Bruger:Ornig/Sandkasse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Denne side er en Wikipediabrugers private sandkasse til at afprøve redigeringsrelaterede ting. Rettelser fra andre er ikke nødvendigvis velsete - spørg på diskussionsiden.



1944

Helmut Roland Heinrich Pfeiffer (*2. November 1907 i Eiringhausen ved Plettenberg/Westfalen, + 17. April 1945 i København) var en tysk jurist og SS-officer. Han reddede mennesker, der blev forfølgt af NS-regimet.


Faglig udviklingsgang[redigér | rediger kildetekst]

Pfeiffer var søn af købmands værkmestern Heinrich Pfeiffer og hans hustru Selma, f. Breddermann. Efter studentereksamen på realgymnasiet i Altena studerede hanrets- og statsvidenskab i Köln. Sin referendareksamen skete 1931 og 1935 afsluttede han sin assessoreksamen. Siden 1932 var han i NSDAP (Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei) forretningsleder af „Gaurechtsamt Westfalen-Süd der NSDAP“, siden 1933 yderligere arbejdstjænstens (Arbeitsdienst Gau 20B) retsrådgiver. Siden 1934 var han retsbevarerforbundets (NS-Rechtswahrerbund) organisationsforvalter, derefter hovedstedesleder i NSDAPs rigsstyrelsen i rigsretsforvaltningen. (Hauptstellenleiter in der Reichsleitung der NSDAP im Reichsrechtsamt). Siden 1934 var han yderligere medarbejder for ærens skyld i industriel økonomi, også som voldgiftsstedes formand af økonomigrupperne metal-, jern-, stål- og blikvareindustri.

1941

Siden 1939 var han økonomi-hovedafdelningens leder hos generalguvernements befuldmægtiget, rigsforvaltningsleder Dr. Wilhelm Heuber. Efter stiftelsen af det internationalt retskammret (Internationale Rechtskammer) fungerede han som dettes første generalsekretær. Det internationalt retskammret blev stiftet af Hans Frank og var først indlogeret i NS-retsbevarerforbundets byggning (Nationalsozialistischer Rechtswahrerbund, Berlin, Tiergartenstrasse 20/21,senere Berlin, Unter den Linden 27).

Siden November 1941 var Pfeiffer SS-leder hos SS-hovedforvaltningens stab (Stab des SS-Hauptamtes) og siden November 1942 SS-leder hos rigssikkerheds-hovedforvaltningen (SS-Führer im Reichssicherheitshauptamt – RSHA). Om vinteren 1944 var han SS hovedstormleder i RSHA (Hauptsturmführer), forvaltning VI-III-Kult.[1] Foruden denne funktioner ledede han et sagførerkontor, hvilket fungerede som en umistænkelig basis til hans hjælpeaktioner.

Politisk udviklingsgang[redigér | rediger kildetekst]

Pfeiffer kom først 1927 i Köln i kontakt med nationalsocialismen. Fra 1929 indtil 1931 arbejdede han i ferie som rådgiver hos NSDAPs lokalafdelingsleder. Den 1. Februar 1932 meldte han sig ind i NSDAP (medlemsnummer 894201). Muligvis var han medlem af SA („Stormafdeling”) fra 1933-1934. Den 9.November 1938 blev han indmeldt til “SS” (medlemsnummer 310.479) på anbefaling af SS-overdelingsleder Friedrich-Wilhelm Krüger. Han var nu hovedstormleder (Hauptsturmführer)

1942

Pfeiffer var elev og senere nært medarbejder af Carl Schmitt, statsrets-og retsteori-professor, med hvem han havde også privat kontakt. Desuden var han bekendt med Hans Frank - som var senere generalguvernør i det besættede Polen - i begyndelsen på NS-retsbevarersforbund (NS-Rechtswahrerbund), derefter under sin

virksomhed i generalguvernement og endelig på det internationalt retskammret.

Om tidlig sommeren 1943 var Pfeiffer involveret i viderebefordringen af en „separat fredstilbud af Stalin“: „Af Bormann til en afsluttssamtale på grund af min senere påtænkt publikation af „Hitlers bordunderholdninger“ i sit hus på Obersalzberg kaldt, jeg tog mod til mig og informerede ham på Dr. Helmut Pfeiffers vegne, en ven fra Berlin, international retskammrets generalsekretær, fra en netop i Stockholm nærværende „Separatfredstilbud af Stalin“. [2]

Militærisk udviklingsgang[redigér | rediger kildetekst]

På grund af en hjertefejl var han fri for tjeneste, senere uundværlig. (Værnepass VIII 07/179/14/4 af den 21.4.1939 Ers.Res. bd. tgl. II b.). På grund af politisk upålidelighed hans uk-stilling med begyndelsen 1944 blev streget, han kunne dog indkaldelsen udsætte videre. Han flygtede til Danmark, for at undgå indkaldelsen til den 5.1.1945 til SS-panserjæger-uddannelse- og reserveafdeling I (Rastenburg/Ostpreussen).

