Red Bull Racing

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Østrig Red Bull Racing Honda
Fulde navn Oracle Red Bull Racing
Hovedkvarter Milton Keynes, Buckinghamshire
Team chef(er) Christian Horner
Chefingeniør Adrian Newey
Grundlægger Dietrich Mateschitz
Hjemmeside www.redbullracing.com
Tidligere navn Jaguar Racing F1 Team
Formel 1 2020
Grand Prix-kørere 23. MexicoSergio Pérez[1]
33. Holland Max Verstappen
Testkørere Frankrig Sebastian Buemi[2]
Motor Hondaweb
Formel 1 VM-statistik
Første løb Australiens Grand Prix 2005
Antal løb 207
Mesterskaber
Konstruktør		 4 (2010, 2011, 2012, 2013, 2022)
Mesterskaber
Kører		 6 ((2010, 2011, 2012, 2013,2021,2022)
Antal sejre 93
Pole position 82
Hurtigste omgang 84
2022 placering 1. (759 point)

Red Bull Racing er et østrigsk Formel 1-team, som har deres fabrik liggende i Milton Keynes, England. Holdet er det eneste østrigske hold der har vundet et verdensmesterskab i Formel 1. Holdet blev stiftet i 2004, da det tidligere Formel 1-hold Jaguar solgte deres hold til Red Bull GmbH. Teamet er et af to teams som det østrigske energidrikbryggeri Red Bull ejer – det andet er Scuderia Toro Rosso. Teamet havde i årene 2013 til 2015 navnet Infiniti Red Bull Racing.

Holdet har vundet konstruktørernes mesterskabstitel fire gange, henholdsvis i 2010, 2011, 2012 og 2013, og det er første autoriserede østrigske hold til at vinde titlen.[3] Holdet har dog også skabt den firedobbelte verdensmester Sebastian Vettel, som har vundet sine fire verdensmesterskaber i årene 2010, 2011, 2012 og 2013. Holdet er ledet af Christian Hornor, som er chef for Arden International GP2 series hold. Holdet har brugt Renault motorer siden 2007, og de har kontrakt frem til år 2016.[4] I november 2012, blev det meddelt at Infiniti ville blive holdets titelsponsor fra 2013 og frem, holdet ville så komme til at hedde Infiniti Red Bull Racing.[5][6]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Teamets historie begynder med stiftelse af Stewart Grand Prix i 1997. Jackie Stewart solgte dette hold hold til Ford Motor Company i slutningen af 1999, og Ford valgte at man i stedet ville kalde holdet for Jaguar Racing, der kun havde lidt succes over de følgende 5 år. I 2004 blev Jaguar Racing sat til salg og det østrigske bryggeri Red Bull overtog teamet inden 2005-sæsonen.

Red Bulls involvering i Formel 1-regi daterer sig dog helt tilbage til 1980'erne, hvor de var personlig sponsor for de to østrigske kørere Gerhard Berger og Karl Wendlinger. I 1995 øgede Red Bull deres involvering i sporten, da de blev sponsor og andelshavende i Sauber-teamet. De solgte dog deres anpart i teamet i 2004 og forlod Sauber som sponsor efter de etablerede deres eget team.[7] Jaguar Racing formel 1 konstruktør og racer hold blev sat til salg i september 2004 da dets ejer, the Ford Motor Company, besluttede at det ikke længere kunne "make a compelling business case for any of its brands to compete in F1."[8] Energiselskabet Red Bull accepterede at købe Jaguar Racing på den sidste dag det var til salg, den 15. november 2004.[9] BBC Sport rapporterede at Ford havde spurgt byderne om en symbolsk sum på US$1 til gengæld for at investere US$400 millioner i holdet over de tre næste grand prix sæsoner.[9] Holdet forsatte med at have adgang til Cosworth-motoren, der var blevet udviklet til deres understel i 2005. Christian Horner blev ansat som den nye teamboss og fik de to kørere David Coulthard og Christian Klien til at køre for holdet.

Red Bull Racing var ikke starten af Red Bulls indblanding i "open-wheel racing". Det at Red Bull valgte at oprette deres eget formel 1 hold betød, at de var nødt til at stoppe deres partnerskab med det formel 1 hold som de havde sponsoreret tidligere, Sauber. Red Bull har også et "young drivers programme", Red Bull Jonior Team, hvor Red Bull sponserer lovende unge talenter inden for motorsporten. Nogle af de kørere der har modtaget denne hjælp fra Red Bull er Enrigue Bernoldi, Christian Klien, Patrick Friesacher, Vitantonio Liuzzi og Scott Speed. Red Bull sponsorerer også mange hold i GP2 serien, som er en formel 1 "feeder" serie.

