Pejs

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En stor pejs.

En pejs er et opmuret ildsted inde i en bygning, der bruges til opvarmning og af æstetiske årsager.

Ordet pejs stammer fra det norske peis, da overklassen i Norge under middelalderen fik etablerede opmurede ildsteder i sten med skorsten inde i deres træhus.

Ordet bruges i dag om andre typer åbne ildsteder, der er udført i jern og/eller med fritstående aftræksrør.

Normalt benyttes brænde i en pejs, men i moderne tid er der også blev lavet biopejse, hvor man anvender forskellige former for biobrændsel.

Historien[redigér | rediger kildetekst]

I middelalderen var der ildsteder på større herregårde og slotte. Ofte blev de også brugt til madlavning.

Forurening[redigér | rediger kildetekst]

Gode råd om brug af pejs i relation til forurening.[1]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]