Udmærkelser[redigér | rediger kildetekst]

Æresvinkel for gamle stridsmand NSDAPs tjeneste udmærkelse for gamle stridsmand Krigsfortjenestekors klasse II Ridderkors af den Kgl. Dansk Dannebrogsorden

Livsend[redigér | rediger kildetekst]

Pfeiffers grav

Til beskyttelsen af Gestapo blev han indleveret på et sygehus i København til en fingeret blindtarmsoperation. Opholdet blev forlængret ved hjælp af feber-

producerende injektioner. Om natten fra den 10. til den 11. april 1945 forsøgte han flugten med en båd til Sverige, men det var forgæves: båden blev opbragt gennem vandpoliti eller kystværn. Pfeiffer blev indleveret på Gestapo-hoved- kvarter (Dagmarhuset). Derefter kom han på Vestre Fængslet og den 17. april 1945 blev han fundet hængt i sin celle. Pfeiffer blev begraved på Kobenhavns Vestre Kirkegard (E 1 / 3071 1314). Sit grav bliver plejed af Volksbund Deutsche Kriegsgræberfuersorge. [3]


„Medens sagfører Pfeiffer, hvilken arbejdede nært tilsammen med Dräger, på grund af denne aktiviteter for jøder blev dræbt af SS, kunne entrepenøren skjule sit engagement til krigens slut.“ (4)

Reddningsaktioner[redigér | rediger kildetekst]

Om efteråret 1942 fik den jødiske Berlinske apothekeren Dr. Ernst Silten at vide,„at (Pfeiffer) kunne forhindre min bortvandring, hvis jeg er fordret til løsningen af økonomiske opgaver.“ Hans mangeårig forretningspartner fra Lübeck, industriellen Dr. Heinrich Dräger, beordrede sagføreren til denne fordring. Men det kom ikke mere dertil, fordi Dr. Ernst Silten i marts 1943 begik selvmord i anledning af en Gestapo-indsættelse.

Vestre Faengsel indkørs

Ernst Siltens søn, Dr. Fritz Silten, var allerede 1938 med sin hustru Ilse, sin datter Gabriele og sin mor emigreret og bosatte sig i Amsterdam. Den efterstræbte udvandring til Argentinien blev dem efter Hollands besættelse gennem militæret forbod. Familien blev i juni 1943 via transitlager Westerbork derefter i januar 1944 deporteret til Theresienstadt. Pfeiffer forsøgte først med hjælp af sine kontakter at forhindre eller trække ud transporten til Westerbork og derefter viderebefordringen til Theresienstadt eller at nå i det mindste en afskedigelse med tids frist. Tak sin og Dr. Drägers bestræbelser Fritz, Ilse og Gabriele Silten overlevede NS-regimet.

.

Pfeiffer indsatte sig fremdeles for juristen Dr. Philipp Kozower (1894-1944). medlem af den jødiske menigheds styrelsen i Berlin, som var bragt med hustru og fire små børn til Theresienstadt. Sine reddningsforsøge kom alligevel for sent, fordi familien blev i efteråret 1944 deporteret til Auschwitz og dræbt.

Fra vidnesbyrde er flere troværdige begivenheder kendt, men de er endnu ikke bevist: 1942 eller 1943 Pfeiffer anlagde sag mod Gestapo-embedsmand i Polen, som havde tilegnet sig formuet af en såkaldt „ikke-arier“. For denne sag Pfeiffer fra sin side blev meldt af Gestapo.

Pfeiffer engagerede sig desuden for de ca. 2000 danske politimand, som om september 1944 blev fængslet af den tyske besættelsemagten og via KZ Neuengamme blev bragt til KZ Buchenwald. Enkeltheder af Pfeiffers reddnings-forsøge er ikke kendt, men i beretningen af folketingens kommission fra den 25. oktober 1950 er sit mellemkomst dokumenteret flere gange. (5)

Desuden finns der af Dr. Mirjana Tomljenovic-Markovic en øjenvidnets beretning, som ikke kunne oplyses indtil nu: Hans sidste reddningsaktion vedkom 4 Polaker, derved tre jødiske, deres navn var ikke kendt. Pfeiffer havde indsmugglet dem tidligere til Danmark. Ved sit flugtforsøg i april 1945 til Sverige, som misslykkedes, tog han dem med sig. De også blev indleveret på Gestapo-hovedkvarter og derefter på Vestre fængslet, hvor de skulle skydes den 27. April 1945. På grund af Tredje Rigets opløsningstegne denne eksekutioner fandt ikke mere sted.

Skrifter af Helmut Pfeiffer[redigér | rediger kildetekst]

  • „Der Versicherungsmakler“. Inaugural Dissertation. Rechtswissenschaftliche Fakultät der Universität Köln, Würzburg 1932.
  • „Rechtsaufklärung“, in: Unser Wille und Weg/Heft 5, Mai 1939, Seite 113. Monatsblätter der Reichspropagandaleitung der NSDAP. Die parteiamtliche Propagandazeitschrift der NSDAP. Herausgeber: Dr. J. Goebbels.
  • „Tagungsbericht der internationalen Juristenbesprechung in Berlin vom 3. bis 5. April 1941 aus Anlass der Gründung der internationalen Rechtskammer“, Herausgeber: Helmut Pfeiffer, Deutscher Rechtsverlag, 1941.
  • „Das Generalgouvernement und seine Wirtschaft“, herausgegeben von Staatssekretär Dr. Josef Bühler, Chef des Amtes des Generalgouverneurs, Reichsamtsleiter Dr. Wilhelm Heuber, Bevollmächtigter des Generalgouverneurs in Berlin. Bearbeitet von Rechtsanwalt Dr. Helmut Pfeiffer, Leiter der Wirtschaftsabteilung des Bevollmächtigten des Generalgouverneurs in Berlin. Deutscher Verlag für Politik und Wirtschaft, Abteilung Wirtschaftsordnung, Berlin-Halensee, Loseblattsammlung: 1940, Ergänzungen 1941.
  • „Die Aufgaben der Internationalen Rechtskammer“, in : Arch. f. Urheber-, Film- und Theaterrecht 15, 1, 2-5 (1942), Archiv der Internationalen Rechtskammer 1942 / mit einem Geleitwort von Dr. Ohnesorge, bearbeitet und zusammengestellt von Helmut Pfeiffer, Berlin. Jamrowski 1943, 174.S.
  • „Organisationsbericht“, in: Protokoll der Arbeitssitzung der internationalen Rechtskammer, Hohe Tatra, Juni 1943, vervielfältigte Maschinenschrift.

Enkelte henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ “Akte aus dem Rasse- und Siedlungs-Hauptamt-SS vom November 1944/Bundesarchiv Berlin“
  2. ^ H. Picker: „Hitlers Tischgespräche im Führerhauptquartier“, Seewald Verlag, 1976, ISBN 3-442-11234-6, p. 32 f.
  3. ^ Dødsattest på Rigsarkivet, København

(4) B. Lorentz: „ Industrieelite und Wirtschaftspolitik 1928-1950. Heinrich Dräger und das Drägerwerk“. Schöningh, Paderborn 2001, ISBN 3-506-75255-3 (Zugl.:Dissertation Humboldt Universität 1998/99), s. 232 (5) „Beretning til Folketinget afgivet af den af tinget unter 25. Oktober 1950 Nedsatte Kommission i henhold til Grundlovens § 45“, Supplement XI.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  • Bernhard Lorentz: „Industrieelite und Wirtschaftspolitik 1928-1950. Heinrich Dräger und das Drägerwerk.“ Schöningh, Paderborn 2001, ISBN 3-506-75255-3 (Zugl.: Dissertation Humboldt-Universität Berlin 1998/99).
  • R. Gabriele Silten: „Between Two Worlds“, Fithian Press, 1995, ISBN 1-564-74126-5, s. 76 ff
  • Süderländer Tageblatt vom 15. Februar 2008
  • “Beretning til Folketinget afgivet af den af tinget unter 25. Oktober 1950 Nedsatte Kommission i Henhold til Grundlovens § 45, Supplement XI.
  • Aktstykke af race- og kolonihovedforvaltningen SS (Akte aus dem Rasse- und Siedlungshauptamt SS) November 1944/Forbundsarkiv Berlin

.

Fotohenvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Berlin – International Juristensamtal i Berlin på Huset af Nationalsocialistiske Retsbevarersforbund, 5. April 1941, Forbundsarkiv, Fotodatabank, Signatur: Bild 183-B02082.

Af: http://de.wikipedia.org/wiki/Helmut_Pfeiffer