Sorring

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sorring
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Midtjylland
Kommune Silkeborg Kommune
Sogn Dallerup Sogn
Postnr. 8641 Sorring
Demografi
Sorring by 1.139[1] (2023)
Kommunen 99.400[1] (2023)
 - Areal 864,89 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.sorring.dk
Oversigtskort

Sorring ligger i Midtjylland og er en by med 1.139 indbyggere (2023)[1] i Dallerup Sogn 14 kilometer øst for Silkeborg. Byen ligger i Region Midtjylland og hører til Silkeborg Kommune.

Sorring var en landsby i Skanderborg Rytterdistrikt, udskiftet 1792 eller 1793. Her var tidligere en stor produktion af blyglaseret lertøj. I 1870 var der 70 værksteder i byen og omegnen, som producerede krukker, kander, fade og barselspotter med forskellig glasur.

Landsbyskolen i Sorring regnes for at være Danmarks højst beliggende skole.

Byen har i dag en Dagli´ Brugs. Idrætsmæssigt har byen fokus på fodbold; især ungdomsholdene er sat i højsædet. Sorring havde tidligere sin egen cykelklub ved navn Sorring-Toustrup Cykelklub.

Landsbyen Sorring ligger ved den gamle gravhøj, Sorring Loddenhøj, som befinder sig 148 meter over havet. Højen har aldrig været udgravet, og ingen ved derfor, hvad den gemmer på. [2]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ "Fortidsminder – Guiden til fortidsminder: Sorring Loddenhøj". Arkiveret fra originalen 18. maj 2011. Hentet 20. december 2010.