Michel Goudchaux

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Michel Goudchaux

Personlig information
Født 18. marts 1797 Rediger på Wikidata
Nancy, Frankrig Rediger på Wikidata
Død 27. december 1862 (65 år) Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Bankier, politiker Rediger på Wikidata
Arbejdssted Paris Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Ridder af Æreslegionen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Michel Goudchaux (født 18. marts 1797 i Nancy, død 27. december 1862 i Paris) var en fransk finansmand.

Goudchaux var af en rig jødisk købmandsslægt og kom ved faderens død 1821 i spidsen for et bankierhus i Paris. Han tog livlig del i den frisindede opposition og fik derfor efter Julirevolutionen et vigtigt embede i Strassburg, men blev afskediget 1834. Han fortsatte kampen mod regeringen i flere flyveskrifter samt i bladet National og var tidlig talsmand for, at staten byggede og drev jernbaner. Efter Februarrevolutionen 1848 var han i 14 dage finansminister, men afgik som udpræget modstander af Louis Blancs socialistiske planer. Juni valgtes han til Nationalforsamlingen, hvor han hørte til de mådeholdne republikanere; blev efter arbejderopstanden igen finansminister under Cavaignac til oktober og tog senere kun del i drøftelsen af finansielle spørgsmål (var afgjort imod tanken om progressiv beskatning). Fra 1849 tog han ikke del i det offentlige liv; var 1852 og 1857 oppositionens kandidat, men nægtede at aflægge ed til kejseren, da han blev valgt 1857, og fik derfor ikke sæde i den lovgivende forsamling.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]