Balka

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Balka
Kannikegård Station Banestien til Nexø

Kysthotel i Balka
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Hovedstaden
Kommune Bornholms Regionskommune
Sogn Bodilsker Sogn
Postnr. 3730 Nexø
Demografi
Balka by 200[1] (2022)
Kommunen 39.602[1] (2023)
 - Areal 588,534 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.brk.dk
Oversigtskort

Balka (tidligere Balke) er en kyst- og sommerhusbyBornholm med 200 indbyggere i byområdet (2022)[1], beliggende ved Østersøen 2 km nord for Snogebæk og 3 km sydvest for Nexø. Byen ligger i Bornholms Regionskommune, der hører til Region Hovedstaden.

Balka hører til Bodilsker Sogn. Sankt Bodil Kirke ligger i landsognet Bodilsker 4 km mod nordvest. Omkring Balka ligger sommerhusområdet Balka Strand.

Faciliteter[redigér | rediger kildetekst]

Balka Strand har hotel, campingplads og café.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Jernbanen[redigér | rediger kildetekst]

Balke trinbræt blev oprettet på Rønne-Nexø jernbanen (1900-68) 300 m sydvest for Balke Mølle, der var opført i 1864 og blev revet ned under 2. verdenskrig.[2]

Trinbrættet havde et læskur, tegnet af Mathias Bidstrup. I 1919 blev der opført et "formandshus", tegnet af banens driftsbestyrer Joachim Fagerlund, og navnet blev ændret til Balke Station, fra 1935 Balka Station. Den havde læssespor med sporskifte i begge ender og kreaturfold med siderampe.

Men banen havde også Hundsemyre trinbræt nærmere ved stranden, og det blev i 1935 omdøbt til Balka Strand trinbræt. Nu var det let at forveksle de to standsningssteder, så Balka Station blev i 1945 omdøbt til Kannikegård Station efter Kannikegård ½ km nord for stationen.[3]

Stationsbygningen er bevaret som bolig på Birkevej 2. Fra Boulevarden, hvor Balka Strand trinbræt lå, går en 2½ km lang asfalteret sti, der følger banens tracé ind til Søbækken i Nexø.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Bornholmernes historie: Balke Mølle
  3. ^ Ann Vibeke Knudsen: DBJ – Historien om Jernbanerne på Bornholm, Bornholms Museum 2007, s. 179

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]