Nørrejyllands Tøjhus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Nørrejyllands Tøjhus
Nørrejyllands Tøjhus på Udbyhøjvej, Randers.
Foto ca. 1910
Type Magasin
Arkitektonisk stil Klassicisme
Adresse: Udbyhøjvej 32-40[1]
By: Randers
Land: Danmark
Konstruktion startet 1801
Renoveret 2005 ff. [2]
Lukket 1995 (oprindelig funktion ophører)
Anlægssum: ca. 34.000 rigsdaler
Design og konstruktion
Arkitekt Anders Kruuse
Bygherre Staten
Referencer
Kulturarv.dk

Nørrejyllands Tøjhus er en fredet bygning på Udbyhøjvej[1] i Randers opført i begyndelsen af 1800-tallet umiddelbart efter krigen med England (Slaget på Reden). General Adam Ludvig Moltke tog initiativet[3], og arkitekt var Anders Kruuse

Tøjhuset ligger lige over for Østre Kirkegård og består af en bygning i to stokværk med en hovedfløj og to sidefløje, desuden en kasernebygning, flere mindre bygninger, et vagthus og i nogen afstand et krudttårn.

Hovedbygningen blev opført 1801-1802, enkelte af de mindre bygninger 1805. Opførelsen kostede i datidens mønt ca. 34.000 rigsdaler, hvoraf de 20.000 var indsamlet af befokningen. Over indgangen under frontonen[4] står blandt andet en medaljon af kronprins Frederik og: "Den bedste Regering helliget af den reneste Patriotisme“.[5],[6]

Fra bygningen blev der 1802 anlagt en vej gennem Dronningens Have, og fra enden af den gravet en kanal ud til Randers Fjord, for at kanoner og ammunition kunne fragtes op til Tøjhuset. Kanalen blev endnu benyttet i 1851, men er senere tilgroet og opfyldt.

Tøjhuset, der var ejet af staten, blev senere i nogle år benyttet som lejrlasaret.[7] Fra 1995 var Tøjhuset ikke længere i brug som depot, i år 2000 blev det solgt til en privat ejer, og dele af Tøjhusets bygninger er efterfølgende indrettet som lejligheder.[8]

Tøjhushaven[redigér | redigér wikikode]

I tilknytning til Tøjhuset blev der anlagt et anlæg i romantisk stil, "Tøjhushaven" – oprindelig Dronningens Have eller Marielund – på omtrent seks tønder land som angives at være landets første offentlige lysthave.[9]

Den blev for det mestes vedkommende anlagt 1802-1805 ved medvirken af general Moltke, amtmanden for Randers Amt Peter Severin Fønss til Løvenholm[10] og justitsråd L. Holberg, senere fortsat af plantør V.F. Schaldemose.

I haven står to fredlyste granitsøjler, der siges at stamme fra Essenbæk Kloster, hvorfra de efter klosterets nedlæggelse blev ført til Stenalt af Anne Krabbe (på søjlerne står der AFK og årstallet 1589), samt en mindestøtte for Jyllands forsvar i krigen med England, med en portrætmedaljon af general Moltke, oprindlig rejst på en høj ved krudttårnet, senere flyttet og fornyet i 1852.[11]

Nr 26 er Tøjhusen på kort fra o. 1900. Der har været en kanal op til Tøjhushaven fra Randers Fjord
Foto fra slutningen af 1800-tallet fra området ved kanalen fra fjorden op til Tøjhuset. Den blev brugt til at fragte tungt materiel ind på området.


Galleri[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b "Sag: Nørrejyllands Tøjhus Udbyhøjvej 030-032, Randers", fredningssagen hos Kulturarv.dk og Fredede bygninger i Randers Kommune
  2. ^ "Unikke boliger i unikke rammer". Amtsavisen.dk, 17. august 2015 af Karin Hede Pedersen
  3. ^ Om general Adam Ludvig Moltke i Dansk Biografisk Leksikon (1887-1905) bind XI, side 392 af militærhistoriker J.A.L. Lesser. Der skulle ifølge Lesser være en mindestøtte for Moltke på området
  4. ^ Om frontonen: ".. en stor tavle under frontonen af Nicolai Abildgaard flankeret af drabelige fasces." I "Huse der har formet os"
  5. ^ Om Nicolai Abildgaard hos Kulturarv.dk : "... kronprins Frederik (portrætrelief, ca. 1805, Tøjhuset i Randers) ..."
  6. ^ "Gamle tøjhus-bygninger får nyt liv" med billede af indgangspartiet med den omtalte fronton og medaljon. Fra Amtsavisen.dk 17. august 2015 af Karin Hede Pedersen
  7. ^ "Randers Amt" i "Trap", Kongeriget Danmark, 3. udgave 4. bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter, side 802
  8. ^ Nørrejyllands Tøjhus hos HistoriskAtlas.dk
  9. ^ "Nørrejyllands Tøjhus" på Kulturarv.dk af cand.mag Tina Knudsen Jensen
  10. ^ "... Ved haven Marielunds (den senere tøjhushave) anlæg i Randers 1802-05 ydede Fønss værdifuld bistand. ..." i A. Falk-Jensen: "Peter Fønss" i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84.
  11. ^ Om Tøjhuset i "Trap", Kongeriget Danmark, 3. udgave 4. bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter, side 804

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 56°27′53″N 10°03′00″Ø / 56.46482°N 10.0501°Ø / 56.46482; 10.0501