Turneringen blev præget af usædvanligt køligt og regnfuldtvejr, og den 30. maj2016 blev arrangørerne på grund af vejret nødt til at aflyst alle planlagte kampe. Det var første gang siden 30. maj2000 (præcis 16 år tidligere), at der ikke blev slået en eneste bold på en dag ved French Open.
Herresinglemesterskabet blev vundet af Novak Djokovic, som i finalen besejrede Andy Murray med 3−6, 6−1, 6−2, 6−4, og som dermed vandt French Open-mesterskabet i herresingle for første gang og samtidig fuldførte en "career grand slam". Han blev også den blot tredje spiller i tennishistorien, der var regerende mester i alle fire turneringer på samme tid.[2][3][4]Djokovic blev under turneringen endvidere den første tennisspiller i historien, der opnåede en samlet præmiesum på $ 100.000.000 i sin karriere.[5]
Den samlede præmiesum for French Open 2016 androg € 32.017.500 (inkl. per diem), hvilket var en stigning på 14 % i forhold til året før.[1] I mesterskabsrækkerne er pengepræmierne fordelt som vist nedenfor.
Pengepræmier i rækkerne for kørestolstennis og opvisningsturneringerne med deltagelse af tidligere stjerner samt per diem-udbetalinger androg € 1.994.500.
Resultaterne fra ottendedelsfinalerne og frem i singlerækkerne og fra kvartfinalerne og frem i doublerækkerne vises nedenfor. For komplette resultater henvises til de uddybende artikler.
Der blev spillet tre turneringer for for tidligere topspillere under betegnelsen "legender". Hver turnering havde deltagelse af seks par, der var opdelt i to indledende puljer med tre par i hver, hvorfra puljevinderne gik videre til finalen. De tre finaler fik følgende resultater.