstjeneste, og organisationens mål er at nå ud til både fagfolk og det brede kulturelle publikum.

DAC ligger i BLOX midt i København og huser udstillinger, café, design shop og konferencecenter, der hver dag er med til at skabe aktiviteter og oplevelser i huset for de mange besøgende.

Som omdrejningspunkt for kulturel og erhvervsmæssig udvikling af dansk arkitektur, byggeri og byudvikling gennemfører Dansk Arkitektur Center faglige, erhvervsrettede og kulturelle aktiviteter og projekter med det formål at:

  • Øge samarbejdet mellem arkitekt- og byggebrancherne, så aktørerne sammen kan bidrage til en fremadrettet udvikling af arkitektur, byggeri og byudvikling
  • Skabe værdi for samfundet generelt
  • Opnå større interesse og forståelse for arkitekturen blandt den brede befolkning.


Eksterne henvisninger[edit | edit source]

Koordinater: 55°40′20.2″N 12°34′42.6″E / 55.672278°N 12.578500°Ø / 55.672278; 12.578500

ArkitekturStub
Denne arkitekturartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.