Spring til indhold

Alexander Supan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Alexander Supan
Personlig information
Født3. marts 1847 Rediger på Wikidata
Innichen, Italien Rediger på Wikidata
Død7. juli 1920 (73 år) Rediger på Wikidata
Wrocław, Polen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedWien Universitet,
Karl-Franzens-Universität Graz Rediger på Wikidata
Medlem afDeutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, kartograf, geograf Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverUniversitetet i Tsjernivtsi, Universitetet i Wrocław Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserCothenius-medalje (1904) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Alexander Georg Supan (født 3. marts 1847 i Innichen, Tyrolen, død 7. juli 1920 i Breslau) var en østrigsk geograf.

Efter at have studeret i Graz, Halle og Leipzig blev han 1877 ansat som docent ved universitetet i Czernowitz, hvor han senere (1880) blev professor i geografi; 1909-1916 var han professor i geografi i Breslau. Han var fra 1884—1909 redaktør af Petermanns Mitteilungen i Gotha og hævede dette tidsskrift til det ypperste blandt de geografiske tidsskrifter; han har selv skrevet flere af supplementshefterne, for eksempel fortsættelsen af de af Behm og Wagner påbegyndte folketællingsoversigter Die Bevölkerung der Erde. Blandt hans øvrige skrifter kan fremhæves Grundzüge der physischen Erdkunde (1884), senere udkommen i flere omhyggelig nybearbejdede udgaver; Österreich-Ungarn i Kirchhoffs Länderkunde von Europa samt kortfattede, meget benyttede lærebøger for de tyske og østrigske mellemskoler. I sine sidste to leveår var han lammet, men fortsatte dog sin videnskabelige virksomhed til sin død.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]