Lolland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lolland
BlideMiddelaldercentret, som er en af Lollands store attraktioner.
Geografi
Sted Østersøen
Koordinater 54°46′10″N 11°25′28″Ø / 54.76944°N 11.42444°Ø / 54.76944; 11.42444Koordinater: 54°46′10″N 11°25′28″Ø / 54.76944°N 11.42444°Ø / 54.76944; 11.42444
Areal 1.242,86 km²
Administration
Land Danmark
Kommune Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune
Største by Nakskov (12.456[1] (2023) indb.)
Demografi
Folketal 57.467[2] (2023)
Befolknings­tæthed 48.44/km²

Lolland (latin: Lalandia) er Danmarks arealmæssigt fjerdestørste ø med et areal på 1.242,86 km² og 57.467 indbyggere (2023). Lolland er omgivet af Langelandsbælt, Femern Bælt, Østersøen, Guldborg Sund og Smålandsfarvandet. Øen er forbundet til naboøen Falster tre steder og har færgeforbindelser til Langeland og Tyskland. Lolland bliver ofte omtalt sammen med Falster under samlebetegnelsen Lolland-Falster.

Lolland er også kendt som "pandekageøen" på grund af sit flade terræn. Store dele af øen er inddæmmet land, og den sydlige del er omkranset af det sydlollandske dige. De tre største byer er Nakskov på Vestlolland, Maribo, der ligger nogenlunde på midten af øen, og Sakskøbing, der ligger i den nordøstlige del ud til Sakskøbing Fjord. Lolland er præget af god jord, og der er udstrakte landområder med dyrkning af fødevarer. Landbruget er en vigtig indtægtskilde for området, og særligt sukkerroer bliver dyrket på øen. Flere af de største byer har haft sukkerfabrikker, men i dag har kun Nakskov sukkerproduktion. Øen har flere store turistattraktioner som Middelaldercentret, Knuthenborg Safaripark og Lalandia samt det årligt tilbagevendende kræmmermarked Døllefjelde-Musse Marked. Hver sommer besøger mange tyske turister øen.

Lolland er inddelt i to kommuner: Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune, der også dækker hele Falster.

Navn[redigér | rediger kildetekst]

Oprindelsen til navnet Lolland er det olddanske , der i dag findes som i flere stednavne og også kendes i den jyske form lo fra den sønderjyske marsk, sammensat med ordet land. Ordet betegner en rende eller smal vig i kysten,[3] hvor tidevandet strømmer frem og tilbage. Lollands kyst var tidligere meget indskåret og rig på disse låer, men de fleste er nu inddæmmede og tørlagte. Den tidligere stavemåde Laaland, Låland, (udtalt med samme forkortelse af å-vokalen som "stråmand", "påstand" osv.) var således tættere på etymologien.

Geografi og geologi[redigér | rediger kildetekst]

Lolland er en af Danmarks laveste øer, idet terrænet næsten overalt er fladt og af ringe højde. Som højeste punkt regnes sædvanligvis den vestlollandske Birket Bavnehøj på 30 meter over havet i Ravnsby Bakker, hvilket dog inkluderer en gravhøj på cirka 7 meter.[4] Det næsthøjeste punkt ligger 27 meter over havet ved Bregninge Kirke på Østlolland - også dette punkt befinder sig oven på en gravhøj.[5]

Lolland afgrænses i vest af Langelandsbælt, der kan krydses med færgen fra Tårs til SpodsbjergLangeland, i nord af Smålandsfarvandet, i øst af Guldborg Sund, der krydses af to broer og en tunnel til Falster, mens en tunnel er under anlæg under Femern Bælt mod syd til erstatning for færgen fra Rødbyhavn til Puttgarden på Femern (Fugleflugtslinjen).

Lolland-Falster hører til den del af landet, hvor den nordiske landhævning efter sidste istid er negativ, således at området gennem årtusinderne er sunket svagt og undertiden geologisk beskrives som en delvis oversvømmet slette. Af isskabte terrænformationer findes en tunneldal fra Sakskøbing Fjord i nord til Bredningen i Guldborg Sund, som afgrænser Guldborgland i nordøst, en anden fra Nakskov til Ravnsby Bakker samt en mindre i forlængelse af Nysted Nor. Maribosøerne er opstået i dødishuller ligesom landskabet ved Ravnsby Bakker, der på grund af den usædvanlige kuperingsgrad undertiden omtales som "De Lollandske Alper".

Jorden er gennemgående meget frugtbar lerjord, og en del af landet, særligt inden for sydkysten fra Nakskov Fjord i vest over den tidligere Rødby Fjord til Errindlev, er inddæmmede og tørlagte havområder. Sydkysten, der er beskyttet af diger, er i modsætning til de øvrige en udligningskyst, der afsluttes af sandodderne Albuen i vest og Hyllekrog i syd.

