Middelhavsdialogen
Middelhavsdialogen blev startet i 1994 som et forum for samarbejde mellem NATO og syv lande i Middelhavsområdet. Formålet med samarbejdet var at øge regionens sikkerhed og stabilitet ved at opnå en fælles forståelse, og at ændre landenes holdning til NATO. Dialogen reflekterer at NATO mener at sikkerhed i Europa er forbundet med sikkerhed og stabilitet i middelhavsområdet.
Medlemslande[redigér | rediger kildetekst]
Dialogen startede med fem medlemslande, og har fået to mere siden da. Der er ikke planer om at udvide med flere medlemslande.
Algeriet (marts 2000)
Egypten (februar 1995)
Israel (februar 1995)
Jordan (november 1995)
Mauretanien (februar 1995)
Marokko (februar 1995)
Tunesien (februar 1995)
Styrket samarbejde[redigér | rediger kildetekst]
I 2004 styrkedes Middelhavsdialogen på et topmøde i Istanbul, og blev hvad NATO kalder et "ægte partnerskab," med en række nye mål: Styrkelse af den politiske dialog, større interoperabilitet, en forsvarsreform og terrorbekæmpelse.[1]
16. oktober 2006 indgik Israel og NATO det første Individuelle Samarbejdsprogram (ICP)[2] i den styrkede Middelhavsdialog. Israel vil bidrage til NATO's flådeoperation Operation Active Endeavour. ICP aftalen dækker mange områder af fælles interesse, så som bekæmpelse af terrorisme, og fælles militære øvelser i Middelhavet.
NATO forventer at underskrive yderligere ICP aftaler med andre medlemmer i dialogen.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Åbning mod Middelhavsområdet og Mellemøstregionen – NATO Nyt, efterår 2004
- ^ NATO-Israel Cooperation in the framework of the Mediterranean Dialogue – NATO Review, efterår 2004