Diskussion:Aksel Sandemose
1) Sandemose emigrerede i 1930, ikke i 1929, som der står i indledningen. 2) Det lyder som om, En sømand går i land allerede var udkommet på dansk, da den kom på norsk i 1931. Det var ikke tilfældet, men Sandemose havde sandsynligvis store dele af manuskriptet med sig, da han flyttede til Norge, og fik hjælp til oversættelsen. 3 Fesjå begyndte ikke at udkomme i 1935, men i 1934 - og havde en levetid på kun to år 4) Han blev norsk statsborger i 1942 - ikke efter anden verdenskrig. 5) I første omgang lyder det som om, Sandemose kun boede ti år på Kjørkelvik (1945-55), senere at han flyttede til Oslo efter Eva Sandemoses død i 1959. Han boede der imidlertid også efter 1959, og den officielle flytning til Oslo var først i 1964. 6) Hans tredje ægteskab blev ikke indgået i Oslo i 1963, men i Kgs. Lyngby i 1962. 7) Han døde på Rigshospitalet. 8) I tillæg til de fem børn, der er nævnt, havde han to yderligere med to forskellige kvinder, begge børn født i 1938. 9) En flygtning krydser sit spor udkom ikke under pseudonymet Espen Arnakke; Espen er jegfortæller i romanen. 10) Tidsskriftet Årstidene udkom i perioden 1951-1955. (Der er en blanding af norske og danske titler i artiklen. - Hvad har Finland at gøre med Sandemose...?)