Farendløse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Farendløse
Farendløse Kirke Farendløse Station
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Sjælland
Kommune Ringsted Kommune
Sogn Farendløse Sogn
Postnr. 4100 Ringsted
Demografi
Farendløse by 348[1] (2023)
Kommunen 35.906[1] (2023)
 - Areal 295,48 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.ringsted.dk
Oversigtskort

Farendløse er en byMidtsjælland med 348 indbyggere (2023)[1], beliggende 11 km nordvest for Haslev, 25 km sydvest for Køge og 10 km sydøst for Ringsted. Byen hører til Ringsted Kommune og ligger i Region Sjælland.

Farendløse hører til Farendløse Sogn. Den gule Farendløse Kirke ligger i byen.

Faciliteter[redigér | rediger kildetekst]

Byen har en købmand. Skole, idrætshal, børnehus og forsamlingshus findes i Nordrup 2 km mod nord.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Landsbyen[redigér | rediger kildetekst]

I 1898 beskrives Farendløse således: "Farringløse (gml. Form Farendeløse, Farindløse og Fardeløse) med Kirke, Skole og Mølle;"[2] Det høje målebordsblad viser to møller og desuden et fattighus. Det lave målebordsblad viser desuden et bageri, men ingen møller eller fattighus.

Stationsbyen[redigér | rediger kildetekst]

Farendløse fik jernbanestationKøge-Ringsted Banen (1917-63).[3] Stationen blev anlagt ½ km nord for landsbyen for også at betjene nabolandsbyen Nordrup. Stationsbygningen er bevaret på Kløvermarken 13.

Der opstod en lille bebyggelse omkring stationen, men den er ikke vokset sammen med den gamle landsby, selv om byen i dag er præget af en del udstykninger og nybyggeri.

Farendløse Mosteri[redigér | rediger kildetekst]

Det første æbletræ blev plantet i 1912, og det familieejede Farendløse Mosteri var i drift 1938-2004. I 2015 blev gården købt af en gruppe unge mennesker, og mosteriet blev genetableret.[4]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Farendløse Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 2. bind, 1898), s. 655
  3. ^ "EVP (Erik V. Pedersen): KRB - Stationer". Arkiveret fra originalen 10. oktober 2016. Hentet 10. oktober 2016.
  4. ^ "Farendløse Æblemost: Om mosteriet". Arkiveret fra originalen 26. april 2018. Hentet 25. april 2018.

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]