Ørsbjerg (Sydslesvig)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ørsbjerg (Sydslesvig)
Kirken i Ørsbjerg-Tøstrup
Kirken i Ørsbjerg-Tøstrup
Kirken i Ørsbjerg-Tøstrup
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Ørsbjerg (Sydslesvig)
Coat of arms of Ørsbjerg (Sydslesvig)
Ørsbjerg (Sydslesvig) ligger i Tyskland
Ørsbjerg (Sydslesvig)
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Slesvig-Flensborg
Amt Kappel-Land
Borgmester Hauke Lassen (Lokallisten FWG)
Statistiske data
Areal 7,09 km²
Højde 34 m
Indbyggere 312 (31/12/2018)
 - Tæthed 44 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade SL
Postnr. 24407
Tlf.-forvalg 04642
Koordinater 54°40′N 9°50′Ø / 54.667°N 9.833°Ø / 54.667; 9.833Koordinater: 54°40′N 9°50′Ø / 54.667°N 9.833°Ø / 54.667; 9.833
Hjemmeside www.kappeln.info
Beliggenhed af kommune Ørsbjerg (Sydslesvig) i Landkreis Slesvig-Flensborg
Kort
Kort

Ørsbjerg (dansk) eller Oersberg (tysk) er en landsby og kommune beliggende vest for Kappel i det østlige Angel i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Kappel-Land kommunefællesskab (Amt Kappeln Land). I kirkelig henseende hører Ørsbjerg under Tøstrup Sogn. Sognet strakte sig over både Kappel og Slis Herred (Gottorp Amt, Slesvig), da området tilhørte Danmark.

Geografi[redigér | rediger kildetekst]

Kommunen er beliggende i et let kuperet morænelandskab i det østlige Angel. Markerne er ofte adskilt gennem levende hegn (på tysk knick). Kommuneområdet omfatter Arrild, Kragelund, Mariemark (Marienfeld), Rytterbjerg (Reuterberg), Snurom (Schnurrum), Skryn (Schrün)[1], Sveltholm (Schweltholm), Tøstrupgaard (også Tøstrup gods eller Tøstorp, Toestorf) og Tøstrup (Toestrup).

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Ørsbjerg er første gang nævnt 1460. Stednavnet er afledt af mandsnavn Ør eller Øder[2], som kan henføres til oldnordisk auðr (rigdom) og germansk hari (anfører)[3]. Arrild er første gang nævnt 1460. Stednavnet henføres til oldnordisk ari (≈ørn)[4][5]. Nordøst for Arrild (i nabosognet Nørre Brarup) blev der i 1800-tallet fundet en runesten, som fik navnet Arrildstenen. Sveltholm er første gang dokumenteret 1804. Stednavnet er et spotnavn og henføres til dansk svælte, svelte (≈at lide sult) for at beskrive jordens lave udbytte[6][7]. Tøstrup er allerede nævnt i jordebogen 1231. Forleddet henføres til personnavnet Tyge eller Tøsti, en kortform for personnavnet Torsten, afledt af gudsnavn Tor[8][9].

I januar 1971 blev den hidtil selvstændige kommune Tøstrup (Toesdorf) indlemmet i Ørsbjerg. Syd for Tøstrup ligger godset Tøstrupgård.

Våben[redigér | rediger kildetekst]

Kommuneseglet fra 2001 viser i øverste felt tre løvblade, i nederste felt en opslået bog med et aks foran tre bakker i farverne grøn og gul. Bladene symboliserer kommunens tre landsbyer Arrild, Ørsbjerg og Tøstrup. Bogen minder om den forhenværende landbrugsskole fra 1839/1845 i Ørsbjerg. Trebjerget er et symbol på det bakkede landskab i Angel[10].

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Jens Lampe: Tønder seminarie-stat. Udg.: Historisk Samfund for Sønderjylland. 1963, side 197
  2. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 459
  3. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 495
  4. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 131
  5. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 67
  6. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 591
  7. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 389
  8. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 650
  9. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 422
  10. ^ Slesvig-Holstens våbenrulle

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]