Spring til indhold

HMS Defence (1861)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
  Defence
Tegningen af Defence viser, at panseret kun dækkede en del af skroget
Tegningen af Defence viser, at panseret kun dækkede en del af skroget
Klasse
TypePanserskib
KlasseDefence-klassen
SøsterskibeResistance
Historie
VærftPalmers, Jarrow
Påbegyndt14. december 1859
Søsat24. april 1861
Taget i brug2. december 1861
UdgåetBlev flydende værksted 1890
SkæbneOphugget august 1935
Tekniske data
Deplacement6.150 t
Længde92,0 m
Bredde16,5 m
Dybgang7,6 m
FremdriftMaskineri: 2.540 HK, fire kedler, én skrue.
Sejl: Barkrigget
Fart11,6 knob
Rækkevidde(460 t kul)
Panser114 mm (max) sidepanser af jern
Besætning460
Artilleri8 styk 17,8 cm bagladere,
10 styk 68 pund forladere
4 styk 12,7 cm bagladere
1868:
2 styk 20,3 cm forladere
14 styk 17,8 cm forladere

Panserskibet HMS Defence og søsterskibet Resistance var mindre udgaver af den foregående Warrior-klasse. De havde svagere kanonarmering og var langsommere, og deres eneste fortrin var, at de som kortere skibe var noget mere manøvredygtige. Som en nyskabelse i forhold til forgængerne var de udstyret med vædderstævn. Navnet Defence betyder forsvar, og skibet var det tredje af fire i Royal Navy med dette navn.

HMS Defence (det sorte skib i midten) besøgte København i august 1862 sammen med en eskadre fra Kanalflåden. Carl Billes maleri af begivenheden blev færdigt året efter.

Tjeneste[redigér | rediger kildetekst]

Efter færdiggørelsen i 1862 gjorde Defence tjeneste i Kanalflåden til 1866, hvor det blev sendt til Plymouth til eftersyn og omarmering. Kom retur til Kanalflåden i 1868, og blev i 1869 sendt til stationen i Nordamerika for at afløse HMS Royal Alfred. Gjorde derefter tjeneste i Middelhavet fra 1871 til 1872, fulgt af et langt eftersyn i Plymouth 1872-74. Defence blev så vagtskib ved Shannon fra 1874-76, og havde yderligere en periode i Kanalflåden fra 1876-79. Den sidste tjeneste til søs var som vagtskib på Mersey-floden frem til 1885. I 1890 blev armering og maskineri fjernet, og Defence blev et flydende værksted. Navnet blev ændret til Indus I i 1898. Blev hugget op i Plymouth i august 1935.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), ISBN 0-85177-133-5