Félix Savart
| Félix Savart | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 30. juni 1791  Charleville-Mézières, Frankrig |
| Død | 16. marts 1841 (49 år) Paris, Frankrig |
| Gravsted | Cimetière du Père-Lachaise |
| Nationalitet |  Fransk |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Collège de France |
| Medlem af | Royal Society (fra 1839), Académie des sciences, Société philomathique de Paris |
| Beskæftigelse | Professor, fysiker, læge, ingeniør |
| Fagområde | Fysik, akustik |
| Arbejdsgiver | Collège de France (1836-1841) |
| Kendte værker | savart, Biot–Savarts lov, Savarts tandhjul |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Foreign Member of the Royal Society (1839) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Félix Savart (født 30. juni 1791, død 16. marts 1841) var en fransk fysiker.
Savart var først læge; men efter at have bosat sig i Paris slog han sig helt på studiet af fysikken. Han udførte sammen med Jean-Baptiste Biot magnetiske undersøgelser og formulerede i 1820 et udtryk for det magnetiske felt omkring en ledning. Endvidere undersøgte han membraners svingninger og konstruerede et polariskop til undersøgelse af polariseret lys. I 1827 blev han Fresnels efterfølger som medlem af Videnskabsakademiet, og 1836 Ampères som professor i fysik ved Collège de France. Hans arbejder findes især i Annales de chimie et de physique og i Akademiets Comptes rendus.
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Savart, Félix i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926)
