Bullerup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bullerup
Svømmebadet Banestien

Møllekroen
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Syddanmark
Kommune Odense Kommune
Sogn Agedrup Sogn
Demografi
Kommunen 207.762 indbyggere (2023)[1] (2023)
 - Areal 304,34 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Oversigtskort

Bullerup er en bydel i den nordøstlige del af Odense, beliggende 6 km fra Odense centrum. Bullerup omfatter også nabobydelen Agedrup, som den er vokset sammen med.

Sogn og kommune[redigér | rediger kildetekst]

Det meste af Bullerup hører til Agedrup Sogn. Agedrup Kirke ligger i Agedrups sydøstlige del. Agedrup var allerede vokset sammen med Bullerup og blevet en bydel i byen Bullerup, da Agedrup Sognekommune ved kommunalreformen i 1970 blev indlemmet i Odense Kommune. Derefter var Bullerup i en årrække en by i Odense Kommune, men siden 1. januar 2007 har Danmarks Statistik anset Bullerup for at være en bydel i selve Odense.[2] Det skyldes at Bullerup er vokset sammen med bydelen Seden, som er vokset sammen med Odense. Det vestligste hjørne af Bullerup hører til Seden Sogn. Seden Kirke ligger i den nordvestlige del af Seden.

Faciliteter[redigér | rediger kildetekst]

Skole og idrætshal ligger i Agedrup lige på den anden side af Vejrup Å, der adskiller de to bydele. Bullerup private Børnehave blev etableret i 1968 som den selvejende institution Bullerup Børnehave, men den blev privat, da kommunen i 2008 opsagde samarbejdet. Den er godkendt til 46 børnehavepladser og 12 vuggestuepladser.[3] Børnehuset Pilebækken, der er kommunalt, er normeret til 45 børnehavebørn.[4]

Bullerup Svømmebad og Sundhedshus har et bassin på 5 x 8 x 1,3 meter og tilbyder foruden svømning for babyer og voksne en række aktiviteter og terapier i vand: vandaerobic, vandgymnastik, hydroterapi (fysioterapi i vand) og fødselsforberedelse.[5]

Møllekroen har 3 selskabslokaler til 15-200 personer.[6] Bullerup har SuperBrugs og pizzaria.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Bullerup Hovedgård[redigér | rediger kildetekst]

Bullerup nævnes første gang i 1383 i formen Boldorp, hvor første led er mandsnavnet Bolli og anden del er "torp" (bebyggelse). Bullerup bestod dengang af 9 gårde og Bullerup Hovedgård (Bullerupgård, senere Bullerup Skovgård). Hovedgården har været ejet af medlemmer af kendte adelsslægter som Ulfeldt, Mule, Basse og Gøje. I 1441 kom godset ind under Antvorskov Kloster. Senere kom gårdene under Østergård indtil midten af 1800-tallet. Hovedgården skal være ødelagt under svenskekrigene.[7]

Bullerup Vandmølle[redigér | rediger kildetekst]

Bullerup Vandmølle ved Vejrup Å nævnes første gang i 1400-tallet. Møllen bestod af en møllebygning og avlsbygninger på begge sider af åën. Det hele brændte ned 16. juni 1924, men blev genopført hvor Møllekroen nu ligger.

Stationsbyen[redigér | rediger kildetekst]

I 1899 beskrives Bullerup ganske kort: "Bullerup, ved Landevejen, med Mølle og Jærnbaneholdepl.;"[8] Målebordsbladet fra 1900-tallet viser desuden et jordemoderhus.

Bullerup fik fra starten trinbrætOdense-Kerteminde-Dalby Jernbane, der blev åbnet i 1900, men i 1907 blev Bullerup oprykket til billetsalgssted. Der blev opført en ekspeditionsbygning og anlagt et kombineret krydsnings- og læssespor med siderampe og stikspor til enderampe. Desuden var der sidespor til banens egen grusgrav. I 1914 blev banen forlænget til Martofte og kom til at hedde Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane.[9]

Banen blev nedlagt i 1966. Stationsbygningen er bevaret i ombygget skikkelse på Kærhaven 2. Herfra går der stier, der følger banens tracé mod vest til Helsted i Seden (½ km) og mod øst til Agedrupvej i Agedrup (1 km).

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Nyt fra Danmarks Statistik nr. 415
  3. ^ Bullerup private Børnehave
  4. ^ "Odense Kommune: Børneinstitution Seden-Agedrup: Børnehuset Pilebækken". Arkiveret fra originalen 10. maj 2018. Hentet 23. oktober 2017.
  5. ^ Bullerup Svømmebad
  6. ^ Møllekroen
  7. ^ Trap, s. 447
  8. ^ Trap, s. 446
  9. ^ Signalposten 1992/4 s. 154 – sporplan

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]