2005: Første sæson[redigér | rediger kildetekst]

Til 2005-sæsonen fortsatte Red Bull-bilerne med at køre med Cosworth motorer, som deres forgænge Jaguar havde gjort. De havde hyret den erfarne kører David Coulthard og beholdte Christian Klien, som kørte for Jaguar året før, samt den regerende Formel 3000 mester Vitantonio Liuzzi skulle dele det sidste sæde. Klien kom dog til at køre hovedparten af løbene og da sæsonen var over, havde Liuzzi kun optrådt i fire grand prix.

Relativ til dens forgænger klarede Red Bull sig markant bedre. De formåede at score flere point end Jaguar teamet gjorde i de to forgående sæsoner tilsammen. Teamet sluttede på en 7. plads i konstruktørenes mesterskab med en samlet pointscore på 34 point med Coulthard på 24 point, Klien med 9 point og Liuzzi med 1 point.

Den 6. november skiftede Adrian Newey til holdet.[10] Han betragtes af mange som en af de bedste designere i Formel 1. [11]

2006: Starten på Newey-æraen[redigér | rediger kildetekst]

Til 2006 sæsonen skiftede teamet Cosworth motorerne ud med Ferrari 056-motorer. Adrian Neweys ankomst til teamet sent i 2005 betød, at hans indflydelse på bilens design til 2006 sæsonen var begrænset, eftersom bilerne til den efterfølgende sæson oftest påbegyndes midt i året.

Til at føre bilerne valgte teamet at beholde de to kørere David Coulthard og Christian Klien. Dog kom Robert Doornbos til at køre de tre sidste løb i stedet for Klien, da han blev droppet fra holdet. Pointmæssigt skulle 2006-sæsonen dog vise sig at være dårligere end 2005 sæsonen, da de kun scorede 16 point mod de 34 point i 2005 sæsonen, men teamet formåede dog at fastholde 7. pladsen i konstruktørenes mesterskab. Coulthard scorede 14 point, Klien 2 point mens Doornbos ikke scorede nogle point.

Et højdepunkt i sæsonen kom dog i Monacos Grand Prix, da Coulthard opnåede en 3. plads i løbet, hvilket var teamets første podieplacering.

2007[redigér | rediger kildetekst]

2007-sæsonen blev den første sæson, hvor Adrian Newey havde fuldt ansvar for bilens design og desuden skiftede teamet til Renault-motorer. Denne kombination skulle vise sig at blive succesfuld for teamet.

David Coulthard blev valgt til at køre endnu en sæson for teamet og Mark Webber blev hyret til at køre den anden bil.

Red Bulls RB3-bil var upålidelig med mekaniske problemer. Problemerne inkluderede ting som defekte bremsepedaler og fastklemte fuel-flaps, men den mest pressende upålidelighed var indførelsen af en sømløs skifte-gearkasse til bilen.

Teamet formåede at skrabe i alt 24 point sammen i løbet af sæsonen og dermed sluttede de på en 5. plads i konstruktørmesterskabet, hvilket var det bedste resultat hidtil. Coulthard scorede 14 point mens Webber måtte nøjes med 10 point.

2008[redigér | rediger kildetekst]

Til 2008-sæsonen valgte teamet at fastholde de to kørere Coulthard og Webber. Resultatmæssigt skulle 2008 sæsonen vise sig at være mere succesfuld pointmæssigt, men ifh. til stillingen i konstruktørenes mesterskab faldt de to pladser ned til en 7. plads. Den totale pointhøst blev på 29 point, hvor Coulthard scorede 8 point, mens Webber scorede 21 point. Webber scorede 9 gange på en Top 8-plads mens Coulthard scorede kun 2 gange.

2009: Vettel kommer til teamet[redigér | rediger kildetekst]

2009-sæsonen viste sig at blive den mest succesfulde sæsonen hidtil. David Coulthard blev udskiftet med tyskeren Sebastian Vettel, mens Mark Webber beholdte sit sæde. I sæsonens tredje løb opnåede teamet sin allerførste sejr, da Vettel tog sejren i Kinas Grand Prix. Samtidigt opnåede Webber anden pladsen i løbet og det betød, at det blev teamets første 1-2 sejr. Dagen før havde Vettel samtidigt opnået den første pole position for teamet.

Mark Webber tog sit første Formel 1-sejr i Nürburgring i Tyskland, hvor det tog ham 130 Formel 1-Grand Prix'er indtil han vandt et Grand Prix.

Det blev dog ikke den eneste sejr denne sæson, for da året var omme, stod teamet med 6 sejr i alt. Det betød at teamet strøg tilvejrs i konstruktørenes mesterskab og sluttede på en andenplads med 153,5 point, kun overhalet af Brawn GP. Vettel formåede at score 84 point, mens Webber scorede 69,5 point i løbet af sæsonen.

