Frørup (Nyborg Kommune)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Frørup
Forsamlingshuset Stationsbygningen

Stadion og sparekasse
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Syddanmark
Kommune Nyborg Kommune
Sogn Frørup Sogn
Postnr. 5871 Frørup
Demografi
Frørup by 393[1] (2023)
Kommunen 32.262[1] (2023)
 - Areal 276,24 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.nyborg.dk
Oversigtskort
For alternative betydninger, se Frørup. (Se også artikler, som begynder med Frørup)

Frørup er en byØstfyn med 393 indbyggere (2023)[1], beliggende 4 km sydøst for Ørbæk, 24 km nord for Svendborg og 13 km syd for Nyborg. Byen hører til Nyborg Kommune og ligger i Region Syddanmark. I 1970-2006 hørte byen til Ørbæk Kommune.

Frørup hører til Frørup Sogn. Frørup Kirke ligger i byen.

Faciliteter[redigér | rediger kildetekst]

  • Frørup har en afdeling af 4kløverskolen i Ørbæk. Afdelingen har 129 elever, fordelt på 0.-6. klassetrin. Derefter skal eleverne tage 7.-9. klasse i Ørbæk.[2]
  • Frørup Forsamlingshus har en stor sal til 100 mennesker og en lille til 30.[3]
  • Frørup har et landsbyråd, der arbejder med forskønnelse af byen og samarbejder med landsbyrådene i Tårup og Kogsbølle, bl.a. om hjemmeside. Frørup blev Årets Landsby i Nyborg Kommune i 2014.
  • Frørup Andelskasse er et selvstændigt pengeinstitut, der er stiftet i 1919 og har hjemsted i Frørup.[4]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Regissekilde

Frørup er nævnt i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 med navnet Frøthorp, som sættes i forbindelse med den nordiske gud Frø eller Frej.

Regissekilde[redigér | rediger kildetekst]

1 km sydvest for Frørup ligger Regissekilde, som folk valfartede til i den katolske tid. Kirken havde som valfartskirke store indtægter på salg af kildevand, og den blev udvidet til at være ret stor i forhold til landsbyens størrelse. Omkring kilden opstod der i 1500-tallet et marked, som udartede og til sidst blev forbudt. I 1903 blev kilden restaureret af lokale mænd.

Stationsbyen[redigér | rediger kildetekst]

I 1899 beskrives Frørup således: "Frørup (1231: Frøthorp) med Kirke, Præstegd., 2 Skoler, hvoraf den ene, „Frederikshøj Skole", paa Frørup Mark, Missionshus (opf. 1896), Forsamlingshus (opf. 1889), Andelsmejeri (Kildeborg), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation;"[5]

Frørup havde jernbanestationSvendborg-Nyborg Banen (1897-1964).[6] Stationen lå 1 km øst for byen. Stationsbygningen er bevaret på Kildevænget 2.

Målebordsbladet fra 1900-tallet viser desuden savværk og bageri. Mejeriet lå ½ km øst for stationen.

Genforeningssten[redigér | rediger kildetekst]

På det gamle bystævne i et anlæg, hvor Kogsbøllevej munder ud i Frørup Byvej, står en sten der blev afsløret 9. juli 1920 til minde om Genforeningen i 1920.[7]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Ifølge SkoleIntra, der i sommeren 2019 blev afløst af Aula-systemet, som ikke lægger op til at bringe disse oplysninger
  3. ^ "Frørup Forsamlingshus". Arkiveret fra originalen 8. september 2017. Hentet 8. september 2017.
  4. ^ "Frørup Andelskasse". Arkiveret fra originalen 8. september 2017. Hentet 8. september 2017.
  5. ^ Frørup Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 3. bind, 1899), s. 745
  6. ^ "EVP (Erik V. Pedersen): Svendborg - Nyborg Banen - 2". Arkiveret fra originalen 5. september 2017. Hentet 8. september 2017.
  7. ^ "Danmarks genforeningssten: Frørup (Nyborg Kommune)". Arkiveret fra originalen 27. februar 2020. Hentet 27. februar 2020.

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]