Jan Krenz
| Jan Krenz | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 14. juli 1926  Włocławek, Polen |
| Død | 15. september 2020 (94 år) Warszawa, Polen |
| Gravsted | Kirkegården i Powązki |
| Far | Otton Krenz |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Musikhøjskolen i Łódź |
| Elev af | Zbigniew Drzewiecki, Kazimierz Wiłkomirski, Kazimierz Sikorski, Stanisława Raube[1] |
| Medlem af | Forbund for polske komponister |
| Beskæftigelse | Dirigent, komponist, musiker |
| Fagområde | Musikalsk værk/komposition, komposition, dirigenrende |
| Arbejdsgiver | Teatr Wielki i Warszawa[2], Poznań Philharmonic[3] |
| Genre | Symfoni |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Ecce Homo-ordenen (2009), Ridder af Ordenen Polonia Restituta (1954), Kommandør med stjerne at Polonia Restituta-ordenen (1996), Æresmærke "For fortjenester for Warszawa" (1972), Arbeidtsflagetsorden, 2. grad (1971, 1971) med flere |
| Fængslet i | Durchgangslager 121[4] |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Jan Krenz (født 14. juli 1926 i Włocławek - død 15. september 2020 i Warsawa, Polen) var en polsk komponist, dirigent og pianist.
Krenz studerede komposition, klaver og direktion på Musikkonservatoriet i Łódź (1947-1950) hos bl.a. Kazimierz Sikorski. Han skrev to symfonier, orkesterværker, kammermusik, koncertmusik, rekviem, overture og solostykker for mange instrumenter etc. Krenz var dirigent for Det Polske Nationale Radio Orkester (1953-1968). Han var også gæstedirigent for bl.a. Danmarks Radio Symfoniorkester, Yomiuri Nippon Symfoniorkester i Tokyo, og ledede i en periode Berliner Philharmonikerne, Detroits Symfoniorkester og Det Kongelige Concertgebouw Orkester i Holland. Krenz uropførte Musique funèbre af den polske komponist Witold Lutosławski (1958).
Udvalgte værker[redigér | rediger kildetekst]
- Symfoni nr. 1 (1947-1949) - for orkester
- Symfoni nr. 2 "Næsten en fantasi" (1989-1992) - for orkester
- Sinfonietta "For vinde" (1994-1995) - for orkester
- Klaverkoncert (1952) - for klaver og lille orkester
- Rekviem (2007)- for baryton, kor og orkester
- Epitaphion (1989-1990) - for orkester
- Rapsodi (1952) - for strygeorkester, xylofon, tam-tam, pauker og celeste
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- om Jan Krenz Arkiveret 8. februar 2022 hos Wayback Machine
 | Spire |  |
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.