Åndsfrihed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Åndsfrihed er friheden til at tænke og danne sig sine egne meninger og forestillinger.[1][2]

Åndsfrihed er en vigtig del af dansk kultur og er blandt andet sikret i Grundloven, der sikrer religionsfrihed (§ 67), personlig frihed (§ 71) og forbyder censur (§ 77).[3]

Indhold[redigér | rediger kildetekst]

Tanken om åndsfrihed rummer blandt andet ytringsfrihed og religionsfrihed. I en vestlig sammenhæng kan tanken føres tilbage til oplysningstidens kamp mod magtmisbrug og undertrykkelse. I en international sammenhæng er tanken en del af menneskerettighedernes forsvar for ytringsfrihed, religionsfrihed og tankefrihed.

Åndsfrihed er det modsatte af censur og undertrykkelse af religions- og ytringsfrihed. Religionsfrihed er retten til at have den religion, man selv ønsker. Ytringsfrihed er retten til at ytre sine egne meninger og forestillinger uden, at det kræver andres godkendelse. Censur er at tilbageholde eller redigere ytringer, før de når offentligheden, af moralske, religiøse, kommercielle, ideologiske eller politiske hensyn.

I Danmark[redigér | rediger kildetekst]

Tanken om åndsfrihed blev i Danmark blandt andet formuleret af N.F.S. Grundtvig og har fået en væsentlig betydning for grundlaget for det demokratiske samfund[4][5]. Den danske folkeskole bygger herunder på tanken om åndsfrihed, der indgår i formålsparagraffen.[6][7].

Aktualitet[redigér | rediger kildetekst]

Ifølge nogle kritikere er åndsfriheden under pres i Danmark, da friheden til at have egne religiøse og politiske overbevisninger i stigende grad antageligt bliver begrænset[8].[9][10][11] I den forbindelse er der opstået en tiltagende dansk interesse for begrebet, som dels hænger sammen med et internationalt fokus på betydningen af religionsfrihed og ytringsfrihed.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Ank, Ingrid og Daniel Jakobsen (2020): At være demokrat er ikke at være bange: Åndsfrihed under pres. ISBN 9788772045276
  • Hansen, Thomas Illum (2021): Frihed i stof og ånd: Åndsfrihed, dannelse og didaktik i kulturkritisk belysning. Grundtvigsk Tidende 173 (2), 20-23, 2021
  • Pedersen, Carsten Hjorth (2012): Åndsfrihed i Danmark. Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke 39 (4), 42-53
  • Pedersen, Carsten Hjorth (2013): Respekt! Om åndfrihed i dag. Lohse. ISBN 9788774257714

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Åndsfrihed er meget dansk, meget grundtvigsk og meget diffust" af Mette Skov Hansen 16. april 2019
  2. ^ 'Åndsfrihed' hos Ordnet.dk
  3. ^ Grundloven hos Retsinformation.dk (LOV nr 169 af 05/06/1953)
  4. ^ Hansen 2021
  5. ^ Pedersen 2012
  6. ^ 'Bekendtgørelse af lov om folkeskolen' (LBK nr 1396 af 28/09/2020) fra Retsinformation.dk
  7. ^ 'Åndsfrihed, ligeværd og demokrati' fra Folkeskolen.dk af Marianne Kondrup, 23. september 2005
  8. ^ Pedersen, C. H. (2012). Åndsfrihed i Danmark. Dansk Tidsskrift for Teologi Og Kirke, 39(4), 42–53. Hentet fra https://tidsskrift.dk/dttk/article/view/27141
  9. ^ 'Åndsfrihed og demokrati er altid under pres' fra Information.dk af Michael Agerbo Mørch, 15. juni 2019
  10. ^ 'Åndsfriheden er under pres' fra Videnskab.dk 14 december 2012
  11. ^ Ingrid Ank og Daniel Jakobsen (2020): At være demokrat er ikke at være bange: Åndsfrihed under pres. ISBN 9788772045276