Reberbane
En reberbane er det sted hvor en rebslager laver tovværk.
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1f/DS_reberbane.jpg/220px-DS_reberbane.jpg)
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/13/DS_reberbane_2.jpg/220px-DS_reberbane_2.jpg)
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7a/Rebslagerdrejestation.jpg/220px-Rebslagerdrejestation.jpg)
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5d/Rebslagerprop.jpg/220px-Rebslagerprop.jpg)
I gamle dage havde mange byer rundt omkring i Danmark en reberbane, hvor der blev produceret reb. En stor havneby som København havde rigtig mange reberbaner spredt rundt i byen. Der lå bl.a. reberbaner der, hvor Vesterbros Torv ligger i dag. Reberbanegade på Amager er opkaldt efter den 350 meter lange reberbane, som Jacob Holm byggede der i 1813. Holmen havde også en stor reberbane, som lå på Bremerholm og forsynede flådens skibe med tovværk. Den Gule Længe i Heibergsgade 9 udgør resterne af en reberbane, der blev bygget 1592-1594. I Aalborg Vestby findes også en længere Reberbanegade. I Flensborg findes tilsvarende en rebslagerbane og i Kerteminde et rebslagerstræde.
Der findes stadig nogle få fungerende reberbaner rundt om i landet, bl.a. i Skjern, hvor der ligger en 110 meter lang reberbane.
I moderne tid er det ganske få steder der bliver lavet reb på en reberbane med traditionelle metoder og materialer. På Middelaldercentret ved Nykøbing Falster og Vikingeskibsmuseet i Roskilde bliver der fremstillet reb som man gjorde i vikingetiden og middelalderen.
Randers Reb (Randers Rebslaaeri) var grundlagt i 1840. I 2002 blev produktionen flyttet til Østeuropa.[1][2] Et slogan, der blev landskendt, er: »Hæng Dem ikke i bagateller. Hæng Dem i Randers Reb«.
Kildehenvisninger[redigér | rediger kildetekst]
![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Reberbanen på Holmen Arkiveret 5. april 2005 hos Wayback Machine
- Reberbanegade på Amager Arkiveret 12. december 2004 hos Wayback Machine
- Skjern Reberbane (Webside ikke længere tilgængelig)
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1d/Rebslagerstand-1.jpg/580px-Rebslagerstand-1.jpg)
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/54/Rebslagerstand-2.jpg/500px-Rebslagerstand-2.jpg)