Spring til indhold

Carl Mortensen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Carl Mortensen
Født23. februar 1861 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død30. januar 1945 (83 år) Rediger på Wikidata
Hellerup, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns Tekniske Skole,
Det Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, billedhugger Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserEckersberg Medaillen (1903, 1909) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Laurits Carl Nikolaj Mortensen (født 23. februar 1861 i København, død 30. januar 1945 i Hellerup) var en dansk billedhugger og maler.

Carl Mortensen var søn af arbejdsmand Jens Mortensen og Emma Larsine Christine født Knudsen. Han kom i billedskærerlære, besøgte Det tekniske Selskabs Skole og Kunstakademiet, hvorfra han fik afgangsbevis som modellerer (1886). Imidlertid lagde han sig efter maleri, særlig efter porcelænsmaleri, unika under glasuren, og hører i dette fag til den stab af dygtige kunstnere, som Den Kongelige Porcelænsfabrik benyttede. Blandt disse arbejder kan fremhæves Fad med Flagermus i disigt Maaneskin (solgt i Paris 1893). Han blev 1894 sendt til Sankt Petersborg for at sætte den kejserlige porcelænsfabrik ind i den danske fabriks teknik. En portrætbuste i porcelæn er købt til Statens Skulptursamling (udstillet 1896). Hans talrige tillidshverv afspejler et stærkt fagligt engagement, og han var medstifter af Dansk Skulpturforening.

Mortensen blev 14. oktober 1887 gift med Ida Amalie Hafvermann, datter af skomagermester Olaf Gustav Hafvermann og Caroline født Petersen.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]