Spring til indhold

Christian Ludvig 2. af Mecklenburg-Schwerin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Christian Ludvig 2.
Hertug af Mecklenburg-Schwerin
Regerede1747 – 1756
ForgængerKarl Leopold
EfterfølgerFrederik 2.
ÆgtefælleGustave Karoline af Mecklenburg-Strelitz
BørnFrederik 2., Hertug af Mecklenburg-Schwerin
Ulrike Sophie
Ludvig
Luise
Amalie
HusHuset Mecklenburg
FarFrederik af Mecklenburg-Grabow
MorChristine Vilhelmine af Hessen-Homburg
Født15. maj 1683
Grabow, Mecklenburg, Tysk-romerske rige
Død30. maj 1756 (73 år)
Schwerin, Mecklenburg, Tysk-romerske rige
HvilestedSchwerin
ReligionLutheransk
Ridder af Elefantordenen

1737

Christian Ludvig 2. (tysk: Christian Ludwig II.) (15. maj 168330. maj 1756) var regerende hertug af Mecklenburg-Schwerin fra 1747 til sin død i 1756.

Han var søn af Hertug Frederik af Mecklenburg-Grabow og blev hertug, da hans storebroder Hertug Karl Leopold døde i 1747.

Biografi[redigér | rediger kildetekst]

Hertug Christian Ludvig 2. af Mecklenburg-Schwerin

Christian Ludvig blev født den 15. maj 1683 i Grabow som tredje søn af Hertug Frederik af Mecklenburg-Grabow og Christine Vilhelmine af Hessen-Homburg, datter af Landgreve Vilhelm Christopher af Hessen-Homburg.

Han var nevø til den barnløse Hertug Christian Ludvig 1. af Mecklenburg-Schwerin. Christian Ludvigs ældre bror Frederik Vilhelm efterfulgte deres onkel som hertug i 1692. Han døde i 1713, hvorefter Christian Ludvigs anden bror Karl Leopold blev hertug. Christian Ludvig blev hertug, da Karl Leopold døde den 28. november 1747.

Den 30. april 1737 modtog Christian Ludvig på Frederiksborg Slot Elefantordenen af Kong Christian 6. af Danmark.[1]

Hertug Christian Ludvig døde den 30. maj 1756 i Schwerin. Han blev efterfulgt som hertug af sin ældste søn Frederik.

Han er begravet i Schelfkirken i Schwerin.

Ægteskab og børn[redigér | rediger kildetekst]

Hertuginde Gustave Karoline af Mecklenburg-Strelitz.

Christian Ludvig giftede sig den 13. november 1714 i Güstrow med Hertuginde Gustave Karoline af Mecklenburg-Strelitz. Hun var datter af Hertug Adolf Frederik 2. af Mecklenburg-Strelitz og Hertuginde Maria af Mecklenburg-Güstrow. De fik fem børn:

  1. Frederik (1717-1785), regerende hertug af Mecklenburg-Schwerin som Frederik 2 1756-1785
  2. Ulrike Sophie (1723-1813), abbedisse i Rühn Kloster 1728-1756
  3. Ludvig, arveprins af Mecklenburg-Schwerin
  4. Luise (1730-1730)
  5. Amalie (1732-1775), stiftsdame i Herford

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ J. H. F. Berlien: Der Elephanten-Orden und seine Ritter. København, 1846, s. 93f

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Hela Baudis: Christian Ludwig II. von Mecklenburg-Schwerin im Porträt - zu Aspekten des Herrscherbildes im 18. Jahrhundert. A: Mecklenburgische Jahrbücher 122 (2007), S. 99-120
  • Antje Koolman: Die Erziehung eines Prinzen. Die Ausbildung Herzog Christian Ludwigs II. in Grabow in Grabow, Wolfenbüttel, London und Rom. A: Mecklenburgische Jahrbücher 122 (2007), S. 81-98

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

Wikimedia Commons har medier relateret til:
KroneSpire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi