Wikipedia:Landsbybrønden/Politikker og normer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Politikker og normer[rediger kildetekst]

Har forsøgt at samle politikker og normer på den danske Wikipedia på en side der tidligere var meget mangelfuld og som indeholdt et stort antal røde links til politikker der ikke umiddelbart er relevante. Har forsøgt at formulere små introduktioner til hver politik (oversat fra engelsk), som jeg håber der er nogen der vil se igennem og godkende. Der mangler stadig nogen som jeg ikke helt er klar over hvordan skal formuleres.

Desuden har j oprettet siderne: Wikipedia:Sokkedukker (med et eksempel fra WP:UAN for nylig i tankerne), og Wikipedia:Administratorstrid, og Wikipedia:Sletningspolitik. Siderne skulle gerne udvides lidt mere, men heller ikke blive for lange. Jeg vil gerne høre om det er okay indtil nu?

Jeg har også oprettet Skabelon:Nøddeskal for at kunne opsumere artikler der ved første indtryk kan virke fuldstændig uoverskuelige.--MortenKristensen 29. apr 2008, 19:11 (CEST)

Umiddelbart ser jeg ikke behovet for at vi udpensler vores politikker i samme grad som den engelske wikipedia. Problemet - som jeg ser det - ved det, er at hver gang der kommer en ny politik til, indskrænkes muligheden for at tænke sig om og gøre det rigtige. Til gengæld vil vi risikere en opblomstring i Wikijura, hvor folk mere eller mindre bevidst vrider en løs formulering til noget der aldrig har været intentionen. Derfor mener jeg at du bør fare med lempe. Personligt vil jeg erklære mig som modstander af de tre politikker du netop har oversat, da jeg ikke kan se behovet for dem, og i øvrigt er uenige i deres beskrivelser af hidtidig praksis. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 29. apr 2008, 19:17 (CEST)
Jeg vil også erklære mig som modstander af udpenslingen af politikkerne. Jeg synes administratorstrid og sletningspolitik er unødvendige og sokkedukker bliver nævnt i Wikipedia:Politik for blokering og bandlysning, hvilket er tilstrækkeligt. Desuden kan man ikke bare oversætte de engelske politikker, da vi ikke benytter os af de samme. Hvis der bliver problemer fremover, er jeg mere tilhænger af at tage et konkret eksempel op, hvilket er en metode vi hidtil har fået til at fungere ganske udmærket. Den danske wikipedia er for mig at se stadig lille nok til at vi kan tale om tingene i stedet for at have skyklapsforanstaltninger.
Nøddeskalsskabelonen kan jeg godt lide, men ved ikke helt hvor nødvendig den er – måske hvis en sektion skal opridses. --CarinaT 29. apr 2008, 20:04 (CEST)
Jeg har læst nogen diskussioner om politikker på Wikipedia, og er blevet lidt klogere. Jeg er ikke sikker på jeg synes mine artikler er så fantastiske alligevel, måske skulle de bare slettes igen.--MortenKristensen 29. apr 2008, 23:54 (CEST)