Christiansfeld Kommune

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Christiansfeld Kommune
1970-2006
Christiansfeld Rådhus 1970-83
Christiansfeld Rådhus 1970-83
Land Danmark Danmark
Amt Sønderjyllands Amt
Kommunesæde Christiansfeld
Areal 211,37 km²
Nuværende
kommune
Kolding Kommune og Haderslev Kommune
Kommunekode 509

Christiansfeld Kommune i Sønderjyllands Amt blev dannet ved kommunalreformen i 1970. Ved strukturreformen i 2007 blev det meste af den indlemmet i Kolding Kommune sammen med Lunderskov Kommune, Vamdrup Kommune og Vester Nebel Sogn i Egtved Kommune. Christiansfeld Kommunes 3 sydligste sogne – Bjerning, Fjelstrup og Hjerndrup – valgte ved en folkeafstemning at komme til Haderslev Kommune.

Tidligere kommuner[redigér | rediger kildetekst]

Christiansfeld i Tyrstrup Sogn havde efter genforeningen i 1920 beholdt den tyske betegnelse flække, men det begreb bortfaldt med kommunalreformen, hvor Tyrstrup og 9 andre sognekommuner blev lagt sammen med Christiansfeld flække til Christiansfeld Kommune:

Kommune Folketal 1. januar 1970[1] Byer
Christiansfeld 942 Christiansfeld
Aller 519 Hejlsminde
Bjerning 369
Fjelstrup 1.405 Fjelstrup
Frørup 356
Hejls 872 Hejls og Hejlsminde
Hjerndrup 353
Stepping 922 Stepping
Taps 720 Taps
Tyrstrup 1.990 Christiansfeld
Vejstrup 1.142 Sjølund
I alt 9.590

Christiansfeld Kommune afgav Ladegård ejerlav i Bjerning Sogn og Sillerup ejerlav i Fjelstrup Sogn, begge til Haderslev Kommune.[2]

Sogne[redigér | rediger kildetekst]

Christiansfeld Kommune bestod af følgende sogne:

Borgmestre[3][redigér | rediger kildetekst]

Navn Parti Periode
Niels Ebbesen Hansen Lokalliste 1970-1974
Bent Skriver Borgerlig Fællesliste 1974-1990
Holger H. Hansen Det Konservative Folkeparti 1990-1994
Jørgen F. From Venstre 1994-2006

Rådhuse[redigér | rediger kildetekst]

På Nørregade 12 lå den gamle pigeskole (1784-1891), som blev fredet i 1920 og havde været bibliotek, musikskole, turistkontor og kommunekontor.[4] Den kom også til at fungere som Christiansfeld Kommunes rådhus fra 1970 til 1983, hvor et nyt rådhus blev opført på H.C. Ørstedsvej 1.[5][6]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Hvem Hvad Hvor 1971, Politiken 1970, s. 138 og 142
  2. ^ Bekendtgørelse om landets inddeling i amtskommuner og kommuner, 1970
  3. ^ danske kommuner, Borgmesterfakta: Christiansfeld
  4. ^ Kulturministeriet: Sag: Pigeskolen (tidl.), Christiansfeld
  5. ^ Denne adresse hedder nu Lindegade 61, for vejnavne skulle være unikke i de nye kommuner og der var også en H.C. Ørstedsvej i Kolding.
  6. ^ arkiv.dk: Christiansfeld Rådhus – med billeder

Koordinater: 55°21′25″N 9°28′59″Ø / 55.357°N 9.483°Ø / 55.357; 9.483