Rubis-klassen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rubis-klassen
FS Casabianca (S603)
FS Casabianca (S603)
Klasseoversigt
Type Undervandsbåd
Bruger(e)  Den Franske flåde
Værft DCN, Cherbourg
Planlagte enheder 8
Byggede enheder 6
Annullerede enheder 2
Operative enheder 6
Tekniske data
Deplacement 2.400 tons (uddykket)
2.600 tons (neddykket)
Længde 72,00 meter (Améthyste og Perle 73,60 meter)
Bredde 7,60 meter
Dybgang 6,40 meter
Testdybde 300+ meter
Fremdrift 1× K48 kernereaktor (48 MW)
elektromotor
1× SEMT Pielstick 8 PA 4V 185 SM dieselgenerator
Hjælpemaskineridieselmotor (5 MW)
Fart 25 knob
Rækkevidde 20 år
Udholdenhed 45 dage
Besætning 70 mand
Sensorpakke 1× DRUA 33 navigationsradar
1× DMUX 20 multifunktionssonar
1× ETBF DSUV 62 C passiv sonar
1× DSUV 62 C slæbesonar
1× ARUR 13 ESM-system
Missiler Exocet SM39
Torpedoer 4× 533 mm torpedorør til enten 14 stk. F17 mod2 torpedoer eller SSM
Miner kan medbringe miner

Rubis-klassen er en fransk førstegenerationsatomubåd i brug i Marine Nationale. Det er de mest kompakte atomundervandsbåde til dato.

Alle undervandsbådene i klassen (undtaget Casabianca) er navngivet efter smykkesten.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Rubis-klassen tilhører samme generation som Redoutable-klassen. Præsident Charles de Gaulle insisterede på at Frankrig skulle anskaffe sig atomdrevne ubåde samt atomvåben, blev programmet startet i 1974. Kølen på Rubis blev allerede lagt i 1976 og i 1979 blev ubåden søsat.

AMETHYSTE ombygningnen[redigér | rediger kildetekst]

Det oprindelige design på Rubis viste sig problematisk på grund af et uforudset højt støjniveau. Denne problematik førte til Amethyste lyddæmpningsprogrammet (AMÉlioration Tactique HYdrodynamique Silence Transmission Ecoute) som blev tilføjet de to sidste ubåde i klassen (Améthyste) og Perle).

Améthyste og Perle blev begge længere end den originale Rubis, 73,6 meter mod 72 meter. Opgraderingen inkluderede blandt andet en opgradering af sonar, omformning af skroget og især boven til at forbedre hydrodynamikken omkring skroget samt en opgradering af de elektroniske systemer. Efter de to sidste ubåde blev søsat og testet besluttede man at opgradere de resterende både i klassen til samme standard i perioden mellem 1989 og 1995.

Under Péan-øvelsen i 1998, lykkedes det Casabianca at "sænke" hangarskibet USS Eisenhower samt hendes eskorte, en krydser af Ticonderoga-klassen.[1]

Design[redigér | rediger kildetekst]

Skibene er udstyret med et centralt computersystem der er forbundet med ubådens sensorer, og støtter besætningen i at behandle sensorinformationer og skudløsninger til torpedoer. Skroget består af 80 HLES højelastisk stål. Sonardomen og tårnet er bygget af kompositmateriale. Ubådenes bemanding udgøres af to besætninger; Rød og blå besætning der bemander skibet på skift i tre måneder af gangen.

Rubis-klassens afløser er planlagt til at være 2. generationsatomubådene af Barracuda-klassen.

Skibe i klassen[redigér | rediger kildetekst]

Pnt. Navn Kølen lagt Søsat Indgået Skæbne Kaldesignal
S601 Rubis 11. december 1976 9. juli 1979 23. februar 1983 I tjeneste FARU
S602 Saphir 1. september 1979 1. september 1981 6. juli 1984 I tjeneste FASA
S603 Casabianca 19. september 1981 22. december 1984 13. maj 1987 I tjeneste FACK
S604 Émeraude Oktober 1982 12. april 1986 15. september 1988 I tjeneste FAEW
S605 Améthyste 31. oktober 1983 14. maj 1988 3. marts 1992 I tjeneste FAMY
S606 Perle 22. marts 1987 22. september 1990 7. juli 1993 I tjeneste FBEL

Uheld[redigér | rediger kildetekst]

  • S601 Rubis : 20. august 1993 – kollision med olietankeren Lyria[2]
  • S604 Émeraude : 30. marts 1994 – Damplækage, 10 dræbte.

Galleri[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Sous-marin nucléaire d'attaque Casabianca, netmarine.net
  2. ^ Simons, Marlis (august 1993). "Oil Spills as Nuclear Sub Hits a Tanker Off France". New York Times. Hentet 2008-06-14.

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]