Bruger:Aarhusarkitekterne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

aarhus arkitekterne a/s er en arkitekttegnestue beliggende i Århus samt København.aarhus arkitekternes hjemmeside

aarhus arkitekterne a/s er et dansk arkitektfirma med afdelinger i København og Århus.

Firmaet har udviklet sine kompetencer via strategiske opkøb gennem tiden, og kan derved skrive arkitekturhistorie mere end 100 år tilbage.

Navnet aarhus arkitekterne as opstod i 1998 ved en sammenlægning af selskaberne Falch & Larsen a/s og SMT a/s, dvs. Salling Mortensens tegnestue.

Falch og Larsen a/s blev stiftet den 1. maj 1986 mellem arkitekt Tommy Falch og arkitekt Gorm Larsen, hvis far stiftede Gunnar Larsens tegnestue i 1953. Gorm Larsen ønskede at hellige sig sit job i Realkredit, hvorfor Tommy Falch blev eneejer af Falch & Larsen as.

I 1996 købte Falch og Larsen a/s Salling-Mortensens tegnestue, som på det tidspunkt var ejet af Erik Andersen. Erik Andersen havde sammen med tre andre overtaget Salling-Mortensens tegnestue, da Harald Salling-Mortensen døde i 1969: Jeffrey Schmidt, Carl Christensen og Aage Moesgaard Ryde.

Harald Salling-Mortensen havde haft tegnestue sammen med Axel Høeg-Hansen siden 1935. Han overtog tegnestuen i 1940, da Axel Høeg-Hansen forlod Århus. Salling-Mortensen skabte arkitektoniske værker, som den dag i dag er integrerede vartegn for Århus som fx Langenæs-højhuset, Børglum-kollegiet og Hovedbiblioteket i Mølleparken.

Axel Høeg-Hansen var oprindeligt kommet til Århus for at opbygge Landsudstillingen 1909 for Anton Rosen. Efter Landsudstillingen blev han i byen og åbnede sin egen tegnestue i 1909, hvor han igennem en lang årrække tegnede og planlagde store dele af den indre by som fx Banegårdspladsen og karrebebyggelsen på Park Allé.

Høeg-Hansen og Salling-Mortensen har været skelsættende for arkitekturen i Århus, og det var da også for at kreditere disse store forgængere, som Falch og Larsen a/s nu kunne siges at have i sin stald, at firmaet valgte at skifte navn til aarhus arkitekterne a/s i 1998.

Arkitekt Mogens Kristensen blev partner med Tommy Falch i Falch & Larsen a/s i 1997. Dette parløb fortsatte til 2005, hvor en tredje partner Søren Byriel kom til.

Tegnestuen har i dag kompetencer inden for alle typer projektering og tilbyder flere former for rådgivning til bygherrer m.fl.