Bruger:Jan Wammen Dam

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jan Wammen Dam (født 4. januar 1972) er folketingskandidat i Holbækkredsen i Sjællands Storkreds for Venstre og medlem af Greve Byråd fra 2010. Jan Wammen Dam er kommunikationskonsulent.

Biografi

Jan Wammen Dam er søn af overlærer Tove Jensen og entreprenør Bent Jensen. Han tog studentereksamen på Køge Gymnasium, og har studeret statskundskab ved Københavns Universitet. Jan Wammen Dam er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet fra 1996 og har opnået en M.Sc. i "Politics of the World Economy" fra London School of Economics i 1997.

Arbejdsmæssigt har han fungeret som fuldmægtig i forskellige ministerier (Økonomiministeriet, Finansministeriet og Miljøministeriet) samt specialkonsulent i Trafikstyrelsen under Transportministeriet. Fra 2000-2006 var han ansat i Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), hvor han først var direktionsassistent og siden udviklingschef for erhverv, turisme og øresundssamarbejdet. Parallelt har han i perioder været ekstern lektor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, og 2000-2009 ved Danish Institute for Study Aboroad (DIS) i fag vedr. EUs indre marked og miljøpolitik.

Han har formidlet sine interesser og viden via artikler i dagspressen og foredrag bl.a. på Frederiksberg Bibliotek og i HOF (Hovedstadens Oplysningsforbund) og i politiske sammenhænge. Udover interessen for politik har han en stor interesse for historie, især det 19.og 20. århundredes europæiske historie, og for internationale forhold i bred forstand.

Privat er han desuden gift med Camilla Wammen Dam, og de deler interessen for rejser, løb, svømning, bøger, film, god mad & vin mv.

Politisk har han fokus på: 1) Danmark som grøn vindernation, 2) En stærk udenrigspolitik, og 3) Tryghed i lokalsamfundene.

Konkret har han bl.a. arbejdet for og oprettet en facebookside: "S-tog om natten - Ja tak!", der på et tidspunkt havde 22.000 medlemmer, og var en del af baggrunden for, at DSB S-tog iværksatte natkørsel på S-togene i weekenderne fra 20. november 2009 i en 6 måneders prøveperiode. Han har desuden arbejdet for fremskyndelsen af dobbeltsporet på Nordvestbanen fra 2020 til 2015.

Læs videre på: www.janwammen.venstre.dk