Hotel Hadsund (bygning)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hotel Hadsund (bygning)
Hotel Hadsund set i 2020.
Tidligere navne Hadsunds Vugge
Generel information
Adresse: Vestergade 4, 9560 Hadsund
Indviet 1855
Renoveret 2012-2013
Design og konstruktion
Bygherre Lauritz Boldt Sørensen
Hotel Hadsund i 1892. Alléen med de stynede træer førte ned til færgen (i dag Havnegade).

Hotel Hadsund er en gammel hotelbygning i Hadsund, den blev opført af Lauritz Boldt Sørensen i 1855 oprindeligt en del af den gamle færgegård fra 1825 (nedrevet i 2004). Bygningen er blandt Hadsunds tre ældste bygninger.[1] Bygningen blev i ældre tid omtalt som ”Hadsunds vugge”. Gennem dens historie har den været et symbol for Hadsund, der året før, i 1854 blev grundlagt som handelsplads. Den er absolut et af byens kendetegn. Efter 152 år med hoteldrift lukkede hotellet i 2009 da det ikke længere kunne gå rundt.[2][3]

I dag står kun hovedbygningen tilbage, da det var meningen, at hotellet skulle nedrives i 2008, men der kunnes ikke opnås enighed om det. Først i 2010 besluttede kommunen sig for at købe hotellet og bevare det.[4]

Kulturstyrelsen udarbejdede i 2008 en SAVE-registrering af Hotel Hadsund, der fik bygningen op på den fjerde højeste bevaringsværdi. For at fastholde og styrke bygningens værdi er der lavet bestemmelser om, at bygningen ikke må ombygges eller på anden måde ændre udseende uden kommunens tilladelse.[5]

Hovedbygningen blev totalrenoveret i 2012-2013. Hotel Hadsund blev bygget om til et nyt sundheds- og genoptræningscenter. Byggeriet løb op 26 mio. kroner plus moms. Kun de fire ydermure er bevaret af den 165 år gamle hotel hovedbygning. Alt indmad er udskiftet i bygningen. Centeret blev indviet den 4. marts 2013.[6][7]

Bygningens anvendelse[redigér | rediger kildetekst]

År Anvendelse
1855-1904 Hotel Skandinavien
1904-2009 Hotel Hadsund
2013- Hadsund Sundhedscenter

Galleri[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Lokalplan 37/2011 "Offentligt område på Vestergade i Hadsund" Hentet 25-3-2020
  2. ^ Hotel Hadsund Aps datacvr. Hentet 26-3-2020
  3. ^ Hvad med kulturarven? - et hus i Hadsund Nordmus.dk. Hentet 29-3-2020
  4. ^ Hotelbygning er i stærkt forfald Arkiveret 26. marts 2020 hos Wayback Machine Nordjyske. Hentet 26-3-2020
  5. ^ Hotel Hadsund FBB Kulturarv. Hentet 27-3-2020
  6. ^ "Mariagerfjord Kommune - Hadsund Sundhedscenter - et tilbud til mange". Arkiveret fra originalen 14. januar 2014. Hentet 27. marts 2020.
  7. ^ "Info om genoptræningscenter og tegning over byggeprojektet". Arkiveret fra originalen 14. januar 2014. Hentet 27. marts 2020.
Sejlskib på Mariager FjordSpire
Denne artikel om geografi i Mariagerfjord Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

Koordinater: 56°42′54″N 10°06′41″Ø / 56.7149°N 10.1114°Ø / 56.7149; 10.1114