Seden Skole

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Seden Skole ligger i Seden, en tidligere landsby, som i dag er en bydel i Odense. Skolen blev flyttet til sin nuværende placering på Bullerupvej 30 i 1956. I dag går der ca. 600 elever, fordelt på 10 årgange i 27 klasser.[1]30 % af eleverne er tosprogede.

Sprogpolitik[redigér | rediger kildetekst]

Skolen har fået landsdækkende medieopmærksomhed for sin sprogpolitik, efter at den i 2009 indførte en regel om, at det var forbudt for eleverne at tale andre sprog end dansk indbyrdes i frikvartererne, hvis der var nogen tilstede, som ikke forstod det pågældende sprog.[2][3][4] Skolelederen Carsten Høyer forklarede i 2016 til Berlingske, at "Dansk er skolens fællessprog, men hvis der sidder nogle tosprogede elever og taler indbyrdes på deres modersmål i et frikvarter, så er der ingen, som har ondt af det. Der må gerne tales andet end dansk, men ikke hvis der er nogen tilstede, som ikke forstår det talte sprog". Reglen blev indført på baggrund af tidligere episoder, hvor det havde skabt utryghed, at nogle elever i konfliktsituationer havde slået over i arabisk.[5]

Andet[redigér | rediger kildetekst]

I 2017 blev skolen udnævnt til "Årets bedste MOT-skole" blandt de danske skoler, der deltager i det norsk-inspirerede arbejde MOT for trygge ungdomsmiljøer.[6][7]

I 2016 havde en grupper personer planer om at oprette en friskole i Seden, men planerne er foreløbig ikke blevet realiseret.[8]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Skoleporten Seden Skole. Besøgt 26. oktober 2017.
  2. ^ Elever skal tale dansk i frikvartererne. dr.dk 28. november 2009.
  3. ^ Skole forbyder fremmedsprog i frikvartererne. avisen.dk 28. november 2009.
  4. ^ Minister: Ballade på arabisk skal stoppes. kristeligt-dagblad.dk 28. november 2009.
  5. ^ På denne skole er det et krav at tale dansk: Arabisk skal ikke udelukke andre. B.dk 23/6 2016.
  6. ^ "ÅRETS MOTSKOLE 2017 - Seden Skole. Fra Seden Skoles hjemmeside. Besøgt 26. oktober 2017". Arkiveret fra originalen 22. oktober 2017. Hentet 26. oktober 2017.
  7. ^ MOT Danmarks hjemmeside.
  8. ^ "Ny friskole på vej i Fjordager. Artikel i Agedrup Rundt, juni 2016" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 3. marts 2021. Hentet 26. oktober 2017.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.
SkoleSpire
Denne artikel om en skole, en uddannelsesinstitution eller uddannelse er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Koordinater: 55°25′35.2″N 10°26′44″Ø / 55.426444°N 10.44556°Ø / 55.426444; 10.44556