Nord for Nysted ligger kalklaget højt, og kalken kan brydes. Store dele af øen bruges til landbrug, og i en rapport fra Aarhus Universitet fra starten af 2015 blev Lolland-Falster nævnt som det sted i Danmark, hvor der blev brugt flest sprøjtemidler.[6]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Kort over Lolland.

Lolland fik i 1100-tallet en vis vendisk bosættelse, hvilket ses i flere stednavne på -itse; Øen var i 1200-tallet et eget hertugdømme og førte tilsyneladende et våbenskjold med en lindorm omgivet af hjerter. Kirkearkitekturen viser ligesom i Sønderjylland en påvirkning fra det nordtyske område; typiske danske kirker med fx trappegavle er noget sjældnere end i resten af landet.

I midten af 1300-tallet, hvor Danmark på grund af gæld var pantsat, hørte Lolland under den holstenske grev Johan den Milde, mens den afsatte konge, Christoffer 2., boede i et hus i Sakskøbing.

Lolland har på grund af sin frugtbarhed mange store herregårde. Adelsslægten Reventlow var her blandt pionererne inden for landboreformerne og bondefrigørelsen i slutningen af 1700-tallet. I midten af 1800-tallet var flere af øens præster politisk aktive, bl.a. D.G. Monrad, der havde stor indflydelse på udformningen af Grundloven.

Lolland og Falster var indtil 1806 en del af Odense Stift og blev først i forbindelse med kommunalreformen i 1971 sat i forbindelse med Sjælland. Det gamle tilhørsforhold til Fyn viser sig endnu i områdets dialekt.

På grund af øens flade og tidligere sumpede terræn var malaria, "lollandsk feber", en udbredt sygdom indtil slutningen af 1800-tallet.[7] Sygdommen var dog en betydeligt mildere form end den, der i dag kendes fra troperne.

I efteråret 1872 ramtes Lolland og Falster af en for disse egne usædvanlig stormflod, idet en flere dage lang vestenstorm, der havde presset vandet sammen i Østersøen, pludselig slog over i en østlig orkan, hvorved en tredjedel af øen kortvarigt oversvømmedes, og 80 mennesker omkom. I de følgende år iværksattes bygning af diger langs sydkysten og tørlægningen af Rødby Fjord og halvdelen af Nakskov Fjord.

Lolland oplevede omkring år 1900 et stort økonomisk opsving i forbindelse med dyrkning af sukkerroer, endnu en af områdets vigtigste afgrøder. Dette har sat sit præg på øen, både i bygningskulturen, hvor det ældre bindingsværk i højere grad er erstattet af grundmurede huse end i andre landsdele, og i form af en indvandring af polsk arbejdskraft, der har givet øen flere katolske menigheder.

Det meste af øen var fra midten af 1870'erne til slutningen af 1960'erne gennemkrydset af et tæt net af ca. 500 km smalsporede roebaner, der transporterede sukkerroerne til sukkerfabrikkerne og udgjorde landets største industribanesystem. Der har tidligere ligget sukkerfabrikker i flere af de større byer på øen, men i dag er det kun Nakskov Sukkerfabrik, der er aktiv.

Demografi[redigér | rediger kildetekst]

Lolland har oplevet et stort fald i befolkningstallet de seneste år og i 2012 blev det rapporteret, at der i løbet af året var blevet 855 personer færre i Lolland Kommune, som dækker lidt over halvdelen af øens areal.[9] I takt med affolkningen er antallet af tomme huse og spøgelsesbyer også steget markant. I Lolland Kommune stod 14,6 % af boligerne tomme i 2014, hvilket er blandt de højeste tal i landet, men Guldborgsund Kommune ligger også i den høje ende med 9,4 % tomme boliger. De var ligeledes blandt dem med den største stigning siden 2010, på trods af at et stort antal faldefærdige huse er blevet revet ned.[10][11] I alt var 100 huse blevet nedrevet i 2014.[12]

Byer[redigér | rediger kildetekst]

De største byer på Lolland er 2018:

Infrastruktur og transport[redigér | rediger kildetekst]

Guldborgsundbroen, der forbinder Lolland med naboøen Falster.

Øen er forbundet med naboøen Falster tre steder: Guldborgsundbroen ved Guldborg, Guldborgsundtunnelen og Frederik d. 9's Bro ved Nykøbing Falster. Sydmotorvejen, der går gennem Guldborgsundtunnelen, går hele vejen til Rødbyhavn via Sakskøbing og Maribo. Primærrute 9 forbinder øen fra Tårs i vest forbi Nakskov og helt til Sundby og videre til Nykøbing Falster i øst.

Tidligst i 2026 vil en ny tunnel, kaldet Femern Bælt-forbindelsen, give adgang fra Rødbyhavn til Puttgarden som en fortsættelse af Sydmotorvejen. I øjeblikket driver Scandlines færgeruten Rødby-Puttgarden. Desuden findes Spodsbjerg-Tårs, der afgår fra Tårs på det vestligste Lolland til SpodsbjergLangeland. Fra den lille havneby Kragenæs afgår færger til Fejø og Femø, og fra Bandholm kan der sejles til Askø med selskabet Lolland Færgefart, der drives af Lolland Kommune.[13]

Lollandsbanen går fra Nakskov til Nykøbing Falster med stop i Maribo, Sakskøbing og fem andre byer.[14] Tidligere fandtes flere jernbaner på øen bl.a. Maribo-Bandholm Jernbane, der i dag er museumsbane og Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen, der blev nedlagt ad flere omgange.

Administration[redigér | rediger kildetekst]

Efter kommunalreformen i 2007 indgår den vestlige og centrale del af øen i Lolland Kommune, mens den østlige del sammen med Falster udgør Guldborgsund Kommune.

Kultur[redigér | rediger kildetekst]

Indgangen til Kong Svends Høj ved herregården Pederstrup.

Øen besøges hvert år af mange turister fra både ind- og udland. Særligt tyske gæster frekventerer Lolland som følge af den tætte placering. Lolland har mange lystbådehavne, sandstrande og cykelruter, heriblandt paradisruten, der går fra Nakskov langs sydkysten til Nysted og nordpå til Nykøbing Falster.

Blandt de største turistattraktioner på øen er Middelaldercentret i Sundby tæt ved Nykøbing Falster. Museet skildrer dansk middelalderkultur omkring år 1400 og er opbygget som en del af en typisk dansk købstad med håndværk, ridderturneringer og krigsvåben.[15][16] Feriecenteret Lalandia ligger i Rødby og er det oprindelige af de nu to feriecentre med bl.a. vandland og minigolf. Knuthenborg Safaripark nord for Maribo er Nordeuropas største safaripark med en stor mængde dyr fra hele verden. Fuglsang Kunstmuseum rummer dansk kunst fra 1700-tallet frem til i dag, med hovedvægt på 1900-1950.

Spredt ud over øen ligger flere mindre museer som bl.a. Stiftsmuseet Maribo, Frilandsmuseet i Maribo, Reventlow-Museet på herregården Pederstrup samt Nakskov Skibs- og Søfartsmuseum og Danmarks Sukkermuseum, der begge ligger i Nakskov.

Danmarks næststørste jættestue, Kong Svends Høj, ligger umiddelbart nord for Pederstrup[17][18], og er en af de mest kendte jættestuer i Danmark.[19]

Hvert år i Store bededagsferien afholdes kræmmermarkedet Døllefjelde-Musse Marked ved Døllefjelde på Østlolland. Markedet besøges af over 100.000 gæster.[20]

Fra 2009-2018 blev der afholdt middelaldermarked i Nysted.[21]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BEF4 Folketal pr. 1. januar fordelt på øer
  3. ^ Den Store Danske
  4. ^ Fund og Fortidsminder
  5. ^ Fund og Fortidsminder
  6. ^ KORT: Her er jorden mest belastet med sprøjtegifte. Ingeniøren. Hentet 26/1-2015
  7. ^ Den "lollandske Feber"
  8. ^ Hvilke øer er de 10 største i Danmark efter areal og befolkning?. Politiken. Hentet 2/12-2014
  9. ^ LF mister indbyggere. Lolland-Falsters Folketidende. Hentet 2/12-2014
  10. ^ GRAFIK Se hvor der er kommet flest spøgelseshuse. DR. Hentet 2/12-2014
  11. ^ Få overblikket: Her ligger de tomme boliger. Politiken. Hentet 31/10-2015
  12. ^ Nu er der 86.802 spøgelsesboliger på landet. Hentet 2/12-2014
  13. ^ Sejlplan Arkiveret 12. marts 2013 hos Wayback Machine. Lolland Færgefart. Hentet 6/12-2014
  14. ^ 710R Lollandsbanen - Køreplaner Arkiveret 4. juli 2015 hos Wayback Machine. Lokaltog. Hentet 3. juli 2015.
  15. ^ "Købstaden Sundkøbing". Middelaldercentret. Arkiveret fra originalen 10. december 2014. Hentet 2013-08-05.
  16. ^ Bain, Carolyn; Bonetto, Christian; Stone, Andrew (2001-06-01). Lonely Planet Denmark (6 udgave). Lonely Planet. s. 239-240. ISBN 978-1741792812. Hentet 2014-05-04.
  17. ^ Kongs Svends Høj Arkiveret 4. november 2014 hos Wayback Machine. Nakskovfjord.dk. Hentet 30/12-2013
  18. ^ Kong Svends Høj. Historisk Atlas. Hentet 30/12-2013
  19. ^ Kong Svends Høj Arkiveret 4. november 2014 hos Wayback Machine. Kulturstyrelsen. Hentet 30/12-2013
  20. ^ Vores Historie Arkiveret 29. november 2014 hos Wayback Machine. Døllefjelde-Musse Marked. Hentet 17/11-2014
  21. ^ Nysted Middelalderfestival er nedlagt efter indstilling fra bestyrelsen. Nysted Avis. Hentet 8/4-2020

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]