Ludwig Boltzmann
| Ludwig Boltzmann | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | Ludwig Eduard Boltzmann  20. februar 1844 Wien, Østrig |
| Død | 5. september 1906 (62 år) Duino-Aurisina, Italien |
| Dødsårsag | Hængning |
| Gravsted | Wiener Zentralfriedhof |
| Nationalitet |  Østrigsk |
| Bopæl | Kejserriget Østrig |
| Ægtefælle | Henriette Boltzmann |
| Børn | Henriette Boltzmann, Ida Boltzmann |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Wien Universitet |
| Medlem af | Royal Society (fra 1899), Académie des sciences, Kungliga Vetenskapsakademien, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi (fra 1897), Ungarsk Videnskabsakademi med flere |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker, matematiker, teoretisk fysiker, filosof, kemiker |
| Fagområde | Teoretisk fysik |
| Arbejdsgiver | Leipzig Universitet, Wien Universitet, Ludwig-Maximilians-Universität München (1890-1894), Karl-Franzens-Universität Graz |
| Arbejdssted | Graz, München, Wien, Leipzig |
| Elever | Marian Smoluchowski, Friedrich Hasenöhrl, Paul Ehrenfest |
| Kendte værker | Boltzmanns entropiformel, Stefan-Boltzmanns konstant, Boltzmanns konstant, Stefan–Boltzmanns lov, boltzmannfordeling med flere |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Foreign Member of the Royal Society (1899), æresdoktor ved University of Oxford, Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1899), Æresdoktor ved Universitetet i Oslo |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ludwig Eduard Boltzmann (født 20. februar 1844, død 5. september 1906) var en østrigsk fysiker og filosof, hvis største bedrift var i udviklingen af statistisk mekanik, hvilket forklarer og forudsiger, hvordan atomernes egenskaber (såsom masse, ladning og struktur) bestemme materielle fysiske egenskaber (såsom viskositet, termisk ledningsevne og diffusion).
Boltzmann opfandt udtrykket ergodisk mens han arbejdede på et problem i statistisk mekanik.
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Jørgen Steen Olsen og Hugo Berning (1989): Tidens pil – gennem fem generationer. Forlaget Consensus, 510 sider, ISBN 87-983154-0-4
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
 | Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |