Spring til indhold

Danske Kirkedage

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Danske Kirkedage er et økumenisk (fælleskirkeligt) arrangement, der har været afholdt hvert tredje år siden 1971. Der deltager typisk omkring 50 medlemskirker og – organisationer i arrangementet, hvilket gør det til det bredeste økumeniske arbejde i Danmark. Ved siden af folkekirken medvirker en række protestantiske frikirker, den katolske kirke, den reformerte kirke, FDF, KFUM og andre grupper med tilknytning til kirkerne. I 2007 foregik de danske kirkedage i Haderslev, hvor omkring 3000 mennesker deltog [1]. Efterfølgende fandt Kirkedagene sted i Kristi Himmelfart 2010 i Viborg og i 2013 i Aalborg.

Danske Kirkedage blev holdt i København under navnet Himmelske Dage i 2016. Byens rum blev benyttet mere end nogensinde tidligere, og mange tog arrangementet til sig som noget helt nyt. Navnet Himmelske Dage er også overskrift, når Herning i 2019 lægger rum til Himmelske Dage på Heden.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Kristeligt Dagblad: Danske kirkedage 2007". Arkiveret fra originalen 21. marts 2009. Hentet 15. oktober 2009.