Platonisme

Platon

Platonisme er Platons filosofi samt filosofiske systemer, der er tæt afledt af den. Platonismens grundlæggende opfattelse er, at abstrakte begreber (for eksempel "mennesket", "det gode", "tal") faktisk eksisterer i en højere verden. De er ikke blot navne eller betegnelser, som mennesker har fundet på. De eksisterer som (åndelige) "ideer" i en "ideverden", der er uden for rum og tid. De er således "urbilleder" for de enkelte fysiske ting. For eksempel er "mennesket" et urbillede for alle enkelte mennesker.

En variant af platonismen er begrebsrealismen, som var en udbredt opfattelse i middelalderen, og som spillede en rolle i forbindelse med universaliestriden. Begrebsrealismen går ud på, at almenbegreber (f.eks. "retfærdighed" eller "rundhed") har en selvstændig eksistens, der er uafhængig af de enkelte ting. ("Sokrates er retfærdig", "Kagen er rund").

En modsat filosofisk opfattelse af platonismen (og begrebsrealismen) er nominalismen, der benægter abstrakte objekters eksistens og hævder, at almenbegreber (f.eks. "Gud", "menneskehed" og "tal") kun er navne og betegnelser og ikke eksisterer i sig selv.

Den matematiske platonisme, der blandt andet er repræsenteret ved matematikeren Kurt Gödel (1906-1978), går ud på, at matematiske objekter faktisk eksisterer, idet de er adskilt fra den materielle verden og er uafhængige af rum og tid. Matematiske objekter (tal, lighedstegn, linjer, cirkler, osv.) er ikke begreber, der opstår i matematikerens hoved. De har en selvstændig eksistens. Matematik er derfor ikke opfundet, men opdaget.

Litteratur

• Karl Marx/ Friedrich Engels – Werke. Karl Dietz Verlag, Berlin. Band 20. Berlin/DDR. 1962. Herrn Eugen Dührung's Umwälzung der Wissenschaft, III. Einteilung. Apriorismus.
• Politikens filosofileksikon. Politikens Forlag 2010. ISBN 978-87-567-5902-1