2010: Første mesterskab[redigér | rediger kildetekst]

Teamet fastholdte de to kørere Webber og Vettel til 2010 sæsonen. Sæsonen startede med moderat succes, da teamet opnåede at score point i de to første løb, men ingen af kørerne formåede at komme på podiet og Vettel udgik endda fra det andet løb. I det tredje Grand prix formåede teamet at opnå sin første sejr i sæsonen, da Vettel krydsede strengen først i Malaysias Grand prix. Det var dog Webber som havde mest succes i første del af sæsonen og med 2 sejr i Spaniens og Monacos Grand prix tog han føringen i mesterskabet.

I Tyrkiets Grand prix lå de to Red Bull biler længe til at tage en 1–2 sejr, men på 40. omgang kolliderede de to biler da Vettel forsøgte at gå forbi Webber.

Resten af sæsonen blev en kamp mellem fire kører nemlig Webber, Alonso, Hamilton og Vettel. Op til det sidste Grand prix i Abu Dhabi kunne de alle opnå at vinde mesterskabet. Vettel tog sejren i Grand prix'et og dermed også sejren i mesterskabet for kører. Red Bull blev desuden mester i konstruktørenes mesterskab med 498 point.

2011: Andet mesterskab[redigér | rediger kildetekst]

Teamet fastholdt de to kørere Vettel og Webber for 2011-sæsonen. Deres bil, Red Bull RB7, var den mest dominante bil i sæsonen. Red Bull har taget 12 sejre, 27 podieplaceringer, 18 pole positions og 10 hurtigste omgange. Holdet har aldrig været lavere end en 5. plads, og holdet har samlet et total point af 650.

2012: Tredje mesterskab[redigér | rediger kildetekst]

2013: Fjerde mesterskab[redigér | rediger kildetekst]

Red Bull var ikke så dominerende i det første halvdel af sæsonen, hvor de havde kun vundet 4 ud af 10 løb. Men i den anden halvdel havde Sebastian Vettel vundet alle løb, og han slog rekorden for meste vindestræk.

Mark Webber havde ikke vundet noget løb i sæsonen, og han valgte at stoppe sin Formel 1-karriere.

Red Bull tog i alt 596 point, 13 sejre, 24 podieplaceriner, 11 pole positions og 12 hurtigste omgange i konstruktørmesterskabet denne sæson.

2014[redigér | rediger kildetekst]

Australieren Daniel Ricciardo kom til holdet efter at Mark Webber stoppede sin Formel 1-karriere. 2014-sæsonen var en dårlig start for holdet. I sæsonens første runde i Australien udgik Sebastian Vettel fra løbet og Daniel Ricciardo blev diskvalificeret. Ricciardo var på andenpladsen før han blev diskvalificeret.

Ricciardo havde eventuelt fået sin første podieplacering 4 løb senere i Spaniens Grand Prix 2014, hvor han kom på en 3. plads foran sin holdkammerat. Han fik endnu en podieplacering i Monaco og havde vundet 3 Grand Prix'er i Canada, Ungarn og Belgien.

Red Bulls dominance havde sluttet efter 4 sæsoner som et dominant konstruktør. De havde fået 405 point i sæsonen, uden en enkelt pole position, men med 3 sejre og 3 hurtigste omgange.

2015[redigér | rediger kildetekst]

Efter 2014-sæsonen havde Vettel valgt at forlade holdet og kom over til Ferrari for 2015-sæsonen. Imens kom Toro Rosso-køreren Daniil Kvjat til holdet.

Efter sæsonen sluttede Red Bull på en 4. plads med 187 point, deres laveste siden 2008.

2016[redigér | rediger kildetekst]

I 2016 bruger Red Bull stadigvæk Renault-motorer, men "branded" som TAG Heuer.

Daniil Kvjat og Max Verstappen byttede sæder før Spaniens Grand Prix. Verstappen blev forfremmet til Red Bull, mens Kvjat vendte tilbage til Toro Rosso. Verstappen vandt til sidst Spaniens Grand Prix som den yngste nogensinde Grand Prix-vinder.

Kørere som er blevet verdensmester for Red Bull Racing[redigér | rediger kildetekst]

Kørere og sæsoner[redigér | rediger kildetekst]

År Navn No. Kørere Point Placering
2005 Storbritannien Red Bull Racing 14. Storbritannien Coulthard, DavidDavid Coulthard 34 7. plads
15. Østrig Klien, ChristianChristian Klien
15. Italien Liuzzi, VitantonioVitantonio Liuzzi
2006 Storbritannien Red Bull Racing 14. Storbritannien Coulthard, DavidDavid Coulthard 16 7. plads
15. Østrig Klien, ChristianChristian Klien
15. Holland Doornbos, RobertRobert Doornbos
2007 Østrig Red Bull Racing 14. Storbritannien Coulthard, DavidDavid Coulthard 24 5. plads
15. Australien Webber, MarkMark Webber
2008 Østrig Red Bull Racing 9. Storbritannien Coulthard, DavidDavid Coulthard 29 7. plads
10. Australien Webber, MarkMark Webber
2009 Østrig Red Bull Racing 14. Australien Webber, MarkMark Webber 135,5 2. plads
15. Tyskland Vettel, SebastianSebastian Vettel
2010 Østrig Red Bull Racing 5. Tyskland Vettel, SebastianSebastian Vettel 498 1. plads
6. Australien Webber, MarkMark Webber
2011 Østrig Red Bull Racing 1. Tyskland Vettel, SebastianSebastian Vettel 650 1. plads
2. Australien Webber, MarkMark Webber
2012 Østrig Red Bull Racing 1. Tyskland Vettel, SebastianSebastian Vettel 460 1. plads
2. Australien Webber, MarkMark Webber
2013 Østrig Infiniti Red Bull Racing 1. Tyskland Vettel, SebastianSebastian Vettel 596 1. plads
2. Australien Webber, MarkMark Webber
2014 Østrig Infiniti Red Bull Racing 1. Tyskland Vettel, SebastianSebastian Vettel 405 2. plads
3. Australien Ricciardo, DanielDaniel Ricciardo
2015 Østrig Infiniti Red Bull Racing 3. Australien Ricciardo, DanielDaniel Ricciardo 187 4. plads
26. Rusland Kvjat, DaniilDaniil Kvjat
2016 Østrig Red Bull Racing 3. Australien Ricciardo, DanielDaniel Ricciardo 468 2. plads
26. Rusland Kvjat, DaniilDaniil Kvjat
33. Holland Verstappen, MaxMax Verstappen
2017 Østrig Red Bull Racing 3. Australien Ricciardo, DanielDaniel Ricciardo 368 3. plads
33. Holland Verstappen, MaxMax Verstappen
2018 Østrig Aston Martin Red Bull Racing 3. Australien Ricciardo, DanielDaniel Ricciardo 419 3. plads
33. Holland Verstappen, MaxMax Verstappen
2019 Østrig Aston Martin Red Bull Racing 10. Frankrig Gasly, PierrePierre Gasly 417 3. plads
23. Thailand Albon, AlexAlex Albon
33. Holland Verstappen, MaxMax Verstappen
2020 Østrig Aston Martin Red Bull Racing 23. Thailand Albon, AlexAlex Albon 319 2. plads
33. Holland Verstappen, MaxMax Verstappen
2021 Østrig Red Bull Racing Honda 11. Mexico Pérez, SergioSergio Pérez 585,5 2. plads
33. Holland Verstappen, MaxMax Verstappen

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Daniel Ricciardo's spot at Red Bull is safe for three years, says the energy drink's motorsport chief". 5. september 2013. Hentet 18. februar 2015.
  2. ^ "Red Bull F1 protege Pierre Gasly to Prema's new GP2 team for 2016". Autosport. Haymarket Publications. 25. januar 2016. Hentet 25. januar 2016.
  3. ^ "Licence information". FIA International Court of Appeal. 19. april 2009.
  4. ^ "Red Bull extend Renault engine contract to 2016". BBC Sport (BBC). 9. september 2011.
  5. ^ "Infiniti to become Red Bull Racing title sponsor". Formula1.com (Formula One Administration). 25. november 2012
  6. ^ "Infiniti to become title partner of Red Bull Racing from 2013" Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine. Red Bull Racing (Red Bull). 25. november 2012
  7. ^ www.grandprix.com
  8. ^ "Jaguar quits Formula One". BBC Sport. 17. september 2004.
  9. ^ a b "Red Bull snaps up Jaguar F1 team". BBC Sport. 15 november 2004.
  10. ^ news.bbc.co.uk
  11. ^ www.formula1.com
  12. ^ https://www.formula1.com/en/results.html/2010/drivers.html
  13. ^ https://www.formula1.com/en/results.html/2011/drivers.html
  14. ^ https://www.formula1.com/en/results.html/2012/drivers.html
  15. ^ https://www.formula1.com/en/results.html/2013/drivers.html
  16. ^ https://www.formula1.com/en/results.html/2021/drivers.html
  17. ^ https://www.formula1.com/en/results.html/2022/drivers.html

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]


Koordinater: 52°00′29″N 0°41′33″V / 52.008055555556°N 0.6925°V / 52.008055555556; -0.6925

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Red_Bull_Racing&oldid=11526702"